Udstyr blev sparet væk: Om vinteren har Putins ubåde fri bane gennem dansk farvand

Hvis USA opruster i området, kan det provokere Rusland. Det kan starte en våbenkapløbs-spiral i Arktis, siger forsker.

En russisk atomubåd sejler gennem Storebælt. Om vinteren har Forsvaret 'begrænsninger' i forhold til at opspore og afsløre russiske ubåde, der sejler gennem rigsfællesskabets strategisk vigtige farvande. (Foto: © Sarah Christine Nørgaard, Scanpix Denmark)

Der er god plads på inspektionsskibenes agterdæk. Her stod engang dybdebomber og et avanceret sonarsystem, der kunne opspore og afsløre fjendtlige undervandsbåde.

Nu står der kun tomme trådbure. Våbensystemet blev for år tilbage sparet væk og fjernet.

- Det var ikke et våbensystem, man regnede med at skulle bruge, og det var dyrt at vedligeholde, siger Gorm Bergqvist, chef for Søværnets 1. Eskadre, der sejler med de fire arktiske inspektionsskibe af Thetis-klassen.

Nu er evnen til at finde og jage ubåde atter i høj kurs. Særligt omkring Grønland og Færøerne, hvor Gorm Bergqvists skibe patruljerer.

- Set fra et militært synspunkt kunne vi godt bruge det udstyr i dag, konstaterer eskadrechefen.

Danmark har bestilt nyt. Men det skal installeres på fregatter, der kun kan sejle i farvandet om sommeren.

Vigtigt at kunne finde ubåde

Evnen til at finde og bekæmpe ubåde er i de seneste år blevet gradvist vigtigere - og det vil kun fortsætte, lyder det i analysen fra regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe, der mandag blev præsenteret af Michael Zilmer-Johns fra Udenrigsministeriet.

Det er afgørende, fordi Danmark har ansvaret for strategisk vigtige områder ved Grønland og Færøerne.

Det fortæller Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

- Linjen mellem Grønland, Island, Færøerne og Storbritannien er et område, der er utroligt stort fokus på fra både Rusland og Nato, forklarer seniorforskeren om det såkaldte 'GIUK gap'.

Ruslands atombevæbnede ubåde skal nemlig sejle gennem de farvande for at komme ud i Atlanterhavet. Hvor ubådene kan gemme sig og angribe Nato.

- Der bliver gjort en kæmpe indsats for at følge med i, hvordan de russiske ubåde sejler og hvor de er. Fordi i krig kan de ubåde forhindre forsyninger af amerikanske tropper, som i sidste ende skal sikre Europa i en krig mod Rusland, siger Kristian Søby Kristensen.

Blindt punkt for danske skibe

Medmindre de russiske ubåde sejler rundt i overfladen eller hejser et flag, så er Søværnet i dag ikke i stand til at hjælpe sine Nato-partnere med at opspore, hvor russerne sejler i danske farvande.

Det bekræfter chefen for Søværnet.

- Jeg vil ikke sige, at vi slet ikke kan. Men det er klart, der skal være forudsætninger på plads. Ubåden skal have en mast over vandet, eller man skal kunne se noget fra en helikopter eller et fly, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.

Søværnets mangel på udstyr begrænser evnen til at se ubåde i arktiske farvande i vintersæsonen, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen (Arkiv). (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

- Men det er klart, at vi er begrænsede, og det betyder, at vi har ikke det fulde overblik over, hvad der foregår under vandet i farvandet her, siger han.

Det er et problem, forklarer Kristian Søby Kristensen. Dels forventer USA, at Danmark løfter sin del af byrden og holder øje med egen baghave.

Når det ikke sker, må USA gøre det for os - og det kan være farligt.

- Det kan provokere Rusland, hvis USA opruster i området. Rusland vil flyve og sejle mere aggressivt, og det kan starte en våbenkapløbs-spiral i Arktis, som Danmark slet ikke er interesseret i, siger seniorforskeren.

Udstyr er forsinket

Det var ellers meningen, at Danmark selv skulle kunne løse opgaven. I 2018 enedes et politisk flertal om, at Forsvaret igen skal kunne slås mod ubåde. Til det formål blev der bestilt moderne lytteudstyr til fregatter og Flyvevåbnets Seahawk-helikoptere samt nye torpedoer.

De særlige dyppesonarer, der som tebreve sænkes ned i vandet fra helikoptere for at lytte efter ubåde, bliver efter planen klar i 2025.

Det oplyser Forsvarskommandoen. Først flere år senere vil hele antiubåds-udstyret være klar til kamp.

- En enlig helikopter i sig selv er ikke noget, der batter i det område. Man skal have flere sensorer, der arbejder sammen, simpelthen fordi området er så stort, siger militærforsker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Det kræver moderne lytteudstyr, som det der blev bestilt i 2018.

Kan ikke sejle i Grønland om vinteren

Men problemet er, at netop det lytteudstyr skal monteres på fregatter, der ikke er bygget til at kunne patruljere i de farlige og isfyldte grønlandske farvande, forklarer han.

Forsvarets Seahawk-helikoptere får i 2025 udstyr, der kan lytte sig frem til ubåde. Det betyder, at helikopterne ikke samtidig kan lave søredninger, fordi lytteudstyret tager al pladsen, advarer en militær forsker. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

- De kan derfor kun sejle i hele området i sommerperioden, lyder det fra Anders Puck Nielsen, der afviser, at det er en løsning at sende helikoptere med ubåds-lytteudstyr ud med inspektionsskibene, der er isforstærkede.

- Udfordringen er, at udstyret fylder meget, og derfor kan helikopteren ikke både være anti-ubådshelikopter og redningshelikopter på én gang. Det sidste er en vigtigere opgave, når de sejler på inspektionsskibene, konstaterer han.

'Begrænsninger i forhold til is'

Søværnets chef bekræfter, at antiubåds-fregatterne ikke kan sniffe efter ubåde i hele det danske område i vinterperioden.

- Der er nogle begrænsninger i forhold til is. Men det er naturgivent i det arktiske område, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.

Han håber, at politikerne snart beslutter at købe nye krigsskibe til de arktiske farvande.

- Det er som at spørge et barn juleaften, hvornår han vil have julegaver. Nu. Men vi skal selvfølgelig sørge for, at forarbejdet foregår ordentligt, siger han.

Inspektionsskibe af Thetis-klassen, der tidligere havde udstyr til at finde ubåde, men det blev sparet væk. (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)

På kommandobroen af Thetis-inspektionsskibet, der netop kan sejle ved Grønland året rundt, savner eskadrechefen sit lytteudstyr, der blev sparet væk.

- Hvis situationen bliver ved med at udvikle sig vil det være passende, at de her skibe bliver udstyret med sonar igen, så de også kan bekæmpe ubåde. Eller i det mindste finde dem, siger Gorm Bergqvist.

Ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) har Danmark allerede brugt penge på overvågning. Blandt andet en radar på Færøerne, der skal bygges i de kommende år, samt sonarudstyret til fregatterne.

- Vi kommer til at investere mere i overvågning af det arktiske område. Det første er allerede tilrettelagt, og vi kommer til at investere mere, siger han.