Udvist iraker stukket ned på Frederiksberg

En mand er blevet stukket ned på Finsensvej på Frederiksberg efter et skænderi. To mænd er anholdt. Knivofferet er tidligere dømt for vold og narko.

De tililende betjente anholdt på stedet to mænd for knivstikkeriet, som, politiet vurderer, er resultatet af et voldsomt skænderi mellem parterne. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)

En mand er ramt af knivstik under et skænderi på Finsensvej i København. Han og knivstikkeren er begge anholdt.

Ifølge politiets centrale vagtleder, Henrik Vedel, er offeret umiddelbart uden for livsfare. Knivstikkeriet har ikke noget med bandekonflikten at gøre, fortæller politiet.

Fire centimeter dybt sår

Den sårede er blevet stukket i halsen og pådrog sig et fire centimeter dybt sår.

De tililende betjente anholdt på stedet de to mænd, som havde været i et voldsomt skænderi og slagsmål. De er begge af udenlandsk afstamning.

Dømt til udvisning

Knivofferet er er en 36-årig udvist iraker, der er kendt af politiet i forvejen. Han er tidligere dømt for vold og narko, og han blev løsladt kort før jul, efter at han havde siddet i fængsel i syv måneder.

Oven i straffen blev den 36-åriger mand dømt til udvisning, men regeringen har hidtil ikke kunnet sende ham hjem, da Danmark ikke havde en udleveringsaftale med Irak.

Ikke en af de 282 afviste asylansøgere

Men den kom i sidste uge.

Det fik 282 afviste irakiske asylansøgere til at søge tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro. Ifølge den frivillige tolk, Tove Auda, der har sin daglige gang i kirken, er knivofferet ikke en del af de 282 i kirken.

- Men jeg har set ham her et par gange, hvor han være på besøg. Men vi fokusere på de afviste asylansøgere, og dem er han ikke en del af, siger Tove Auda til DR Nyheder.

Slagsmål forud for knivstikkeri

Selv om den sårede altså blev stukket ned, var han ikke i en værre tilstand, end at det lykkedes ham at råbe "fuck you, fuck you" efter knivstikkeren, som i øvrigt efterfølgende kastede op på gerningsstedet.

Det kunne tyde på, at han som følge af slagsmålet har pådraget sig en hjernerystelse, hvorfor begge de anholdte nu befinder sig på Rigshospitalet.

Forud for knivstikkeriet havde de to opholdt sig i en spillehal, men den voldelige episode fandt sted i det fri med mange vidner i nærheden foran en skole.

FacebookTwitter