Jens Gammelgaard bruger en del af sin hverdag siddende i en kørestol.

Han fik konstateret type 2-diabetes i begyndelsen af 90’erne.

En sygdom, der har haft store konsekvenser for hans liv.

- Først tog man tå nummer fire, så nummer tre, så tå nummer fem. Så gik der en lille måneds tid, så var de så visne. Så tog de forfoden, og så tog de mellemfoden.

Han viser sin protese og et ar frem, hvor der skulle have været et underben, mens han fortæller om sine amputationer.

- Den første tå, jeg havde, der blev dårlig. Først blev den rød. Så blev den mørkerød. Så blev den sort i det. Så blev den grøn, og så faldt den af.

Statistisk tilhører 58-årige Jens Gammelgaard den gruppe af kortuddannede diabetikere, hvor sygdommen medfører alvorlige konsekvenser.

Han er på førtidspension efter et liv uden uddannelse som selvstændig vognmand. Og ufaglærte som ham har ofte et værre forløb end patienter med højere uddannelse.

- Det er jo en fuldstændig omlægning af dit liv. Jeg skal næsten pakkes ind i vat og bomuld for ikke at gøre noget, jeg kan få sår af.

Jens Gammelgaard kæmper ikke kun med sin diabetes. Han har også fået neoprati - en nervesygdom, der gør, at han mister følesansen. Og så har han fået foretaget amputationer seks gange.

- I min vildeste fantasi havde jeg da heller ikke forestillet mig, at jeg skulle have sat mit underben af, fordi jeg havde diabetes.

Kortuddannede får flere komplikationer

Patienter med kort uddannelse diagnosticeres gennemsnitligt fem år senere end patienter med lang uddannelse. Og samtidig har højtuddannede 30 procent færre alvorlige komplikationer – som fx blindhed, nyresvigt og amputationer.

Det er noget, Jens Gammelgaard kan nikke genkendende til.

Han kunne have undgået flere af de voldsomme følger. Hans diabetes blev nemlig opdaget sent og ved et tilfælde - og som mange andre kortuddannede gjorde han ikke så meget ved det.

- Det er ikke, fordi jeg vil lægge skylden over på andre, men der er ingen, der har fortalt mig, hvor slemt det her kan blive.

I dag forsøger Jens Gammelgaard at leve sundt. Han cykler 15 kilometer om dagen og har tabt sig over 30 kilo.

Men han ville for alt i verden ønske, han havde ændret sin livsstil tidligere.

- Jeg har et stort ansvar for det, jeg har gjort. Det er også derfor, jeg prøver at fortælle nu, at man skal virkelig tænke over det og få gjort noget ved det.

- For selvom man er nået hertil, er der stadig håb.

Der er meget mere om ulighed i sundhed, når DR1 sender andet afsnit af dokumentarserien ’En syg forskel’ mandag aften klokken 20:45.