Uforklarlige senfølger af coronavirus: 'Ingen havde næppe forestillet sig det af den her karakter'

Coronapandemien er så ny, at forskere endnu ikke ved nok om senfølger.

Ifølge Lars Østergaard oplever fem-ti procent senfølger i en eller anden grad. (Foto: Colourbox - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Det er slemt nok i sig selv at blive ramt af coronavirus.

Det kan føles lidt som en hård influenza. Du er sløj, din hoste er tør, du har feber, muskelsmerter, og i værste tilfælde har du sågar svært ved at trække vejret.

Heldigvis kommer langt de fleste sig over infektionen efter kort tid.

Men alligevel kan en del patienter opleve senfølger, som er svære at kaste af sig for alvor.

- Man kan simpelthen ikke passe sit arbejde. For mange oplever problemer med at koncentrere sig, hukommelsen kan svigte, og man kan have ondt i hovedet. Det er frygteligt invaliderende, fortæller Lars Østergaard, der er professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitet.

Netop derfor er det især unge og erhvervsaktive, der mærker senfølgerne.

- Hvis man er ældre med mange kroniske sygdomme i forvejen, er det ikke sikkert, at man mærker det på samme måde, som hvis man har et aktivt liv, hvor man løber, kan dyrke sport og har et arbejde, hvor det tit handler om at sidde ved en skærm, huske ting og koncentrere sig, siger Lars Østergaard.

Den seneste uge har smitten accelereret særligt i Odense og København, hvor især de unge er blevet ramt.

Ti procent rammes

En undersøgelse, som blev offentliggjort i juli, konkluderede, at omkring ti procent af coronapatienterne oplevede senfølger, efter at de havde overstået infektionen.

- Vi plejer at sige fem-ti procent, og det er da højt. Det er også derfor, at vi er i gang med at indsamle viden og undersøge, hvad man kan gøre.

Ifølge Lars Østergaard ved man endnu ikke særlig meget om, hvordan og hvorfor senfølgerne kommer. Eller hvordan de forsvinder.

- Vi har patienter, som vi har fulgt i fem-seks måneder efter infektionen, og der varer følgerne stadig ved, og flere er sygemeldt. Nogen har en lille bedring over tid, og det er selvfølgelig godt, for det betyder, at der er et håb.

- Jeg tror ikke, at det var nogen, der havde forestillet sig, at det ville give senfølger af den her karakter.

- Lige nu ser det ud, som om at symptomerne bliver mindre over tid, siger Jens Lundgren. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Hans kollega Jens Lundgren, der er professor og overlæge i infektionsmedicin på Rigshospitalet, fortæller, at fordi covid-19 er så ny en sygdom, er forskningen på området lige nu begrænset.

- Lige nu ser det ud, som om at symptomerne bliver mindre over tid, men vi har i sagens natur ikke en tilstrækkelig lang opfølgningstid, fordi det er en ny sygdom, siger han.

Mens det især er ældre og kronisk syge, der er i risikozonen for selve covidinfektionen, så kan senfølgerne ramme os alle.

Hvad kan man gøre?

Udfordringerne med senfølger er ikke kun noget, der er forbeholdt danske patienter.

Derfor samarbejder danske læger og forskere med kolleger i udlandet for at blive klogere på, hvordan generne kan modvirkes og behandles.

- Lige nu forsøger man sig med samme hjælp til eksempelvis patienter, der har været ramt af hjernerystelser. Det vil sige, at man skal igennem en "hjernepause", hvilket simpelthen er en slags genoptræning af kroppen, siger Lars Østergaard.

Det omfatter blandt andet, at man holder sig i ro, tager en pause fra diverse skærme og generelt forsøger at undgå skarpt lys.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk