Ugens coronatal: Danmark har 40 gange færre indlagte end det hårdest ramte land i EU

Denne uge handler det både om international og meget lokal smitte.

(Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Prøv at lukke øjnene og forstil dig, at du sidder på et brunt værtshus og spiller terninger, mens de billige flaskeøl klirrer, og John Mogensen akkompagnerer. Det kan virke helt eksotisk og fremmedartet, ikke?

Men fra midten af næste uge bliver det muligt igen, hvis man altså har coronapasset i orden.

Det er muligt, fordi smittetallene stadig er relativt lave og stabile.

Forbløffende lave, fristes man til at skrive, når man ser på resten af Europa. Jo dybere, man kigger i tallene, jo mere fremstår Danmark som en lille fredelig ø i et stort europæisk hav af smitte.

Og mens vi åbner samfundet, kommer der samtidig nye våben i arsenalet, der skal sikre, at tallene forbliver lave. Denne uge begyndte den automatiske nedlukning af danske sogne med høj smitte. Det giver dog allerede nu nogle udfordringer, som jeg også vil kigge på i denne uges gennemgang af coronatallene.

Men lad os først se på, hvor godt det egentlig går.

Vi er EU's coronadukse lige nu

Normalt taler vi om smittetal, når vi sammenligner os med andre. Og ser man på de officielle tal, som landene indberetter til EU, ligger vi bestemt i den pæne ende.

Sidste uge havde vi 77 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er omtrent en tredjedel af gennemsnittet for EU-landene.

Men de officielle smittetal er slet ikke gode til at vise, HVOR meget vi ligger i den pæne ende. For der er milevid forskel på testniveaet i de enkelte lande. Det får de danske tal til at se kunstigt høje ud til sammenligning, fordi vi tester langt flere end gennemsnittet.

Så lad os i stedet se på positivprocenterne. Altså hvor stor en andel af de testede, der viser sig at være smittede. Her er der for alvor forskel på landene.

Når Polen for eksempel har en positivprocent på mere end 22, er det et tegn på, at landet har et kæmpe mørketal af smittede, som aldrig bliver fundet.

De store forskelle på positivprocenterne gør, at det er useriøst at bruge officielle smittetal til at sammenligne lande.

Men hvad kan man så gøre i stedet? En oplagt metode er at se på antallet af indlagte. Man kan antage, at det er stort set samme andel af de smittede, der får brug for at komme på hospitalet.

Det giver selvfølgelig en forsinkelse, fordi det tager tid at blive så syg, at man har brug for at komme på hospitalet. De indlagte beskriver altså, hvordan smitten var i landene et par uger tidligere.

Det er ikke alle lande, der indberetter statistik over indlagte. Men der er dog data fra 23 lande i denne uges EU-tal, og i den sammenligning ligger Danmark virkelig godt.

Bare for at sætte tallene i perspektiv, så har Sundhedsstyrelsen vurderet, at der maksimalt kan klares ca. 1.400 coronapatienter herhjemme i en kortere periode. Det svarer til omtrent 24 indlagte pr. 100.000 danskere.

Hvis du prøver at kigge op på listen igen, kan du se, at mere end halvdelen af landene ligger over den grænse. Der er dog forskel på, hvor stor ekstrakapacitet de enkelte lande har, så det betyder ikke, at sundhedsvæsnerne decideret er brudt sammen i det meste af Europa.

Men der er ingen tvivl om, at de er under et helt andet pres i mange af vores nabolande i øjeblikket.

Derfor er der lige nu rum for at åbne samfundet mere herhjemme. Men det bliver på en ny måde.

Nålestiksoperationerne er begyndt

Jeg må indrømme, at det normalt ikke er særlig ofte, jeg går og tænker på de danske sogne. Men denne uge har været anderledes. For nu er det smitten i det lokale sogn, der bestemmer, om børnene kan komme i skole, eller idrætsklubben er åben.

Foreløbig er det kun seks af landets 2.149 sogne, der er ramt af de nye regler:

Logikken er, at det er bedre at slå hårdt og hurtigt ned med lokale nålestiksoperationer end at lukke hele kommuner.

Og det kan gå virkelig hurtigt.

Det mærkede de i dag i Hvirring Sogn i Hedensted. Her var smittetallet på et rundt nul for et par dage siden, men så kom der et udbrud på den nærliggende Rask Mølle Skole, og siden i forgårs er der fundet 20 nye smittede. Det er lige præcis nok til, at sognet overskrider de grænser, der fører til automatisk nedlukning.

Det kan umiddelbart virke logisk. Når der er lokal smitte, lukkes der ned lokalt for at stoppe den.

Men det er ikke altid, det fører til helt logiske nedlukninger.

Sankt Pauls Sogn i det indre København er et af de seks sogne, der i øjeblikket overskrider grænserne. Sognet uddannelsesinstitutioner fik i forgårs besked på at lukke.

En af dem er Gefion Gymnasium. Her undrer man sig over nedlukningen. For der er ikke et eneste tilfælde af smitte på gymnasiet. Samtidig er det en ret begrænset del af eleverne, der bor i sognet.

Allerede nu er aftaleparterne på Christiansborg enige om, at der skal ses på, om reglerne skal justeres.

Hvis du vil se den aktuelle smitte i dit eget sogn, kan du klikke her:

Hold øje med:

Denne uge blev vaccinerne fra AstraZeneca fjernet fra vaccinationsprogrammet på grund af alvorlige bivirkninger. Nu er alle øjne rettet mod vaccinen fra den amerikanske producent Johnson & Johnson. Der er tegn på, at den måske også kan medføre sjældne, alvorlige blodpropper.

De amerikanske myndigheder har anbefalet at sætte vaccinen på pause, mens blodpropperne undersøges. Man håber at komme med nyt inden for nogle dage.

Det bliver meget interessant at se, hvad de amerikanske undersøgelser siger – og ikke mindst, hvordan de danske myndigheder reagerer.

Danmark har bestilt nok Johnson & Johnson-vacciner til at vaccinere otte millioner mennesker. De første er allerede ankommet og er nu i karantæne i fryserne på Statens Serum Institut.

Lige nu er slutdatoen, hvor alle voksne har fået tilbudt det sidste stik vaccine, sat til 8. august.

Hvis vi også ender med at fjerne Johnson & Johnsons vacciner fra det danske vaccinationsprogram, vil der gå betydelig længere tid, før alle er vaccineret.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk