Ugens coronatal forklaret: Danmark har nogle af de højeste smittetal i EU, men kan det virkelig passe?

Høje smittetal kan gøre det bøvlet for danskere at rejse.

Danmark har nu det fjerdehøjeste smittetal i EU. Men det er ikke så slemt, hvis man kigger nærmere på tallene. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

En polak, en dansker og en bulgarer mødes på en beværtning i Köln. Må du være her, spørger bartenderen danskeren og serverer en øl til de to andre.

Det kunne være indledningen til en plat vittighed. Men pointen ville ikke være særlig sjov. For mens bulgarere og polakker lige nu er velkomne som turister i dele af Tyskland, skal uvaccinerede danskere i princippet i karantæne, indtil vi har fået godkendt dokumentation af myndighederne. Det er, fordi vi kommer fra et 'risikoland'.

Vi har hele foråret været vant til, at det var landene syd for grænsen, der havde en tredje bølge, mens vi havde styr på epidemien. Men mens smittetallene er gået ned i det meste af Europa, er de stille og roligt steget herhjemme.

Vi har nu 4-5 gange flere smittede end det gennemsnitlige EU-land.

Men kan det passe, at det går så meget bedre i de andre lande? Det vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

Smittede er ikke det samme som smittede

Jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at der er noget, som ikke helt stemmer. Både Polen og Bulgarien har formentlig højere smitte end os. Men det kan man ikke se i de officielle smittetal, som EU-landene blandt andet bruger til at lave rejseregler efter.

Her er tallene for sidste uges smittede, som landene har indrapporteret til EU-Kommissionen:

På papiret ligger Danmark på fjerdepladsen med smittetal, der nærmer sig de svenske.

Men man finder jo som regel kun ting, hvis man leder efter dem. Det gælder også coronatilfælde, og i Danmark er det en stor del af strategien, at der skal ledes virkelig grundigt.

Faktisk er vi nu på en ubetinget førsteplads i EU, når det kommer til test.

Det kan hjælpe til at holde epidemien nede, fordi flere smittekæder bliver fundet og brudt. Men det betyder også, at det er decideret gak at sammenligne vores smittetal med mange af de andre lande.

For eksempel tester vi i gennemsnit 64 gange flere end Bulgarien og 68 gange flere end Polen, når man tager højde for befolkningsstørrelse (men den viden har en bartender i Berlin næppe på rygraden).

Det betyder dog ikke, at man bare kan gange de polske smittetal med 68 og sammenligne. For mens vi tester bredt i befolkningen, vælger landene med få test at reservere dem til folk med symptomer. Og det er klart, at der er større chance for at finde en smittet, hvis du tester en person med hoste og feber, end hvis du tester en tilsyneladende rask person, der bare gerne vil have et coronapas til at gå på café med vennerne.

Hvordan kan man så sammenligne?

Hvis de officielle smittetal ikke er sammenlignelige, må man finde en anden målestok for, hvor godt/skidt det går i de enkelte lande.

Man kunne se på dødsfald med corona.

Det er en af de mere pålidelige målestokke, da man kan være ret sikker på, at døde bliver registreret. Og Danmark ligger helt i bund:

Det er dog langt fra en perfekt måde at sammenligne den aktuelle situation på.

Først og fremmest går der jo i gennemsnit nogle uger, fra en person bliver smittet, til sygdommen kan udvikle sig så alvorligt, at den bliver dødelig.

Dødstallene er altså et lidt forældet billede af epidemien.

Der er også forskel på landenes definition af coronadødsfald, og i nogle lande er man meget langsomme til at få registreret dødsfaldene. Sverige har for eksempel haft en tendens til at opjustere antallet af dødsfald op til en måned bagud. Det betyder, at de svenske tal for de sidste par uger formentlig vil blive højere.

Samtidig er der færre og færre, der rent faktisk dør af corona, i takt med at de mest sårbare er blevet vaccineret i hele Europa. Prøv at tænke på situationen herhjemme, hvor der næsten ikke er nogen døde længere, men hvor antallet af nye indlagte har ligget ret konstant i flere måneder.

Unge, raske mennesker dør meget sjældent af corona, men en lille del af dem får stadig brug for at komme på hospitalet.

Så lad os kigge på indlæggelsestallene.

De har også den fordel, at de giver et lidt mindre forældet billede af epidemierne. Det er dog ikke alle lande, der registrerer dem på samme måde. I Tyskland registrerer man for eksempel kun patienter på intensiv. Men jeg har kunnet finde 19 andre landes tal for, hvor mange 'almindelige' coronapatienter, der var indlagt i mandags.

Igen ligger Danmark pænt i bunden. Bulgarien, som jo altså på papiret har markant lavere smitte end os, har 17 gange flere indlagte.

Selvom indlæggelserne er et udtryk for, hvem der blev smittet for nogle uger siden, tror jeg ikke, at situationen i Bulgarien kan være forbedret så meget på så kort tid, at de pludselig skulle have mindre corona i befolkningen end os.

Selvom hverken dødsfald eller indlæggelser er perfekte målestokke, peger begge dog på, at Danmark næppe er blandt de hårdest ramte lande i Europa lige nu.

Men det kan tjenere i Köln jo være ligeglade med. De følger bare reglerne.

Og reglerne i Tyskland bestemmer Tyskland. Ligesom alle andre lande bestemmer deres. Det gør, at der lige nu er en regel- og restriktionsjungle i Europa, som det kan være svært at finde vej i selv med den skarpeste machete.

Restriktionerne ændres dog også hele tiden. Derfor er det uklart, hvad danske smittetal ender med at betyde for dem, som gerne vil ned gennem Europa i sommerferien.

Men lige nu kan de høje danske tal altså gøre det bøvlet nogle steder – også selv om det måske ikke er helt fortjent.

Du kan følge lokale restriktioner og rejsevejledninger fra hele verden i artiklen her:

Facebook
Twitter