Ugens coronatal forklaret: Det er måske ikke nok at vaccinere 12-årige, hvis vi vil have flokimmunitet

Deltavarianten kommer, og det kan bringe os i et dilemma. Skal de små børn smittes eller stikkes?

Pfizer er allerede i gang med at teste vaccinerne på børn helt ned til 6 måneder. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Denne uges mest interessante coronatal er tallet syv.

Det er formentlig så mange andre, der i gennemsnit kan smittes af en person med deltavarianten, hvis den meget smitsomme udgave af coronavirus får optimale vilkår.

Tallet var at finde bagerst i et omfattende baggrundsnotat, som Sundhedsstyrelsen udgav denne uge, da man meldte ud, at de 12-15-årige også skal tilbydes vaccine.

Det tilbud skal de have, fordi der er brug for mere immunitet, lød det fra direktør Søren Brostrøm.

Og det er her, tallet syv kommer ind. For hvis deltavarianten er så smitsom, vil vi formentlig ikke have nok immunitet i samfundet på den anden side af sommeren til at undgå en epidemi. Heller ikke, hvis også de fleste mellem 12 og 15 år er vaccineret. Det vil nok kræve, at mindre børn bliver immune også.

I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg vise hvorfor.

Delta kommer! Også til Danmark

Deltavarianten af corona er et meget dygtigt virus. Selv under forhold, hvor andre varianter bukker under, spreder den sig fint fra menneske til menneske. Det så vi tidligere på året i Indien, hvor den spredte sig så hurtigt, at man nogle steder måtte brænde lig på parkeringspladser, fordi krematorierne ikke kunne følge med.

Den slags kaos behøver vi ikke frygte. Vi har været heldige, at den først banker på vores dør nu, hvor de mest sårbare er vaccinerede.

Men vi bliver nødt til at forholde os til den alligevel. For selvom myndighederne kæmper for at inddæmme den, som vi så med skolelukning og smitteopsporing i Hillerød forleden, kan vi nok højst opnå at forsinke den.

Prøv at tænke tilbage til vinteren. Her var det alfavarianten, der bankede på. Da den først kom indenfor, gik det stærkt. På et par måneder overtog den hele epidemien, som du kan se markeret med blåt i grafen nedenfor.

Når alfavarianten kunne overtage på den måde, var det af den banale grund, at den er mere smitsom.

Hvis du kniber øjnene sammen og kigger oppe i højre hjørne af diagrammet, kan du se lidt rødt. Det er deltavarianten, der banker på, ligesom alfa gjorde det omkring årsskiftet.

Det er endnu kun et par procent af de smittede herhjemme, der har deltavarianten, men fordi den er endnu mere smitsom end alfa, kan den overtage.

Det så vi i Storbritannien i det sene forår:

Lige nu fraråder Udenrigsministeriet rejser til Storbritannien og Indien af netop den grund. Delta skal ikke slippes ind.

Men selvom vi strammer rejsekravene til enkelte lande, hvor delta har overtaget epidemien, skal en strøm af friske smittekæder nok finde vej til Danmark alligevel.

Selv den begrænsede rejseaktivitet, der har været, er en svaghed, som en dygtig virus selvfølgelig udnytter. Deltavarianten har allerede fundet vej til det meste af verden:

Når vi i de næste måneder tager på sommerferie, skal der nok være en del, der ender med at tage delta med hjem som en ubuden souvenir.

Sommeren og vaccinerne vil hjælpe os med at holde epidemien nede. Men på den anden side af ferien vil delta være til stede, og den vil få bedre og bedre vilkår i takt med at efteråret og vinteren sætter ind.

Og det er her, beregningerne fra Sundhedsstyrelsen er interessante at hive frem. For de viser, at vi næppe har vaccineret os til flokimmunitet på det tidspunkt – også selvom de 12-15-årige nu også er med.

Hvor meget skal der til at få flokimmunitet?

Du har sikkert tirsdag efter tirsdag det seneste år hørt om kontakttallet. Så du har sikkert også fanget budskabet om, at det helst skal være under 1, hvis epidemien skal uddø. En smittet må altså ikke smitte mere end en anden person i gennemsnit.

Gennem epidemien har vi holdt kontakttallet nede med retningslinjer, restriktioner og vacciner. Den seneste tid har vejret også holdt det nede, fordi det får os udenfor, hvor virus ikke smitter lige så godt.

Men hvad man gav virus de bedste betingelser for at smitte? Altså, at vi opførte os helt som i de gode gamle dage, og vejret blev koldt. Hvad ville kontakttallet så kunne komme op på?

Det har mange forskningsprojekter forsøgt at give et bud på. Selvom der er stor usikkerhed, er det stensikkert, at tallet vil være meget forskelligt for de forskellige virusvarianter. Her er Sundhedsstyrelsens udlægning af den viden, vi har i dag:

Forskellene er vigtige. For jo højere, udgangspunktet er, jo mere skal der til for at få flokimmunitet.

Hvis udgangspunktet for deltavarianten er, at en gennemsnitsperson kan smitte syv andre, får man teoretisk set flokimmunitet, når mindst seks af de andre gennemsnitspersoner er immune. Det kan være, at de er vaccinerede. Det kan være, at de allerede har været smittede.

De tal kan man bruge til at finde ud af, hvor meget immunitet, der skal være i et samfund, for at få flokimmunitet:

Deltavarianten kan altså ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger kræve 86 procent immunitet i samfundet, hvis man helt skal forhindre den i at sprede sig.

Hvad kan vaccinerne gøre?

Med det nuværende vaccinationsprogram får vi ikke nok immunitet, viser styrelsens beregninger.

Godt nok er det nu 88 procent af befolkningen (alle over 12 år), der vil blive tilbudt en vaccine. Men det er jo ikke alle, der siger ja tak.

Nogle er aktive modstandere, andre får det ikke lige gjort. Derfor regner Sundhedsstyrelsen med, at det kun er 75 til 79 procent, der ender med at være færdigvaccinerede.

At være vaccineret er dog ikke det samme som at være immun. Selvom vaccinerne lægger en kraftig dæmper på smittespredningen, vil der stadig være en lille risiko for, at en færdigvaccineret smittes. Der forskes stadig i det, og der er stor usikkerhed. Men ifølge styrelsen er bedste bud, at immuniteten som følge af vaccinerne vil lande på 64 til 68 procent.

Men immunitet får man jo også ved at blive smittet, og det er der allerede en del, der har været. Også blandt dem, der ikke er vaccineret. Så de skal lægges oven i den samlede immunitet i samfundet. Dermed lander regnestykket på en immunitet på 65 til 69 procent.

Og så er der et godt stykke op til den immunitet, som deltavarianten kan kræve:

Det kan virke voldsomt, men det er ikke sikkert, at deltavarianten får helt optimale betingelser næste vinter.

Det kan jo være, at vi aldrig helt vender tilbage til gamle dages vaner. For eksempel tror jeg, at det med at hoste i ærmet og vaske hænder oftere vil hænge ved i lang tid. Det er nok heller ikke så mange østrigske barer, der fremover vil udstyre deres tjenere med fløjter.

Hvis det er tilfældet, skal der lidt mindre immunitet til for at holde en epidemi væk.

Men tallene kan betyde, at vi må overveje, om vi skal vaccinere mindre børn.

Det er et svært dilemma, for børn bliver meget sjældent alvorligt syge. Der har indtil nu kun været 231 indlæggelser med corona af børn under 10 år og et dødsfald.

Omvendt vil der stadig være voksne, der har brug for beskyttelse, fordi de ikke er vaccinerede eller vaccinerne ikke virker nok på dem.

Vaccinernes bivirkninger hos mindre børn?

Dem bliver vi formentlig klogere på inden længe. Vaccineproducenten Pfizer er i gang med at teste vaccinen på børn helt ned til 6 måneder.

Hvis den bliver godkendt, kan vi ende med at stå med valget mellem at stikke de mindre børn eller acceptere en epidemi.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk