Ugens coronatal forklaret: Er coronakrisen slut lige om lidt?

Hospitalerne er godt kørende på trods af høje smittetal.

I Storbritannien ser smittekurven allerede ud til at være knækket. Det sker nok også inden længe i Danmark. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Selvom smittetallene dagligt har slået nye rekorder, er jeg blevet helt lettet af at følge tallene den seneste tid.

Min fornemmelse er, at vi nu er meget tæt på det punkt, hvor corona ikke længere skal ses som en samfundskritisk sygdom. Det har regeringen nu bedt Epidemikommissionen forholde sig til.

Vi mangler bare, at smittekurven knækker. Men det er der formentlig ikke længe til.

I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg vise dig, hvorfor jeg tænker sådan.

Hospitalerne er langt fra at være pressede

Grunden til, at vi lever med restriktioner lige nu er, at myndighederne har været bekymrede for, om hospitalerne blev overvældet af coronapatienter.

I takt med, at vi de seneste uger er blevet klogere på omikron-varianten, er den bekymring dalet.

Se bare disse tal fra intensivafdelingerne, som blev offentliggjort i dag. Før du kigger på søjlerne, så husk på, at meldingen fra hospitalerne har været, at det ville være svært at klare mere end 150-200 coronapatienter på intensivafdelingerne på én gang.

Der var altså kun 24 patienter med en positiv coronaprøve, der sidste uge røg på intensiv.

Kig så på farverne i søjlediagrammet. En del af dem blev slet ikke behandlet med medicin, der skal hjælpe mod covid-19. De var altså med stor sandsynlighed syge af noget andet end corona.

Det tager en del tid at blive så syg, at man har brug for at komme på intensiv. Så de indlagte i uge to afspejler nok det niveau af smitte, der var omkring nytår.

Dengang havde vi omkring 20.000 daglige smittede. Det er mindre end smittetallet i dag, men der skal altså en kæmpe stigning til, før vi går fra de 44 der ligger på intensiv lige nu, til de 150-200 intensivpatienter, som er hospitalernes grænse.

En ledig seng på intensivafdelingen på Slagelse Sygehus. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall / DR © DR)

Næsten halvdelen indlagt MED corona

På de almindelige hospitalsafdelinger ser det også ret positivt ud. Især hvis man ser på, hvor mange af de indlagte, der primært er indlagt på grund AF og MED corona.

De daglige indlæggelsestal er begyndt at udkomme, så man kan se, om patienterne i de enkelte regioner er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller en somatisk afdeling. Somatisk betyder noget med kroppen – altså en almindelig hospitalsafdeling.

Dem, der er indlagt i psykiatrien, ender næppe i en respirator med lungeproblemer. Så lad os nøjes med at se på tallene for de somatiske afdelinger:

I løbet af ugen er der kommet tal fra regionerne, der viser, at omkring en tredjedel af patienterne på de somatiske afdelinger primært er syge af andet end corona.

Der er en del usikkerhed omkring de tal, blandt andet fordi en patient jo godt kan begynde med at være indlagt med et brækket ben og senere blive så syg af corona, at det ender med at blive det mest alvorlige.

Men på trods af usikkerheden skal man altså regne med, at en anseelig del af de indlagte i ovenstående graf er indlagt MED corona. De ville have været på hospitalerne alligevel med kræft, benbrud og den slags.

Skulle jeg give et bud, ville jeg gætte på, at 4-500 patienter i øjeblikket er indlagt på grund AF corona. Det er væsentlig lavere end det officielle indlæggelsestal på 813.

Når det er sagt, er det ikke ligegyldigt for sundhedsvæsnet, at der er indlagte MED corona. De kræver ekstra ressourcer, for de skal isoleres, og det er besværligt for personalet at iføre sig værnemidler, hver gang de skal i kontakt med patienterne.

Alt i alt tyder tallene dog på, at hospitalerne lige nu er et godt stykke fra at blive overbebyrdede af coronasyge.

Problemet kan blive sygefravær

Der plejer at gå cirka 10 dage fra en patient får symptomer til der er brug for indlæggelse, så situationen på hospitalerne lige nu afspejler altså en periode, hvor der blev registreret cirka 25.000 daglige smittede.

Siden er det tal steget:

Efterhånden er smittetallet så højt, at sygefravær kan blive den største udfordring for samfundet.

Det kan både presse hospitaler og alle mulige andre vigtige funktioner, når de smittede og deres nære kontakter i husstanden ikke kan arbejde.

Bare se i børnehaver og vuggestuer, hvor næsten otte procent af pædagogerne blev testet positiv sidste uge.

Så når embedsfolk og politikere ser på restriktioner og den slags, er det også smittekurven, de skeler til i øjeblikket.

Daginstitutioner flere steder i landet er så hårdt ramt af sygemeldinger blandt personalet, at man har svært ved at overholde pasningsgarantien. (arkivfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Hvornår knækker smittekurven så?

En ting er stensikker med alle epidemiers smittekurver: De knækker på et tidspunkt.

I takt med at flere bliver smittet, er der færre tilbage, som kan smittes. Det bliver altså sværere for virus at finde nye ofre. På et tidspunkt bliver immuniteten i samfundet så høj, at smittetallet daler.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår toppen er nået. Det kan være svært at se, før smitten i et stykke tid er gået i den rigtige retning.

Men vi kan måske få et glimt af vores egen fremtid, hvis vi kigger over Nordsøen.

I Storbritannien blev de ramt af omikron cirka samtidig med os, og dér er smitten nu tydeligt på vej ned. Det skyldes ikke, at de er begyndt at teste mindre, for andelen af positive test er også faldet. Det ligner altså et "ægte" knæk i smittekurven. Se selv her:

Danmark og Storbritannien er dog ikke helt ens, når det angår immunitet. En større del af briterne har været smittet gennem de seneste to år og har en grad af "naturlig" immunitet.

En del briter har fået vacciner fra AstraZeneca, mens de fleste danskere har fået vacciner fra Pfizer.

En ukendt faktor kan også være, at cirka halvdelen af smitten i Danmark er med en variant af omikron, der kaldes BA.2 og muligvis opfører sig en smule anderledes. Den variant har de nærmest ikke haft i Storbritannien.

Men så forskellige er de to lande heller ikke.

Overordnet set forventer myndighederne stadig, at toppen vil komme omkring slutningen af januar.

Det er værd at kigge tilbage på de scenarier, som de matematiske eksperter fra Statens Serum Institut kom med lige efter nytår. For indtil nu ser de ud til at have forudsagt fremtiden ret godt:

Vi ser altså ud til at ligge en anelse under kurven fra SSI's ”pessimistiske” scenarie.

Hvis beregningerne holder, er vi ikke langt fra toppen nu.

Et faremoment: Kan smitten holdes fra de ældre?

Der er dog en enkelt ting, som stadig kan give anledning til bekymring. De seneste uger er det gået rigtig godt med at holde smitten nede blandt de ældre.

Som kurverne her viser, er teenagere blevet smittet ti gange så ofte som pensionister.

Det er en klar succeshistorie. For jo ældre du er, jo højere risiko har du for at blive så syg af corona, at du skal på hospitalet.

Bekymringen er selvfølgelig, at vi snubler på målstregen, fordi der kommer så meget smitte i samfundet, at de mest sårbare rammes i stor stil.

Sker det, vil man formentlig kunne mærke det i sundhedsvæsnet.

Hold øje med:

Den kommende uge vil jeg holde godt øje med smittetallene og positivprocenten. Bliver tallene ved med at stige, eller begynder de at flade ud?

Det vil eksperterne i Epidemikommissionen helt sikkert også gøre. De skal give deres vurdering til Folketinget i starten af næste uge. Derefter er regeringens plan at komme med en udmelding om restriktionerne på onsdag.

Denne omgang af coronakrisen er endnu ikke afblæst. Men der er nok ikke langt igen nu.