Ugens coronatal forklaret: Er der flere restriktioner på vej?

Er mundbind og coronapas nok? Der er især ét tal, du bør have øjnene stift rettet mod i øjeblikket.

Hvordan bliver julen i år? Det kommer an på, om vi er på den røde eller den grønne kurve. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Kan vi som samfund leve med, at en kræftpatient sendes hjem uden at have fået fjernet en knude? Det lyder som et lidt åndssvagt spørgsmål, for det bliver nok ret svært at finde nogen, der vil svare ja til det.

Alligevel er det helt centralt for, hvad der kommer til at ske de kommende uger.

For det er det, der risikerer at ske, hvis hospitalerne overvældes af coronapatienter. Hvis vi følger den røde kurve uden at vende udviklingen.

Du husker nok planchen med de to kurver, som sundhedsministeren hev frem på et ikonisk pressemøde for halvandet år siden.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller om smitteudvikling på et pressemøde i Statsministeriet mandag den 30. marts 2020. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Selvom planchen nu står på Nationalmuseet som et historisk dokument, runger dens budskab stadig i ministerier og styrelser: Hvad skal der til for at undgå den røde kurve, hvor sundhedsvæsnet ikke kan følge med?

Svaret på det spørgsmål kommer til at afgøre, hvordan julen bliver i Danmark i år. Om situationen bliver så alvorlig, at politikerne ender med at vedtage nye restriktioner.

Så hvordan kan man se, hvor vi er på vej hen? Det vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

Lad være med at hænge dig i smittetal

Den kommende tid vil der med stor sandsynlighed blive slået rekord efter rekord. Smitten i samfundet lige nu er formentlig lige så tårnhøj, som den var i juledagene sidste år.

Og den kan sagtens stige endnu mere.

Men det giver ikke mening at sammenligne med fortiden.

På grund af vaccinerne bliver de smittede ikke lige så syge. Behandlingen er også blevet bedre, og indlæggelserne kortere.

Hospitalerne kan formentlig klare omkring dobbelt så høj smitte som for et år siden. Endnu mere, når flere ældre har fået 3. stik - mere om det senere i artiklen.

Derfor giver det langt bedre mening at følge indlæggelsestallene. Det er de indlagte, der presser sundhedsvæsnet - ikke dem, der ligger derhjemme med småfeber.

Og det er gået ret stærkt med indlæggelserne den seneste tid. Det kan du se i denne graf, hvor jeg har sammenlignet med samme periode sidste år:

Læg mærke til den sorte streg, jeg har indsat i toppen af grafen. Den markerer det punkt, hvor sundhedsvæsnet begynder at være under maksimal belastning. Det er det, man i Sundhedsstyrelsen har kaldt ’Scenarie D’.

Groft sagt er det her, at det kan blive nødvendigt at udskyde ikke-akutte hjerte- og kræftoperationer.

Kurven fra sidste år viser, hvor hurtigt indlæggelsestallet kan stige, når epidemien udvikler sig eksponentielt. Dengang skulle der en hård nedlukning til at stoppe stigningen.

I år er håbet, at det går anderledes. De fleste er vaccineret, coronapas udrulles, og fra på mandag skal vi have mundbind på igen.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er nok. Om vi er på den røde eller den grønne kurve.

Vi kan se rundt om i Europa, at andre lande er godt på vej til at følge den rød kurve.

Hvis coronavirus får lov til at sprede sig, gør den det.

Lande som Bulgarien, hvor ganske få er vaccineret, har allerede ramt loftet. Der er i øjeblikket omkring 7.000 indlagte med corona, og det er altså et land med knapt syv millioner indbyggere. Premierministeren sagde denne uge, at det vigtigste lige nu er at sikre, at folk ikke dør uden for hospitalet.

Men vi har heldigvis et langt bedre udgangspunkt, og der er flere ting, der kan dæmpe stigningen i smitten den kommende tid.

Lad os se nærmere på dem.

Kan vaccinerne være nok?

Uden vacciner kunne vi have stået i samme situation som Bulgarien nu. Men vaccinerne reducerer risikoen for et alvorligt sygdomsforløb kraftigt, og herhjemme har en meget stor del af befolkningen sagt ja tak.

Men hæng dig lige i formuleringen ’reduceret risikoen’. Det betyder, at der stadig er en risiko. En meget lille andel af vaccinerede ender i en hospitalsseng.

Og selv en meget lille andel af en hel masse smittede kan blive til mange mennesker. Se bare denne opgørelse af, hvem der lige nu er indlagt på landets hospitaler.

En del af årsagen til, at vaccinerede bliver indlagt i øjeblikket, kan være, at det er lang tid siden, de fik 2. stik med vaccine.

Det er ret velbelyst, at vaccinernes effektivitet stille og roligt falder over tid. Det er naturligt nok, for det giver ikke mening for kroppens immunforsvar at blive ved med holde paraderne oppe mod en sygdom, som den ikke udsættes for.

Et notat fra Sundhedsstyrelsen viste denne uge, at vaccinernes beskyttelse mod indlæggelse er faldet til omtrent 75 procent for de ældre, der blev vaccineret i starten af året.

Men der er også et positivt budskab i notatet. Et tredje stik hæver beskyttelsen til cirka 90 procent for gruppen over 65 år.

Det kan måske lyde som en lille forskel, men det er det ikke. Man kan meget groft stille regnestykket op sådan her:

  • Uden vacciner kommer 100 på hospitalet.

  • Med 2 stik kommer 25 på hospitalet.

  • Med et friskt 3. stik kommer 10 på hospitalet.

Og det er netop gruppen over 65 år, der i øjeblikket er i fuld gang med at få 3. stik. I starten af december burde alle være inviteret. Det er halvanden million mennesker.

Samtidig er størstedelen af de nyindlagte med corona over 65 år.

Man kan altså forvente, at det lægger en ret markant dæmper på nyindlæggelser, når de +65-årige er revaccineret. Samtidig peger et stort israelsk studie på, at effekten indtræder allerede efter en uges tid.

Timingen er dog vigtig her. Det er et kapløb mellem smitten og de smittedæmpende tiltag som 3. stik. Hvis vaccinerne først knækker kurven, efter kræftpatienterne er sendt hjem, er det jo ikke nok.

Men vacciner er ikke det eneste, der kan tage brodden af epidemien.

Hvad med restriktioner? Er mundbind og coronapas nok?

Det er her, det med årets jul kommer ind. For hvis vaccinerne ikke rækker, er flere restriktioner det næste i værktøjskassen.

De griber voldsomt ind i vores liv, så på Christiansborg tegner der sig i øjeblikket et billede af, at der kun kan hentes flertal, hvis det er absolut nødvendigt for at redde hospitalerne fra overbelastning.

Så det er de ’billigste’ restriktioner, der er indført nu. Altså især i økonomisk forstand. Coronapas og mundbind kan være meget irriterende, men de koster ikke mange arbejdspladser.

Det er tiltag, der har en mindre smittedæmpende effekt end de store nedlukninger, vi har set tidligere.

Men bare det, at de nu bliver indført, kan måske udløse noget endnu vigtigere: Frivillige adfærdsændringer.

Det er ikke forbudt at samles med alle vennerne og holde et brag af en julefrokost. Men måske er der nu nogle, der er begyndt at tøve.

Når trusselsfølelsen bliver højere, er der en tendens til, at folk selv begynder at være mere forsigtige. Og det er summen af vores allesammens opførsel og kontakter til andre, der bestemmer, hvor let smitten spredes.

Data fra HOPE-projektet, som følger danskernes adfærd, viser i hvert fald, at trusselsfølelsen er stigende.

Men det har tilsyneladende endnu ikke medført et fald i antallet af andre mennesker, som vi er i kontakt med. Nedenstående graf viser, hvor mange fremmede mennesker vi i gennemsnit er i kontakt med på en dag.

Vi færdes stadig meget blandt andre mennesker. Grafen her viser, hvor mange fremmede mennesker, svarpersonerne i gennemsnit har været tæt på i mere end et kvarter inden for et døgn. Tæt på betyder mindre end 1 meter. (© HOPE)

Tallene for familie, kollegaer og venner er heller ikke faldet markant. Men undersøgelsen fra HOPE går kun frem til 21. november. Det bliver spændende at se, om det ændrer sig de kommende uger.

Det kan være med til at afgøre, om vi bevæger os ind på den røde kurve, hvor det kan ende med hårdere restriktioner.

Hold øje med:

Efter denne lange klamamse af en tekst vil det næppe overraske dig, at det efter min mening er vigtigt at holde øje med indlæggelsestallene.

Og så vil jeg også holde særligt øje med den nye coronavariant, der er opstået i det sydlige Afrika. På sigt er der risiko for, at den kan give os nye problemer.

Men det er en helt anden historie.

FacebookTwitter