Ugens coronatal forklaret: Falske testresultater tælles nu med i smittetallene - med vilje

Falske resultater fra lyntest kan være med til at puste smittetal op. Myndighederne accepterer det med åbne øjne.

Lyntest kan give positive prøvesvar til folk, der slet ikke har corona. Det kan gøre det sværere at gennemskue, om tredje smittebølge er i gang. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen)

Prøv lige at se på dette her søjlediagram med registrerede smittede. Det går ret meget op de sidste par dage, gør det ikke?

Årsagen til stigningen fra 5-600 til omkring 700 daglige smittede er, at Statens Serum Institut (SSI) nu er begyndt at inkludere lyntest fra private firmaer i smittetallene. Der er altså ekstra smittede med, som ikke plejer at fremgå af tallene.

Men det er ikke engang sikkert, at de alle sammen er smittede.

I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg vise, hvorfor der kan optræde falske smittede fra lyntest i statistikkerne. Og at myndighederne vil tælle dem med som smittede, selvom mere pålidelige PCR-test senere har fastslået, at personerne ikke har corona.

Det kan betyde, at de daglige smitteopgørelser bliver sværere at bruge som målestok for, hvordan epidemien udvikler sig.

Lyntest kan give falske positive

Der er en vis logik i det nye system. Hver dag foretager private firmaer tusindvis af test på arbejdspladser, i skoler og i testcentre. En del af genåbningsstrategien er, at de skal teste endnu flere mennesker. En større del af de smittede vil altså i første omgang blive fundet via lyntest. Det taler for, at man også tæller dem med.

Der er bare et problem med lyntest. De er ikke helt så nøjagtige som de PCR-test, der bliver foretaget i de offentlige testcentre.

En dansk undersøgelse viste for nylig, at man i gennemsnit har cirka 99,5 procent chance for at en lyntest giver korrekt svar på, om man har corona eller ej, hvis man er rask.

Det lyder megahøjt. Men hvis man tester rigtig, rigtig mange mennesker, kan selv en halv procent forkerte svar give en del falske smittede.

Det er selvfølgelig muligt, at de lyntest, der bliver brugt af de private firmaer lige nu, er mere nøjagtige end dem i undersøgelsen.

Men i de nuværende smittetal skal der ikke særlig mange ekstra smittede til, før det begynder at ligne en stigning.

Det kan gøre det svært for offentligheden at gennemskue, om vi er på vej ind i en tredje bølge, eller om tallene bare bliver pustet kunstigt op.

Og Statens Serum Institut gør ikke noget for at korrigere for den potentielle skævhed, der kan komme med lyntest (som også kaldes antigen-test).

Heller ikke, hvis man efterfølgende bliver frikendt af en PCR-test.

Hvis den mere nøjagtige prøve viser, at en person ikke har corona, vil vedkommende stadig være registreret som smittet.

- Det er blevet besluttet i første omgang at definere tilfælde på basis af første positive test, uanset om det er antigen eller PCR. Et tilfælde bliver altså ikke fjernet igen, når personen senere viser sig at have en negativ PCR, lyder det i et skriftligt svar fra SSI.

Systemet vil dog forhindre, at man bliver talt dobbelt.

Hvis man får en positiv lyntest, bliver man opfordret til at tage en mere nøjagtig PCR-test i det offentlige system bagefter. Hvis resultatet af PCR-testen kommer ind i systemet, bliver den tjekket op mod ens personnummer, og så bliver den ikke registreret, hvis der allerede ligger et testresultat.

SSI vil efterfølgende bruge tallene til at tjekke, om andelen af falske er nogenlunde den samme.

- For overvågningstal, der skal bruges til at følge tendenser, er det acceptabelt at have en stabil andel, der er falsk positiv. Vi vil løbende følge om det er stabilt, lyder det i det skriftlige svar.

Hvor mange smittede drejer det sig om?

Skævvridningen i smittetallene afhænger selvsagt af, hvor mange af de smittede der bliver fundet ved lyntest.

Der er omkring 20 private firmaer, som i løbet af den seneste måneds tid er begyndt at registrere test i systemet MiBa. For at se, hvor mange smittede de har fundet med lyntest kan man sammenligne med en opgørelse af rene PCR-test fra SSI og trække de to tal fra hinanden. Det giver denne udvikling:

Indtil starten af marts var det altså ret få tilfælde, der blev indberettet, men de seneste dage er det steget til over 100 daglige smittede.

Det kan hænge sammen med, at der over tid er flere og flere private firmaer, der er begyndt at registrere.

Og da flere lyntest er en central del af regeringens genåbningsplaner, vil der med al sandsynlighed komme flere lyntest de kommende måneder.

Mens vi venter på tredje bølge

Det kan måske lyde lidt nørdet at gå op i, om det daglige smittetal ligger på 500 eller 700. Begge tal er jo pænt lave i forhold til dem, vi så omkring jul, og hospitalerne er ikke i nærheden af at være overbebyrdede.

Men sagen er, at vi lige nu kan stå ved foden af en bakke. De prognoser, som blev lavet af regeringens ekspertgruppe for matematisk modellering kan endnu vise sig at få ret. Både de pessimistiske og de optimistiske scenarier fra gruppen forudser en svag stigning i smitten her i starten af marts. Små forskelle i den stigning kan i løbet af den næste måneds tid blive til store forskelle.

Coronavirus smitter i gennemsnit videre på omkring 5 dage. Der kommer hurtigt renters rente på. Om der bliver 2 procent flere eller 20 procent flere smittede for hver generation kan afgøre, om vi kan åbne samfundet hurtigt eller langsomt.

Og der er gode grunde til at forvente, at kan komme en stigning i en eller anden grad.

Den ekstra smitsomme britiske coronavariant B117 udgør nu over 84 procent af alle smittetilfælde. Epidemien er altså en B117-epidemi.

Kigger man på tallene for B117, har den været i konstant fremgang. Selv i januar, hvor der var lukket mest, var dens kontakttal over 1. Der blev lidt flere smittede for hver generation. De samlede smittetal er kun faldet, fordi vi sideløbende har nedkæmpet de ’gamle’ coronavarianter.

Udklip fra rapport om kontakttallet for B117 og 'gamle' varianter. Udgivet af Statens Serum Institut 9. marts. (Foto: Nis Kielgast DR Nyheder)

Samtidig er der ikke længere vinterferier til at holde folk hjemme, og samfundet åbnes nu i små skridt. Tal fra DTU viser, at vi bevæger os mere rundt, og tal fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet viser en svag stigning i antallet af mennesker, vi i gennemsnit er i kontakt med.

Det kunne medføre en hurtigere stigning i smitten fremover.

Omvendt er det et kapløb, hvor smitten konkurrerer med både smitteopsporing, vacciner og vejr. Hvis mange smittede bliver fundet i test og isoleres ordentligt, smitter de jo ikke andre. Bliver forårsvejret godt, vil det lægge en dæmper på smitten. Og jo flere ældre og sårbare, der når at blive vaccineret, jo færre bliver alvorligt syge og ender på hospitalet.

Derfor er det stadig vigtigt om tredje bølge er på vej mod en top i april, eller om vi får udskudt smitten så længe, at den når at dampe stille og roligt af i de sidste af forårssolens stråler.

Hold øje med:

Når nu de daglige smittetal bliver sværere at tolke, giver det endnu bedre mening at følge med, når der kommer et nyt kontakttal på tirsdag.

Den matematiske gruppe på Statens Serum Institut har adgang til meget mere detaljerede tal end offentligheden, så de burde være i stand til at give et godt bud på, om smitten reelt er på vej op.

Facebook
Twitter