Ugens coronatal forklaret: Forårets smitte er fortsat i ro, nu venter automatiske nedlukninger

Smittetal og indlæggelser ser bedre ud, end regeringens eksperter havde frygtet. Nu skal automatiske nedlukninger hjælpe med at holde smitten nede.

Danmark er lige nu blandt de lande i Europa, hvor det går allerbedst med smitte og dødstal. Det giver rum for at åbne mere. (Foto: Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Mens store dele af Europa kæmper med høje smittetal, går det forbløffende godt her i landet.

På trods af åbne frisører og en påske, der indbød til familiesammenkomster, ser smitteniveauet stadig nogenlunde stabilt ud. Antallet af indlagte er så lavt, at vi er langt fra et presset sundhedsvæsen.

Så hvad nu? Den udvikling rimer jo på mere genåbning. Især hvis man sammenligner med de prognoser, som har været grundlaget for den genåbning, der allerede er i gang. Det kommer jeg nærmere ind på senere i denne uges gennemgang af coronatallene.

Det bliver dog en lidt anderledes genåbning. Der skal nu slås automatisk ned på lokale udbrud, og det betyder, at der er et nyt coronatal, som vi alle sammen skal forholde os til.

Få kommuner i fare for nedlukning

Fra på mandag skal du lære at sige ’testkorrigeret incidens’. Det er ikke ligefrem et udtryk, der ruller let over tungen, men du lærer det nok alligevel. For det bliver nu den målestok, der afgør, om en kommune skal lukkes ned eller ej.

Et bredt flertal i folketinget er blevet enige om en ny model, hvor kommuner med en testkorrigeret incidens over 200 automatisk bliver pålagt restriktioner. Det er for eksempel lukning af skoler og daginstitutioner.

Systemet bliver først indført på mandag, men hvis det var trådt i kraft i dag, ville det have ramt to kommuner: Ishøj og Rødovre.

Hidtil har man udregnet incidenser for kommunerne ved at tage den seneste uges smittede og dividere med indbyggertallet.

Med det nye tal tager man antallet af test med i regnestykket og regner sig frem til, hvad smittetallet ville have været, hvis 1,7 procent af befolkningen blev testet om dagen. Det svarer til, at vi havde 100.000 test på landsplan og at alle kommuner testede lige meget.

På den måde undgår man at ’straffe’ kommuner, hvor der er en massiv testindsats.

På kortet her kan du se, hvordan den testkorrigerede incidens ser ud i din egen kommune:

Det går bedre end i prognoserne

Når der er plads til at tale om nye modeller for genåbning, skyldes det, at det går væsentlig bedre end frygtet med epidemien herhjemme.

Der har godt nok været en svag stigning i smittetallene i marts, men man havde regnet med mere, og i øjeblikket er tallene stabile.

Da den seneste genåbningsplan blev besluttet i marts, skete det på baggrund af prognoser fra en ekspertgruppe under Statens Serum Institut.

Politikerne nikkede ja til en plan, der lagde sig meget tæt op af den prognose, som eksperterne kaldte 3.S2.

Så hvordan er det gået?

Der er stor usikkerhed forbundet med sådan nogle prognoser, hvilket ekspertgruppen heller ikke lægger skjul på. Det har især været svært at regne ud, hvor stor en effekt vejret ville få. Derfor er der flere mulige kurver i prognosen.

Den pessimistiske prognose regnede med en sæsoneffekt på 50 procent af den, som Sverige havde sidste år. Det ville medføre næsten 170 nye indlæggelser af coronapatienter om dagen i starten af maj. Et niveau, der ville presse det danske sundhedsvæsen til det maksimale – dog uden at det brød sammen.

Det mere optimistiske scenarie regnede med en sæsoneffekt på 75 procent og lidt over 100 nyindlæggelser om dagen.

Ser man på, hvordan det er gået med antal indlæggelser, siden prognoserne blev lavet, ligger tallene dog generelt endnu lavere end i det optimistiske scenarie:

Det betyder dog ikke, at ekspertgruppen har regnet helt galt. Udviklingen er inden for den usikkerhed, som er angivet.

Men man kan godt konkludere, at det indtil nu går bedre end frygtet.

Det ser værre ud i resten af Europa

Når jeg kan blive lidt forbløffet over udviklingen herhjemme, skyldes det især, at der har været store stigninger i smitten mange andre steder i Europa.

Det kan være svært at sammenligne smittetal, for der er kæmpestor forskel på, hvor meget de enkelte lande tester. Danmark tester for eksempel 20 gange flere end Tyskland. Det gør, at vores smittetal bliver kunstigt højt i sammenligningen.

Ser man i stedet på dødstal, er det tydeligt, hvor godt Danmark ligger i feltet. Kun Island har færre dødsfald i øjeblikket. Sammenligner man med de østeuropæiske lande, der er hårdest ramt i øjeblikket, er forskellen helt vild. Ungarn har haft 74 gange flere dødsfald over 14 dage:

Men hvad er så grunden til, at vi ligger så meget bedre end de fleste andre? Nedlukninger har de i mange andre lande, og forårsvejret er ikke specielt bedre end syd for grænsen.

Netop de mange test er noget af det, der adskiller os fra de fleste andre EU-lande. Det er logisk, at test kan være med til at bryde smittekæder, for de fleste isolerer sig efter en positiv test.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er nok til at forhindre en kraftig opblomstring i smitten, når vi åbner samfundet mere.

Det er stadig et kapløb med virus et par måneder endnu, indtil sommervejr og vacciner får lagt en dæmper på epidemien.

Men vi ligger altså lige nu bedre i feltet, end myndighedernes eksperter havde regnet med.

Hold øje med:

Tal fra HOPE-projektet ved Aarhus Universitet tyder på, at de fleste har opført sig fornuftigt i påsken. Alligevel er det nok for tidligt at konkludere, om der har været en påskeeffekt på smitten, ligesom vi så det i kølvandet på efterårsferien. Så det bliver interessant at følge smittetallene de kommende dage.

Næste uge vil det dog nok i højere grad blive vacciner, vi taler om.

De danske myndigheder mangler stadig at afgøre, hvad vi skal gøre med vaccinen fra AstraZeneca, men en beslutning skulle være på trapperne.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har denne uge konkluderet, at den sandsynligvis kan medføre sjældne blodpropper. En stribe andre lande har allerede besluttet kun at give AstraZeneca til den ældre del af befolkningen.

Men hvad skal vi gøre herhjemme?

Vaccinerne er et centralt redskab til at få os tilbage til en normal hverdag. Vi vil kunne vaccinere befolkningen hurtigere med de mange tusinde af AstraZeneca-vacciner, der er på lager. Men hvis det betyder, at folk mister tilliden til vaccinationsprogrammet og begynder at sige nej tak, kan vaccinen måske skade mere, end den gavner.

En ting er dog sikker. Der venter en meget svært kommunikationsopgave for myndighederne.