Ugens coronatal forklaret: Hvor alvorligt bliver det, når Omikron spreder sig i Danmark?

Indlæggelser stiger kraftigt i sydafrikansk provins, hvor den nye coronavariant spreder sig.

Når først en ny virusvariant får fat, kan den meget hurtigt blive dominerende. Der er god grund til at holde øje med Omikron lige nu. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Lige syd for den grågrønne, grumsede Limpopoflod ligger den sydafrikanske provins Gauteng. For et par uger siden vidste jeg egentlig ikke, at den hed sådan.

Men nu er min opmærksomhed i den grad rettet mod Gauteng.

Det handler naturligvis om den nye coronavariant Omikron.

For Gauteng har tilsyneladende det første store udbrud med Omikron, og erfaringerne derfra kan vise os i resten af verden, hvad vi måske har i vente.

Smittetallene er i hvert fald på meget kort tid blevet ildevarslende.

Det er vildt. Især fordi det er sommer i Sydafrika. Vinterens coronabølge burde være overstået på den sydlige halvkugle. Betingelserne for smitte er så dårlige i Sydafrika, at selv den særligt smitsomme deltavariant kan holdes nede.

Men ikke Omikron, der ifølge de sydafrikanske myndigheder nu er fuldstændig dominerende i Gauteng.

Og virus rejser lige så hurtigt som turister. I Danmark, og i resten af verden dukker der nu hver dag nye tilfælde af den nye variant op.

Så hvad er der i vente for os? Det korte svar er, at vi endnu ikke ved det – for der er stadig meget sparsomme data om den nye variant. Men det, vi trods alt ved, vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

Dygtig til at sprede sig – men er den også farlig?

Det er kun en meget lille del af de positive coronaprøver i Sydafrika, der bliver gensekventeret, så man kan finde ud af, hvilken variant der er tale om.

Men de analyserede prøver fra Gauteng viser i øjeblikket næsten udelukkende Omikron. I resten af Sydafrika, hvor smitten endnu ikke er eksploderet, er der stadig delta.

Det er altså rimeligt at antage, at Omikron er bedre til at sprede sig end deltavarianten. Både EU og Sydafrikas svar på seruminstituttet (NIDC) regner i øjeblikket med, at den spreder sig omtrent dobbelt så godt.

Borgere sidder i kø for at blive testet i Sydafrikas hovedstad, Johannesburg, der ligger i Gauteng-provinsen. (Foto: EMMANUEL CROSET © Ritzau Scanpix)

Hvorfor kan den sprede sig så godt?

Rigtig meget tyder på, at den i højere grad kan inficere tidligere smittede og til en vis grad også vaccinerede, lyder det fra de sydafrikanske myndigheder.

Omikron har mange mutationer i det såkaldte spike-protein, som immunforsvaret ’kigger efter’, når det finder og bekæmper sygdommen. Så det vil være en logisk forklaring på spredningen.

Når der er flere potentielle ofre, er det jo nemmere at sprede sig.

Men en ting er, at Omikron spreder sig let. Det gør almindelig forkølelse jo også, uden at det har store konsekvenser. Derfor er der i øjeblikket rigtig meget fokus på, hvor alvorligt syge de Omikron-smittede bliver.

Så lad os se på, hvordan det går på hospitalerne i Gauteng.

Grafen slutter med tallene fra sidste uge, fordi denne uges tal af gode grunde ikke er mulige at tælle sammen endnu. Men alt tyder på, at den heftige stigning fortsætter. Mandag til torsdag blev der indlagt 827 nye med corona i Gauteng, og der begynder også at ses mindre stigninger i naboprovinser som Limpopo.

En bekymrende detalje, som kom frem på et pressemøde i det sydafrikanske sundhedsministerium i morges: Børn under 5 år ser ud til at blive indlagt i lige så høj grad som folk over 60 år.

Det ser alvorligt ud, men det er faktisk svært at vurdere, hvor alvorligt det er.

For det første er det indlagte MED corona. Vi ved ikke, hvor alvorligt syge de ender med at blive, og vi ved ikke, hvor stor en del af dem der bliver indlagt af andre grunde end corona.

Samtidig kan antallet af nyindlagte ikke i sig selv sige noget om, hvor farlig Omikron er. Det interessante er risikoen for at blive alvorligt syg, hvis man bliver smittet. Og for at finde ud af det, er man nødt til at vide, hvor mange smittede der reelt er.

Lige nu er der formentlig et kæmpe mørketal af smittede i Gauteng. I går var positivprocenten steget til 34 procent. Det tyder på, at man ville finde langt flere smittede, hvis man testede mere.

Så hvis der er virkelig mange smittede, som ikke er blevet opdaget, kan det i princippet være, at der er færre indlagte per Omikron-smittet. Det bliver vi formentlig klogere på den kommende tid, når der kommer bedre data.

Selv om den skulle være mindre farlig for den enkelte, kan en epidemi dog stadig blive et stort problem for et samfund. Hvis rigtig mange mennesker bliver smittet på én gang, kan hospitalerne stadig overbelastes.

Der burde være fyldt med turister her i Cape Town, for det er højsæson. Men på grund af Omikron har mange lande begrænset rejser til Sydafrika. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)

Men kan de sydafrikanske erfaringer så oversættes til danske forhold? Det kan de nok ikke direkte, især fordi befolkningen i Sydafrika er væsentlig yngre end den danske. Hidtil er erfaringen med coronavirus, at det i høj grad er de ældste, der bliver hårdest ramt.

Indtil vi ved mere, giver det dog under alle omstændigheder mening at forsøge at udskyde en Omikron-epidemi så længe som muligt.

Hvornår bliver Omikron så dominerende i Danmark?

Hvis vi vil forudsige, hvad der kommer til at ske med Omikron, giver det mening at se tilbage i tiden. Det er jo ikke første gang, en mere smitsom variant kommer på banen.

Alfa-varianten opstod i det sydlige England, og den kom formentlig til Danmark første gang i starten af november 2020.

Den var markant mere smitsom end den oprindelige coronavariant.

Alligevel gik der lidt tid. Frem til slutningen af december blev der kun fundet op til et par håndfulde om ugen. Til sidst tog den dog fat, selvom der var en kraftig nedlukning til at hindre dens vej.

I første uge af 2021 udgjorde alfa-varianten 3,8 procent af smittetilfældene. 10 uger senere udgjorde den over 90 procent. Det britiske bæst havde overtaget.

Men i Indien var en ny og endnu mere smitsom variant opstået.

Delta.

Den blev første gang opdaget i Danmark i starten af april. Også her var der et par måneder, hvor der kun blev fundet enkelte tilfælde. Den nye variant ’bankede på’, uden at smittekæderne havde held til at få eksponentiel vækst.

Her er det vigtigt at forstå, at de fleste smittekæder bliver brudt hurtigt og aldrig kommer videre. Hvis en smittet for eksempel når at isolere sig og slet ikke smitter andre, eller hvis man kun smitter andre i husstanden, men de også isolerer sig og dermed bryder kæden.

Men nogle få smitter rigtig mange – superspredere, som du nok har hørt masse om.

Der skal en del smittede til, før man når den kritiske masse, hvor supersprederbegivenheder bliver så almindelige, at det kan holde epidemien kørende.

I starten af juni var en procent smittede med deltavarianten. Den kritiske masse var nået.

Og så gik det stærkt.

En måned senere var mere end 80 procent af smittetilfældene deltavarianten. To måneder senere var det over 99 procent.

Når en ny variant kommer til, er der altså to faktorer, der bestemmer, hvor hurtigt den får overtaget.

  • Hvor god er den til at sprede sig?

  • Hvor heldig er den, når den ’banker på’?

Det første punkt ved vi en del om. Det tyder på, at Omikron er markant bedre til at sprede sig end delta i Sydafrika. Betingelserne er lidt anderledes i Danmark, men i en eller anden grad vil det formentlig også være tilfældet her.

Det andet punkt er sværere. Virussens held afhænger til en vis grad af, hvor let vi gør det for den. I et helt lukket samfund er der ikke mange anledninger, der kan ende som en supersprederbegivenhed. Simpelthen fordi folk ikke samles i store flokke.

I et åbent samfund, hvor folk går til julefrokoster og koncerter, er der bedre chancer.

Vi har allerede set et par chancer for Omikron. Den var med til Martin Jensen-koncert i Aalborg sammen med 1.700 mennesker. Det er fortsat uvist, hvor mange smittede det ender i, og om alle smittekæder bliver brudt. I Oslo var den med til en julefrokost forleden. Fra den ene begivenhed er der nu 60 mistænkte Omikron-tilfælde.

Omvendt kan man også gøre det sværere for Omikron ved at bryde smittekæder med intensiv test, smitteopsporing og isolation.

Med alfa og delta bankede den nye variant på i et par måneder, før det tog fart.

Den kommende tid vil vi se, hvor meget held Omikron får.

Hold øje med:

Der blev sat ny rekord i smittede denne uge. Men det er ikke det vigtigste at holde øje med i øjeblikket.

Antallet af indlagte har i et stykke tid været stabilt lige over 400, og det er godt nyt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at vi kan ånde lettet op. Men stigningen er i hvert fald ikke dramatisk i øjeblikket, og der er et godt stykke op til de 900-1.200 indlagte, som hospitalerne maksimalt kan klare.

Samtidig går det relativt godt på plejehjemmene. Der var kun 26 smittede plejehjemsbeboere sidste uge og kun syv dødsfald.

Da smitten var på dette niveau sidste år, var der omkring 100 dødsfald om ugen på plejehjemmene, så det er markant. Måske er det resultatet af, at næsten alle beboere har fået tredje stik.

Hvis det er tilfældet, kan det være godt nyt for julen på hospitalerne. For der bliver i øjeblikket sat turbo på at give tredje stik til den bredere befolkning.

Men det er alt sammen stillingen i vores kamp med deltavarianten.

Omikron banker på, og den spiller tilsyneladende efter andre regler.

FacebookTwitter