Ugens coronatal forklaret: Hvor alvorligt er det, at smittetallene stiger?

Daglige smittetal over 1.000 er nu blevet normale.

Smitten stiger især blandt de unge. Halvdelen af de nye indlagte den seneste uge var under 50 år. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Jeg var nede og få et glas riesling og lidt at spise på den lokale restaurant med familien i går. Der var masser af andre gæster, og snakken gik blandt andet på, at der nu bliver mulighed for solferie i Spanien.

Hvis man trak mundbindene og coronapasset fra, kunne det næsten føles som om, coronatiden var overstået.

Men dér er vi ikke endnu.

De daglige smittetal har taget et markant hop denne uge, og vi har endnu ikke set den fulde effekt af den store genåbning. Det tyder på, at en tredje smittebølge er godt i gang.

Men nu har vi jo fået vaccineret rigtig mange af de mest sårbare, så hvor alvorligt er det?

Det spørgsmål vil jeg prøve at gøre dig en smule klogere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

Hvor meget stiger smitten egentlig?

Vi har haft en meget langsom stigning i smitten siden starten af februar. Kontakttallet har ligget mellem 1 og 1,1. Det svarer til, at 10 smittede smitter 10-11 andre, og vi ville helt sikkert kunne have fortsat med stigninger i den størrelsesorden frem til sommeren uden at vælte sundhedsvæsnet.

Men de seneste dage har smittetallene taget et hop, der kunne være tegn på hurtigere smittestigninger.

Samtidig er positivprocenten fulgt med. Der er en lidt større andel af dem, der får en PCR-test, som viser sig at være positive.

Når både smittetal og positivprocent stiger samtidig, vil man som regel sige, at det er tegn på en reel stigning i den smitte, der er i samfundet.

Men hvor hurtigt går det med den reelle stigning? Det er centralt, fordi vi har at gøre med en sygdom, der udvikler sig eksponentielt. Smittetallene kan eksplodere på meget kort tid, som vi så i vinter, fordi smitten er med renters rente.

En lille forskel i kontakttallet kan gøre en stor forskel. I grafen nedenfor har jeg forsøgt at illustrere det.

Hvis jeg prøver at lave mit eget amatørberegnede kontakttal med de allernyeste data for PCR-test, ligger vi mellem 1,1 og 1,2 lige nu. Det er ret højt, og vi har formentlig ikke set den fulde effekt af den seneste store genåbning.

Men det er altså kun nogle dages udvikling. Tallene har gennem hele epidemien haft mange tilfældige udsving, så man skal se en længere tidsperiode, før man kan være sikker på en tendens.

Samtidig er der en joker, som kan have været med til at puste de nyeste tal lidt op. Flere af os er begyndt at tage lyntest, efter coronapas er blevet et krav for at komme til frisøren eller få en øl på den lokale beværtning.

Når jeg så på positivprocent og smitte i det ovenstående, er lyntest ikke regnet ind. Det giver mening, at de ikke er med i de officielle tal, for resultaterne er usikre. Men de mange lyntest kan være en sorteringsmekanisme, som fanger nogle smittede og sender dem videre til PCR-testning. Det kan betyde, at en marginal del af stigningen i kontakttal ikke er en reel stigning i samfundssmitten – og som sagt betyder marginalerne ret meget, når smitten er eksponentiel.

Det er altså på ingen måde stensikkert, hvor hurtigt smitten stiger lige nu. Men noget tyder på, at vi endnu ikke har vaccinerede og sommersol nok til at forhindre en tredje smittebølge – stor eller lille.

Det vil dog under alle omstændigheder blive en markant anderledes bølge end de to foregående.

Hvor alvorligt bliver det, hvis smitten stiger?

Smittetal betyder jo først for alvor noget, hvis de smittede bliver syge. Og det kommer til at adskille den kommende bølge fra de to foregående.

Det skyldes selvfølgelig vaccinerne. Mere end en fjerdedel af befolkningen har nu fået første stik, og dermed er en stor del af de ældre og sårbare beskyttet.

Det betyder, at tredje bølge bliver båret af yngre smittede.

Man kan allerede mærke det på hospitalerne. Den seneste uge har halvdelen af de nye indlagte været under 50 år.

Men udgangspunktet er gunstigt. Vi har i øjeblikket under 200 indlagte, og da yngre generelt bliver mindre syge af corona, skal der væsentlig flere smittede til, før hospitalerne kommer under pres.

Mens 27 procent af de registrerede smittede i halvfjerdserne indtil nu har haft brug for at komme på hospitalet, gælder det blot 2,8 procent af de smittede i trediverne.

Samtidig er der også ganske få dødsfald blandt yngre. Indtil nu er der blot 16 døde under 50 år.

Det betyder dog ikke, at det er nærmest uden omkostninger at lade smitten løbe løbsk. Selvom få unge dør, kan de stadig få senfølger af sygdommen, og hospitalsindlæggelser skal man heller ikke spøge med. Så det giver stadig mening at håbe på, at vacciner og sommervejr lægger en dæmper på smitten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk