Ugens coronatal forklaret: Hvor kom det pludselige smittefald lige fra?

Smittetallene er på kort tid faldet med en tredjedel.

(Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Åh, at stå foran køledisken og lede efter kød til grillen helt uden at have ansigtet pakket ind i tre lag CE-godkendt, stænkresistent plastikstof.

Tanken kan virke helt grænseoverskridende efterhånden, men fra på mandag er det sådan, det bliver.

Når vi er nået dertil, skyldes det ikke mindst, at smittetallene er dykket markant. Prøv lige at se knækket her:

Så hvad er det lige, der er sket? Nu har vi i nogle uger gået og ventet på, om der kom en smittestigning på grund af den sidste genåbning, og så går det helt modsat.

Er det så et reelt fald i smitten? Og hvor er det, det går bedre? Det vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

Et nærmest landsdækkende fald

Lad os starte med at se geografisk på det. En nærliggende tanke kunne jo være, at der endelig er kommet bedre styr på nogle af smitteudbruddene de hårdest ramte steder.

Men ser man på de enkelte kommuner, er konklusionen nærmere, at der er kommet bedre styr på smitten i hele landet.

Sammenligner man de seneste syv dages registrerede med ugen før, er tallene faldet i 85 kommuner og steget i 11. Hertil kommer Læsø og Ærø, der hverken er steget eller faldet (fordi de har haft 0 smittede).

Reelt er det kun Randers, der har haft et udbrud af en størrelse, der kan ses i de nationale tal.

Så det må altså være noget, som gælder i hele landet, der har givet knækket.

Er det vaccinerne, vi endelig ser effekten af?

Et godt bud på en landsdækkende effekt er vaccinerne. Selvom vi måske nok taler mest om forsinkelser i vaccinekalenderen, og at vi efterhånden bliver overhalet af vores mindre bivirkningsbekymrede nabolande, gør de utvivlsomt en forskel. I øjeblikket bliver der stukket kanyler i over 70.000 skuldre om dagen, og nu er de 16-19-årige også kommet i gang.

Men kan det forklare et ret pludseligt dyk i smitten? Det er ret let at undersøge, for så skulle dykket primært være sket i de aldersgrupper, der er vaccineret. Men det synes ikke at være tilfældet.

Faktisk ser det største absolutte fald ud til at være sket blandt de 20-29-årige, hvor meget få endnu er vaccinerede.

Det betyder bestemt ikke, at vaccinerne ikke har en effekt. For eksempel er der næsten ingen smitte blandt de ældste borgere længere.

Men de forklarer ikke et pludseligt smittedyk.

Er det fordi, folk ikke bliver testet?

En forklaring kunne også være, at det kun er et fald på papiret. Der er i hvert fald sket et mærkbart fald i det daglige antal PCR-test. For en måned siden blev der foretaget 180.000 i gennemsnit, nu nærmer det sig 120.000.

Og man finder jo ikke en smittet, hvis personen ikke bliver testet.

Faldet i PCR-test kan du tydeligt se i på den blå streg i grafen ovenfor. Spørgsmålet er så, om det er stort nok til at forklare det markante fald i smitten.

Her er det værd at huske på, at alle med symptomer og alle nære kontakter opfordres til PCR-test. Hvis vi antager, at de følger opfordringen, er der altså en grundstamme af folk med høj risiko for smitte, der stadig testes.

Når antallet af test falder, er det ikke dem, der forsvinder fra statistikken.

Det er nok i højere grad folk uden symptomer, der for eksempel får en test før weekendens familietamtam (torsdag plejer at være den mest populære testdag). Og deres risiko for at være smittede er langt lavere. Statens Seruminstitut plejer at regne med, at finde halvt så mange smittede i denne gruppe.

Derfor er faldet i PCR-test ikke i sig selv forklaring nok.

Læg også mærke til den røde streg i grafen ovenfor. Den viser antallet af lyntest, som har ligget ret stabilt omkring 350.000. Lyntest indgår ikke i det officielle smittetal, men de fungerer som en slags sorteringsmekanisme, der hver dag sender hundredvis af mistænkte tilfælde videre til PCR-test. Og det sker altså fortsat.

Disse udfordringer med test prøver eksperterne hos Statens Serum Institut at tage højde for, når de udregner kontakttallet. Og hos dem var konklusionen denne uge også, at epidemien reelt er aftagende. De personer, som var smittede ved månedsskiftet, har kun smittet 0,8 andre i gennemsnit, lyder vurderingen.

Meget kunne altså tyde på, at der er tale om et reelt knæk i kurven, selvom det selvfølgelig altid er rarere at se data over lidt længere tid, før man udråber noget som en tendens.

Men hvad er årsagen så?

Hvis vi udelukker både vacciner, og testsystemet ikke forklarer det hele, kan jeg kun komme på en anden faktor.

At rigtig mange af os er begyndt at opføre os markant anderledes over en kort tidsperiode.

Og hvis der er noget, der kan få os til det, er det vejret.

Hvis man tager højde for, at det tager en håndfuld dage at smitte videre, er knækket kommet omtrent samtidig med, at det kedelige, kølige forårsvejr blev aflyst af dejlige sommerdage.

En mulig faktor er altså, at vi har fået et ordentlig skud af det, epidemiologer kalder sæsoneffekten.

Det handler især om, at vi opholder os meget mere ude i godt vejr, og coronavirus smitter langt dårligere udendørs.

Dansk sommervejr bliver dog sjældent pænere end det er lige nu, så vi henter nok den maksimale effekt. Derfor betyder knækket i smittekurven ikke nødvendigvis, at coronatiden nu er helt slut.

For jeg bliver helt sikkert ikke alene nede ved køledisken.

Genåbningen vil den kommende tid give os mulighed for at komme i tættere kontakt med andre mennesker og større forsamlinger. Samtidig behøver vi ikke at tage så mange forholdsregler.

Det bliver dejligt. Men det kan stadig nå at få en pris i smittede, hvis vi øger vores samvær hurtigere, end vaccinerne bliver rullet ud.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk