Ugens coronatal forklaret: I hvilke kommuner vil vi se de næste større udbrud?

Den britiske coronavariant er på stille fremmarch, men den viser sig i øjeblikket mest som lokale udbrud.

Vinterferien kom på et godt tidspunkt, men smitten kan næppe holdes nede meget længere. (Foto: Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Har du nogensinde stået i en spillehal med en plastikhammer og forsøgt at gokke små hoveder, der i højere og højere tempo kom op af forskellige huller?

Så ved du måske, hvordan de må have det i smitteopsporingen i øjeblikket.

Kolding, Aabenraa, Ishøj, Vollsmose. Gok, gok, gok, gok.

Smittetallene ser på overfladen rolige ud denne uge, men det er ikke hele historien.

Den særlig smitsomme britiske coronavariant B117 er stille og roligt ved at overtage epidemien og udgør nu omkring tre fjerdedele af alle tilfælde. Samtidig dukker der også sydafrikanske og sågar en brasiliansk mutation op.

Hidtil har det vist sig i enkelte kommuner, hvor smittetallene er steget lynhurtigt.

Men hvad nu? I mandags åbnede butikkerne igen, og mange er tilbage på arbejde og i skole efter vinterferierne i uge 7 og 8.

I denne uges gennemgang af coronatallene vil jeg blandt andet stille skarpt på nogle af de kommuner, der viser tegn på smittestigning.

Men først det store billede.

Vinterferien holdt B117 nede

Færre mennesker på arbejde og færre børn i skoler og institutioner giver virus færre muligheder for at sprede sig. Så en vinterferie kan være meget gavnlig, når man vil holde en epidemi nede.

Det tyder de samlede smittetal også på. Her ramte vi nok bunden i uge 6. Siden har der kun været en svag stigning.

Samtidig er andelen af B117 dog fortsat gået op. I nedenstående søjlediagram har jeg sammensat de ugentlige antal smittede med oplysningerne om, hvor stor del af smitten der er B117.

Som du kan se, er stigningen fra uge 7 til uge 8 blot på 300 smittede. Det er så lidt, at det muligvis slet ikke er en stigning.

For i samme periode er der blevet skruet op for antallet af test. Og når man tester flere mennesker, må man i en eller anden grad også forvente at finde flere smittede.

Matematikerne fra Statens Serum Institut prøver at tage højde for ændringer i antallet af test, når de udregner kontakttallet. Denne uge kom de frem til, at det har ligget et sted mellem 0,8 og 1,1 i slutningen af uge 8. Altså at 10 smittede har smittet mellem 8 og 11 andre.

Det er altså mest sandsynligt, at smitten er gået lidt ned.

Ser man på andelen af B117, vil det nok være optimistisk at tro, at det skulle fortsætte. Bedste bud er stadig, at den er 55 procent mere smitsom end de ’gammeldags’ coronavarianter. Og nu dominerer den.

Ifølge de udregninger, der blev lavet i forbindelse med genåbningen, vil det den kommende tid føre til en stigning i smitten.

Vi er lige nu i bunden af kurven i nedenstående illustration. Hvor stejl højre side bliver, ved vi ikke endnu.

Dér har ferien måske betydet, at vi har fået lidt ekstra tid i bunden af kurven. Det er dyrebar tid, for det kan betyde, at vi er kommet lidt længere med at vaccinere de mest sårbare, når stigningen i smitten for alvor sætter ind.

Op og ned: Der er forskel på kommuner

Det ser ret simpelt ud i kurverne, men billedet af smitten bliver noget mere diffust, når man kigger på et danmarkskort.

I 16 kommuner har der været over 100 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (det kalder man incidens-tallet). De er ikke samlet i en enkelt landsdel, som vi har set flere gange tidligere i epidemien. Listen tæller alt fra Ishøj og Høje-Taastrup på den københavnske Vestegn til Odense, Kolding og Vejle.

Omvendt er der store dele af landet, hvor smitten er både lav og faldende. I 22 kommuner har der været under 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Alle ø-kommunerne har sågar 0 smittede.

Men dér hvor omstændighederne har tilladt virus at sprede sig, er det gået hurtigt. Det så vi i både Kolding og Ishøj for nylig.

Så hvor går det op i øjeblikket? Hvilke kommuner kan have et større udbrud på vej?

For at give et bud, har jeg kigget nærmere på forskellen i incidensen fra slutningen af uge 7 til i dag. Billedet er broget. I 47 kommuner er incidensen steget, og i 49 er den faldet.

Det er en lidt anden måde at se tallene på end normalt, hvor et danmarkskort typisk er farvet efter antal smittede i kommunerne.

Nedenfor viser jeg i stedet de kommuner med størst forskel på uge 7 og nu. Jeg har valgt kun at fokusere på de kommuner, hvor ændringen er på mere end 30 smittede pr. 100.000. Det betyder for eksempel, at Kolding er malet grønt, selvom kommunen stadig har det tredjehøjeste smittetryk i landet. Kortet viser altså, at smitten er på vej ned i Kolding.

Det er gået stærkt i enkelte kommuner, som nærmest ingen smitte havde for halvanden uge siden. I Odsherred er man for eksempel gået fra en incidens på 3 til 88. Guldborgsund er gået fra 5 til 64.

Smitten pr. indbygger er steget allermest i Fredensborg, hvor man er gået fra 52 til 191. Altså næsten en firdobling.

I det store billede er det dog især Københavnsområdet, der er værd at holde øje med. Her er en klynge på 13 kommuner, hvor der har været stigninger på mere end 30.

En del af dem er vestegnskommuner, som vi har hørt meget om gennem epidemien, men der er også stigninger i de mere velhavende kommuner nord for København.

I Egedal er incidensen for eksempel steget fra 44 til 148. Det skyldes blandt andet smitteudbrud på tre skoler og i en daginstitution, forklarede kommunen tidligere på ugen.

På Sydsjælland og ned mod Lolland-Falster tegner der sig også en mindre klynge. I Vordingborg er incidensen steget fra 4 til 62 smittede pr. 100.000.

I Syd- og Sønderjylland er billedet mere blandet. Her har der været en større indsats fra myndighederne efter udbruddet i Kolding, og nu er smitten i både Kolding og Aabenraa godt på vej ned igen. I Vejle og Hedensted ser det dog endnu ikke ud til, at kurven er knækket.

Hvis du vil se, hvordan udviklingen ser ud i andre kommuner, kan du bruge den interaktive graf nedenfor:

Hold øje med:

Den kommende tid bliver det fortsat mutanterne, der er definerer epidemien. B117 kommer til at drive smitten, men det giver efterhånden ikke mening at holde øje med procenterne længere. Den britiske mutation er lig med corona nu. Derfor kan man næsten lige så godt se på de daglige smittetal.

Det er en anden sag med de sydafrikanske og brasilianske varianter, som har potentiale til at give nogle af vaccinerne problemer. Det første tilfælde af den brasilianske blev fundet denne uge, og der har løbende været enkelttilfælde af sydafrikaneren. Hidtil er det heldigvis kun enkelttilfælde, og myndighederne har sat hårdt ind for at forhindre spredning. Men virus spreder sig som bekendt, hvis den får mulighed.

Den kommende uge bliver der forhåbentlig også lidt at fejre: Vaccinen fra Johnson&Johnson ventes at blive godkendt i EU.

Det er Johnson&Johnson, Danmark har købt allerflest af, så en godkendelse er vigtig. Det kan man se på den vaccineplan, Sundhedsstyrelsen kom med i dag. En ændring i de forventede J&J-leverancer er en stor del af forklaringen på, at der nu ser ud til at gå tre uger længere, før alle voksne er færdigvaccinerede.

Så kryds fingre for en godkendelse - og lidt færre forsinkelser af de dyrebare dråber.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk