Der er langt. Også for langt. Fra fredelige kaserner og til den rå virkelighed. Den virkelighed, som de ukrainske soldater møder på slagmarken.

Sådan lyder en kritik, som ukrainske soldater samt flere forskere retter mod træningen af Ukraines militær.

En træning som blandt andet danske instruktører fra Forsvaret står bag.

- Først og fremmest udkæmper vi en drone- og artillerikrig. Derfor ville jeg gerne lære soldaterne mere om droner og beskydning. En masse lektioner og øvelser dedikeret til de emner, siger en oversergent fra det ukrainske forsvar til DR.

Han taler fra sit dækningsrum et sted ved frontlinjen i Donetsk-regionen i Ukraine.

På grund af sikkerheden optræder han kun med det kaldenavn, som alle ukrainske soldater får. Hans kaldenavn er "Pabik", der bedst kan oversættes til "farmand".

Fra Odesa i Ukraine interviewer DR Nyheders forsvarskorrespondent, Mads Korsager, oversergenten "Pabik". Han befandt sig under interviewet ved frontlinjen et sted i Donetsk-regionen.

Træningslejr i England

Tidligere i år blev den erfarne soldat sendt til Storbritannien. Her var "Pabik" en slags holdfører for ukrainske soldater.

På den engelske kaserne fik de fem ugers undervisning af danske soldater.

Undervisningen var en del af 'Operation Interflex'.

"Pabik" fortæller, at nogle af hans soldater aldrig før havde holdt et gevær mellem hænderne, før de kom.

Træningen var derfor grundlæggende god og nyttig. "Pabik" var meget tilfreds med de danske instruktører.

Men på vigtige og afgørende punkter var der dog store huller. Det siger han på baggrund af sin erfaring fra krigen i Ukraine.

- Vores soldater arbejder efter helt andre regler på slagmarken. Derfor er det nødvendigt at ændre træningen, konstaterer han.

Droner og kanoner fraværende

"Pabik" fortæller, at to af de største trusler efter hans mening ikke fyldte nok på skoleskemaet.

Det er beskydning med raketter og kanoner samt droner. Begge ting der koster mange liv på de ukrainske slagmarker.

Det har overrasket selv garvede, militære eksperter, hvor stor og dødbringende en rolle våben som kanoner og raketkastere spiller i Ukraine.

Samtidig bruger begge parter droner til forsvar og angreb. Det betyder, at næsten alt på slagmarken bliver opdaget. Og måske beskudt.

Ifølge en rapport mister Ukraine op mod 10.000 droner ved fronterne. Hver eneste måned. Tallet giver en ide om størrelsen af drone-krigen.

Netop dronerne fyldte alt, alt for lidt, siger "Pabik".

- Hvad angår droner, så fik vi ikke nogen træning i det. Vi havde kun “virtuelle droner”. Det vil sige, at instruktørerne råbte “droner”, og så skulle alle skjule sig i underskoven, siger Papik.

Hvad bør man efter din mening ændre?

- Mere træning med droner i luften. Hvordan man skjuler sig for dem, hvordan man opfører sig, når de er i luften og det samme gælder artilleriet, forklarer oversergenten.

Forsvaret: Kritik gør indtryk

Kritikken gør indtryk, siger oberstløjtnant Michael Elsøe Frandsen fra Forsvaret i Danmark.

Han er chef for Forsvarets uddannelsesstøtte til Ukraine.

- Kritikken bliver noteret og taget med til bordet, hvor vi behandler de tilbagemeldinger for at afdække, om der skal ændres noget, siger han.

Michael Elsøe Frandsen forklarer, at Danmark i år foreløbig har uddannet 1.500 ukrainske soldater.

Træningen bliver løbende ændret i samarbejde med ukrainske ledere.

Han er enig med ukrainske "Pabik" i, at dronekrig godt kunne fylde mere på skemaet.

- Jo, der kan godt komme mere. Det er også en del af den dialog, vi har med ukrainerne, for at integrere det, siger oberstløjtnanten.

Rapport: Træning bør ændres

"Pabik" er langt fra alene om at mene, at støttelandene bør justere træningen.

Den velansete britiske forsvars- og sikkerhedstænketank, Royal United Services Institute (RUSI), har studeret den ukrainske modoffensiv.

Siden begyndelsen af juni har Ukraines militær forsøgt at slå hul på Ruslands linjer. Bevæbnet med vestlige våben og soldater, der arbejder efter Natos opskrift.

Indtil videre uden det store gennembrud, som mange håbede.

Blandt tænketankens pointer er, at træningen bør ændres. Hvis en ny offensiv skal virke bedre.

- Der er en kritisk nødvendighed af at justere den træning, der finder sted af ukrainske enheder i udlandet. Så de pågældende enheder kan træne på en måde, der er tættere på den måde, de kæmper, skriver RUSI i forskningsrapporten.

Helt konkret handler det om, at de ukrainske soldater på Natos øvelsesområder er begrænset af stramme sikkerhedsregler. Reglerne forhindrer, at de kan prøve, hvordan det er, når fjendens droner summer over hovederne på dem.

- Ukrainske tropper har brug for at forberede sig på samt gennemføre manøvrer under forhold, hvor op til 25 droner overvåger deres bevægelser, konstaterer RUSI.

Samtidig understreger de britiske forskere, at ukrainerne også har mindst lige så meget brug for at øve sig i at bruge egne droner. Dem bruger de til at afsløre, hvor fjenden befinder sig.

Militærkommando: Træning er 'grundbogs-agtig'

I Odesa i Ukraine studerer den militære ledelse, hvilke indtryk deres soldater vender hjem fra træningen med.

- Vi kan fastslå, at de ret ofte påpeger, at hvad de lærer er en smule teoretisk, meget grundbogs-agtigt. Det er basislærdom og bagefter er det nødvendigt at tilføre vores egne erfaringer, siger Natalia Gumenyuk, talsperson for den sydlige militærkommando.

Hun tilføjer, at Ukraines erfaringer fra krigen mod Rusland er værd at studere og skrive ind i grundbøgerne.

Hun får opbakning fra talspersonen for det ukrainske Søværn.

- Vi er det eneste land i Europa, der har en åben konfrontation med Rusland, og vores erfaringer er dyrebare for vores allierede, siger Dmytro Pletenchuk.

- Et ukrainsk ordsprog lyder "lær fra andre, men skam dig ikke over din egen viden". Sådan gør vi i praksis. Det er værd at justere Natos standarder til vores og omvendt. Det er en ret fleksibel proces, som der forhåbentlig bliver taget højre for i vores træning, siger Dmytro Pletenchuk.

Dansk analytiker er enig

Alexander Høgsberg Tetzlaff er militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet samt major i Hæren. Han har også analyseret, hvordan vesten kan justere støtten.

Ifølge ham er det nødvendigt at lytte og tage de ukrainske erfaringer alvorligt.

- Nato er nødt til at kigge på, hvordan ukrainerne kæmper og prøve at levere det, de har behov for. Snarere end bare at lære dem, hvordan vi gør i Nato, siger han.

- Krige har det med at ændre karakter undervejs, når ny teknologi kommer til slagmarken. Her ser vi især, at droner og massivt brug af artilleri har ændret kamppladsen.

Han mener, at både den danske og internationale træning af ukrainske soldater bør tilpasse sig virkeligheden.

- Når en ukrainsk soldat, der har erfaring fra slagmarken, siger, at der er nogle ting, der mangler. Så er det noget, vi skal prøve at få ind i uddannelsen.

- Eksempelvis det med, at vi ikke har rigtige droner i luften til at signalere en dronetrussel. Vi skal nok blive skarpere til at bruge nogle flere ressourcer på mere realistiske træningsmiljøer.

Hvilken forskel gør det, at der ikke er rigtige droner i luften, men instruktørerne i stedet må råbe "droner"?

- Det er vigtigt for øvelser at være så realistiske som mulige for at give mest mulig læring. Hvis man bare siger "bang", så er det ikke det samme, som man mærker riflen slå mod skulderen, siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.