Da Rusland i februar sidste år invaderede Ukraine, blev Danmark opholdssted for tusindvis af ukrainere, der flygtede mod nord for at undslippe krigens rædsler.

Siden krigens begyndelse er knap 40.000 ukrainere havnet i danske kommuner over hele landet.

Nu viser resultaterne fra en stor spørgeskemaundersøgelse det første samlede billede af de ukrainske flygtninges liv i Danmark, og selvom flertallet trives, så tegner rapporten også et trist billede af en befolkningsgruppe med mentale udfordringer.

Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem forskere fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Dansk Institut Mod Tortur (DIGNITY), spænder bredt, og ukrainerne er blevet spurgt ind til flere aspekter af deres mentale helbred.

Et af de resultater, der falder i øjnene, er antallet af personer, der rapporterer om så alvorlige symptomer, at det ifølge forskerne peger på, at de kan have udviklet en posttraumatisk stressforstyrrelse, også kaldet PTSD.

- Vi har at gøre med en gruppe, som har været eksponeret for mange krigshandlinger, inden de flygtede. Derfor ser vi også, at en tredjedel viser tegn på PTSD i en grad, hvor man bør være opmærksom på, om de har en egentlig diagnose, siger Karen-Inge Karstoft, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Ikke den sædvanlige modtagelse

Ifølge Karen-Inge Karstoft og Dansk Flygtningehjælp flugter undersøgelsens tal nogenlunde overens med de tal, man har fra andre flygtningepopulationer.

Alligevel er forskeren overrasket over svarene fra de næsten 7.000 respondenter.

- Det her er en gruppe, der er blevet modtaget på ret andre vilkår end så mange andre flygtningepopulationer, siger Karen-Inge Karstoft.

- De har ikke oplevet mange af de barrierer, som mange andre flygtninge har. Derfor synes jeg, at tallet er bekymrende.

Chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling, Mette Blauenfeldt, stemmer i.

Hun påpeger, at de ukrainske flygtninge ikke på samme måde har skullet igennem et længere ophold på et asylcenter, og at de forholdsvist hurtigt har fået opholds- og arbejdstilladelser på plads.

Samtidig har der generelt været en positiv fortælling om deres ankomst - både fra det brede samfund og fra politisk hold.

- Men alligevel er det lige knap 30 procent, der udviser symptomer på PTSD. Det siger noget om, hvor svært det er at opleve krig og flugt og finde sig til rette i eksil, siger Mette Blauenfeldt.

En gruppe, der skal hjælpes

Dansk Flygtningehjælp taler hver dag med ukrainere, der er kommet til Danmark på grund af krigen i deres hjemland.

Det er tydeligt, at en del af dem ikke har det godt, fortæller Mette Blauenfeldt.

I starten havde organisationen svært ved at få ukrainerne til at dukke op til samtaler, men lidt justeringer i kommunikationsformen gav til sidst pote.

- Det der med at tale om mental sundhed, det var der ikke nogen, der ville. Ukrainerne er et meget stolt folkefærd, og de vil gerne fremstå stærke, siger hun.

Derfor skulle der skrues på retorikken, hvis man ville have flygtningene i tale. Derfor gjorde organisationen det klart, at man altså sagtens kan være både stærk og have brug for hjælp.

Nu kører der forløb for både børn og voksne over hele landet.

- Det er virkelig værdifuldt, og de har virkelig brug for det, lyder det fra Mette Blauenfeldt.