Ukrainske patienter får behandling i Danmark: Det betyder det for det danske sundhedsvæsen

Hospitalerne i hele landet er ved at indstille sig på, at flere ukrainske flygtninge får brug for behandling.

Der er både plads til kræftramte og krigsskadede ukrainere på de danske hospitaler, som melder klar til at tage imod flere. (Foto: Colourbox - bearbejdning: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Mindst 300 ukrainske flygtninge har fået gratis behandling på danske hospitaler, siden krigen i Ukraine brød ud i februar.

Det viser tal, som DR har fået fra fire ud af landets fem regioner.

Aarhus Universitetshospital, AUH, modtog for omkring tre uger siden den første ukrainske kræftpatient under den nye særlov: Niårige Nazarij Likhatskyj, der kommer fra en forstad til hovedstaden Kyiv.

Han er lige nu i behandling på det aarhusianske sygehus og er indlogeret på et patienthotel i nærheden med sine forældre og lillesøster.

Overlæge og professor på børneafdelingen ved AUH Henrik Hasle, hvor kræftramte Nazarij Likhatskyj er i behandling, fortæller, at afdelingen har meddelt Sundhedsstyrelsen, at den har plads til tre kræftramte flygtninge på nuværende tidspunkt.

Men der kan laves plads til alle med behov, lyder det.

- Vi må bruge vores ressourcer fornuftigt til at behandle dem, der har brug for det. Vi har sagt, at vi kan tage de første, der kommer, og så må vi justere det hen ad vejen, siger han.

Nazarij Likhatskyj fik i december 2021 konstateret en hjernetumor, som han i januar blev opereret for i Rusland, hvor han siden har været i behandling. Den ukrainske familie havde ikke lyst til at blive i Rusland og ville ikke tage tilbage til hjemlandet grundet krigen, så de opsøgte universitetshospitalet i Aarhus, der er det eneste sted i Danmark med den behandling, Nazarii har brug for: en partikelkanon. (Foto: PRIVATFOTO)

Hospital er klar til flygtninge med krigsskader

Lægefaglig direktør på AUH, Claus Thomsen, fortæller, at hele sygehuset er klar til at at tage imod endnu flere patienter.

Det gælder flygtninge med alt fra kræft til krigsskader.

Blandt andet vil hospitalet oprette et særligt afsnit for sårede ukrainere, der på kort tid kan omstilles til at behandle ti krigsskade-patienter.

- Det er vigtigt, at vi samler patienterne og samler de kompetencer, der er i huset. Det kræver en særlig viden omkring krigskirurgi og pleje, fordi vi har med patienter at gøre, der svarer til traumepatienter, siger Claus Thomsen.

Sygehuse kan godt følge med

Hos Sundhedsstyrelsen holder de øje med kapaciteten i sundhedsvæsenet, og selvom nogle ukrainske flygtninge har brug for behandling på danske hospitaler, bekymrer det endnu ikke overlæge i enhed for beredskab for smitsomme sygdomme Andreas Rudkjøbing.

- Vi ved for nuværende, at det er en overvejende rask gruppe, der er kommet til Danmark, som ikke udgør en stor udfordring for kapaciteten i det danske sundhedsvæsen. Den situation kan dog ændre sig i takt med krigen og tvinge flere folk til at flygte til Danmark.

- Vi har heldigvis et robust sygehusvæsen og sundhedsvæsen generelt, og det, vi hører indtil videre, er, at de godt kan følge med, siger Andreas Rudkjøbing.

Han peger på, at Sundhedsstyrelsen løbende følger med i, hvad der er for en gruppe af flygtninge, der kommer hertil.

- Og vi forsøger, så godt vi kan, at forberede os på, hvad det er for nogle sygdomme, vi skal behandle, og hvilken sygdomsbyrde de kommer med, så vi bedst muligt kan håndtere det, siger han.

Coronapandemien og sygeplejestrejken i sommer har i forvejen udsat behandlinger og operationer for danske patienter, og afviklingen af denne pukkel kan potentielt blive større på sigt, fortæller Andreas Rukjøbing.

- Alle patienter, der har ophold i Danmark, skal selvfølgelig behandles i det danske sundhedsvæsen. For nuværende kan sygehusene godt følge med, men vi kan ikke afvise, at det kan have betydning for ventelister for afvikling af pukler efter covid-19, hvis der kommer mange flere flygtninge hertil.

Andreas Rudkjøbing mener, at sygehusene godt kan følge med, som det ser ud lige nu. Han peger dog på, at der kan komme udfordringer i de almene praksisser og hos tandlæger.

- Sygehusene kan godt følge med, men der er områder i det danske sundhedsvæsen, hvor man i forvejen har kapacitetsproblemer. Det kan for eksempel være i almen praksis eller i dele af det kommunale sundhedsvæsen, hvor man kan have svært ved at løse opgaverne i dag. Der kan man godt få udfordringer, hvis der kommer flere ukrainske flygtninge til.

'Alle får den hjælp, de har brug for'

På AUH har de kun set begyndelsen af en flygtningestrøm, og det vil kunne mærkes, hvis der kommer endnu flere til, siger lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han er dog heller ikke bekymret for kapacitetsproblemer:

- Det er klart, at med 100.000 nye indbyggere i Danmark (det antal ukrainske flygtninge regeringen forventer, red.) kan det være, at en vis procentdel af dem er syge og vil kræve lægehjælp.

Han fortæller, at langt de fleste af de ukrainske flygtninge vil indgå i det almindelige system, da de hurtigt får CPR-nummer og derfor en praktiserende læge. Derfra kan de henvises til hospitalerne, hvis de har brug for den hjælp.

Det kan ske, at nogle danske patienter må modtage behandling andre steder end deres nærmeste hospital, men alle får den hjælp, de har brug for, siger Claus Thomsen.