Uligheden stiger: På ti år er toppen stukket af med over 5.000 kroner om måneden

De seneste ti år er der skåret i en række ydelser, mens folk i job har fået skattelettelser.

Hvad har du at leve for om måneden, når skatten er betalt?

De fleste har de seneste ti år fået lidt flere penge mellem hænderne, men der er stor forskel på beløbets størrelse.

Det er især topindkomsterne, der er strøget i vejret, mens bunden kravler langsomt opad.

Zoomer du ind på den femtedel af danskerne, som får mest udbetalt, fik de i 2017 mindst 26.699 kroner om måneden. Dermed er deres indkomst steget med mindst 3.644 kroner om måneden siden 2008 - og beløbet stiger til over 5.000 kroner efter skat for den tiendedel af danskerne, som tjener allerbedst.

Til gengæld går det sløjt med den femtedel af danskerne, der ligger i bunden med indkomst. I 2017 fik de udbetalt 10.954 eller mindre hver måned. Det betyder, at indkomsterne i bunden blot er steget med højst 318 kroner om måneden siden 2008.

Det viser de seneste tal over indkomster efter skat fra Danmarks Statistik, som DR har renset for inflation.

Når bunden halter efter toppen, skyldes det blandt andet, at der er blevet skåret i en lang række ydelser det seneste årti, forklarer Jørgen Goul Andersen, professor på Statskundskab på Aalborg Universitet.

Hvis man er på kontanthjælp eller integrationsydelse er der blevet færre penge at rutte med, syge kan få sygedagpenge i kortere tid, det er blevet sværere at få førtidspension og SU'en er ikke fulgt med inflationen.

- Vi begynder at få en underklasse, som vi ikke har haft i Danmark tidligere, siger Jørgen Goul Andersen.

Han peger på, at selvom man ikke taler om absolut fattigdom i Danmark, hvor folk sulter, så stiger fattigdommen, uanset hvilke målemetoder forskerne bruger

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, er der kommet flere fattige, siger Jørgen Goul Andersen.

For eksempel er antallet af relativt fattige børn fra 2015 til 2017 steget med 21.100, viser tal fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af fattige børn ud fra FN's verdensmål.

Bedre tider for folk i arbejde

Mens danskere på overførselsindkomster altså har færre kroner mellem hænderne, ser tilværelsen lysere ud økonomisk for de fleste danskere.

For eksempel får de danskere, hvis indkomst ligger i midten, mindst 1.207 kroner mere udbetalt i 2017, end gruppen fik i 2008.

Endnu mere økonomisk solskin er der for de ti procent med topindkomster. De fik i 2017 udbetalt 5.636 mere hver måned efter skat, end gruppen gjorde i 2008.

De gode tider skyldes ifølge professor Jørgen Goul Andersen og den liberale tænketank Cepos, at finanskrisen er veloverstået, flere er i job og får måske en lønforhøjelse.

Samtidig betyder skattelettelser, som er vedtaget de seneste ti år, at der er større gevinst ved at arbejde. Og den udvikling er kun gavnlig, mener Martin Ågerup, økonom og direktør i den liberale tænketank Cepos.

- Når der er vækst, kommer det alle i samfundet til gode, siger han.

Ifølge Cepos er der også en god forklaring på, at det især er toppen, som har fået flere penge mellem hænderne de seneste ti år.

- Verden bliver mere globaliseret, og de, der gør det godt, kan tjene meget mere. For eksempel begyndte Mads Skjern fra Matador med et par butikker. Lars Larsen har startet tusindvis af butikker i hele verden, siger Martin Ågerup.

Det skal kunne betale sig at arbejde

I den periode, hvor indkomsterne er blevet mere ulige, har både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) siddet som statsministre.

Venstre anerkender, at politikken, hvor der er skåret i ydelser og givet skattelettelser, har betydet større forskel på, hvad folk har at leve for, men det har også været hensigten.

- Vi skal sikre, at der er forskel på at være på overførselsindkomster og i arbejde. Det har skabt fremgang og vækst i Danmark, og flere er kommet i arbejde, selvom det påvirker uligheden en smule, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

De Radikale har intet problem med, at folk bliver rigere. Det er godt for samfundet og sikrer vækst, mener beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R). Til gengæld er livet for modtagere af integrationsydelse og kontanthjælpsloft for skrabet.

- Jeg så gerne de ydelser skrottet. De skaber en unødvendig fattigdom for familie og børn, siger hun.

SF er enig i, at det er vigtigt at få fjernet integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Samtidig vil partiet beskatte de største indkomster mere.

- Uligheden vrider samfundet fra hinanden. Der bliver længere og længere imellem os, fordi de rigeste stikker af fra resten af befolkningen, siger politisk ordfører Karsten Hønge (SF).

Midlertidigt børnetilskud på vej

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er også bekymret for en uretfærdig ulighed, hvor folk i toppen snupper en 'større bid af samfundskagen'.

Socialdemokratiet vil gerne bremse ublu lønninger og aktieoptioner, og i bunden er der ifølge ministeren behov for at se på lave ydelser.

- Færre mennesker skal være parkeret på ydelser, hvor det er svært at få livet til at hænge sammen, mener Peter Hummelgaard.

Regeringen præsenterer snart en aftale om et midlertidigt børnetilskud, som skal gøre livet lettere for de børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloft eller integrationsydelse.

I løbet af et år skal en ydelseskommission undersøge, hvordan de sociale ydelser fungerer. Regeringen vil også genindføre en fattigdomsgrænse, der gør det muligt at følge udviklingen for danskere, der har mindst.

Bundens indkomst steg med få procent. Toppens med over 20

Sådan gjorde vi:

  • Alle tal stammer fra Danmarks Statistik og dækker disponibel indkomst.

  • Den seneste indkomststatistik er fra 2017.

  • Disponibel dækker alt erhvervsindkomst, offentlige overførsler, formueindkomst med mere efter skat. Det er altså det beløb, som en person har til at leve for, når skat og renter er betalt.

  • Danmarks Statistik opgør den disponible årsindkomst. DR har efterfølgende divideret årsindkomsten med 12 for at få gennemsnittet per måned. Samtidig er tallene renset for inflation.

  • Den første grafik viser, hvordan den økonomiske udvikling har været, hvis man deler befolkningen i ti lige store grupper efter, hvad deres indkomst er. Efterfølgende kan man se, hvordan det går med de ti procent i bunden eller de tyve procent i bunden osv. Beløbet, som vises, er en grænse. Det vil sige, at når de ti procent i toppen har fået 5.636 mere om måneden fra 2008 til 2017 efter skat, så er det mindst 5.636. Nogle har fået endnu mere.

  • Statistikken viser forskellen på bund og top, men det er ikke de samme mennesker, som år for år ligger i bund og top. Indkomster flytter sig dog gennem livet. For eksempel har unge studerende færre penge, end når de bliver ældre og får job, mens vellønnede kan blive fyret eller syge og havne på overførselsindkomster.

  • I statistikken indgår personer, der er 20 år eller derover ved årets udgang og har boet i Danmark både den 31. december året før og den 31. december i indkomståret. Statistikken inkluderer ikke personer, som er døde i løbet af året eller migreret ind og ud af landet.

Facebook
Twitter