Ullas uopdagede knogleskørhed fik hende til at skrumpe 13 centimeter: Ny screening opdager sygdommen tidligt

Da Ulla Haue Pedersen skulle op fra fysioterapeutens briks, kunne hun ikke rejse sig. En ambulance blev tilkaldt og kørte hende på sygehuset.

Det blev første skridt til, at den dengang 51-årige Ulla Haue Pedersen fandt ud af, at det store sammenfald i hendes ryg skyldes en uopdaget knogleskørhed.

- Jeg kunne ikke komme i bad eller gå på toilet. Jeg kunne ingenting. Så jeg kom hjem med korset og mange smertestillende piller til en langsom genoptræning, fortæller Ulla Haue Pedersen.

Hun havde ingen ide om, at sammenfaldet i hendes ryg skyldes knogleskørhed.

- Jeg blev noget chokeret over, at sygdommen kunne komme så tidligt, for jeg var 51 år og var ikke i målgruppen for at få tidlig knogleskørhed. Jeg anede faktisk ikke, hvad det var, siger Ulla Haue Pedersen.

Hun er langt fra alene om at have knogleskørhed uden at vide det. I 2018 regnede Sundhedsstyrelsen med, at 166.125 borgere var diagnosticeret med knogleskørhed, mens op til en halv million havde sygdommen uden at vide det.

Næsten en tredjedel har sygdommen uden at vide det

Aarhus Universitetshospital er derfor begyndt at screene for knogleskørhed, når folk over 50 år kommer ind på skadestuen med en brækket skulder, underarm, hofte, bækken eller ryg.

Resultatet er klart, siger Bente Langdahl, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Hormon- og knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

- Det er patienter med høj, høj risiko, som vi screener. Da vi gjorde tallene op efter de første ni måneder, kunne vi se, at en tredjedel af de screenede patienter havde en uopdaget knogleskørhed. Det er en meget høj, positiv screeningsrate i forhold til, hvad man ellers er i sundhedsvæsnet, siger hun.

Patienterne bliver kontaktet og spurgt ud, hvordan skadet er sket. Hvis det er et såkaldt lavenergibrud, hvor man for eksempel er faldet på gulvet eller fortorvet og har brækket en knogle, så bliver de tilbudt en dexa-skanning, der måler, hvor meget kalk der er i knoglerne.

Den viser, at 35 procent har en knogleskørhed, der er så slem, at patienterne bliver henvist til behandling på hospitalet, mens 64 procent skal videre til behandling hos egen læge.

Vigtig at undgå flere brud

Knogleskørhed hedder også osteoporose og betyder skrøbelige eller porøse knogler. Sygdommen gør, at almindelige dagligdags belastninger eller fald på gulvet eller jorden kan give brud på knoglerne, fordi de nedbrydes og bliver porøse.

- Folk, der har haft et knoglebrud, har en høj risiko for at få flere knoglebrud, specielt inden for de første to år. Derfor er der meget at vinde, hvis vi finder knogleskørhed i god tid. Patienten kan måske undgå det næste brud, og samfundet og sundhedsvæsnet skal ikke behandle det næste brud, siger Bente Langdahl.

Det er vigtigt at spotte mennesker med knogleskørhed, fordi sygdommen giver en øget risiko for knoglebrud. Nogle knoglebrud kan sættes sammen igen, mens andre er mere komplicererede.

- Skulder, ryg og hofter kan for mange give kroniske gener og smerter. Nogle kan ikke klare sig i eget hjem og kommer på plejehjem. Det har en kæmpe effekt på livskvalitet og muligheden for at leve det liv, man gerne vil, siger Bente Langdahl.

Alle patienter får efter dexa-skanningen en vurdering af omfanget. Nogle gange bliver der sendt en vejledning til egen læge, men hvis patienten allerede har udbredt knogleskørhed kan de få knogleopbyggende eller knoglestyrkende behandling. Uden behandling vil knogleskørheden blive værre og værre.

- Et brækket håndled er måske det første, men så kommer rygsammenfaldet eller hoftebruddet, og det kan virkelig tage livskvaliteten fra folk. Enten på grund af kroniske smerter, eller at man ikke kan bevæge sig rundt, som man gerne vil, siger hun.

Men det er faktisk ikke ny viden, at man kan finde folk, der har en uopdaget knogleskørhed, på landets skadestuer.

- Vi er begyndt at lave opsporende arbejde, men i virkeligheden nok alt for sent. I rigtig mange år har man vidst, at hvis man vil finde patienter med knogleskørhed, så skal man lede blandt de, der allerede har brækket knoglerne, siger Bente Langdahl.

En stor folkesygdom

Alle regioner har vurderet, at det opsporende arbejde skal udbredes til hele landet. I 2018 kom Sundhedsstyrelsen med en anbefaling om at få gang i screeningerne for knogleskørhed.

Derfor er Osteoporoseforeningens landsformand Linda Garlov glad for, at screeningen på Aarhus Universitetshospital har fanget så mange med knogleskørhed.

- Det giver os sikkerhed for det, vi har presset på for i mange år. Det nytter at få screenet folk, der kommer ind med et brud. Knogleskørhed er en stor folkesygdom, men vi har ikke nok opmærksomhed på den, siger hun.

Der er gode behandlingsmuligheder mod knogleskørhed, som gør, at mange kan blive ved med at leve et aktivt liv, forklarer hun.

- Det er meget forskelligt rundt i landet, hvor godt man er i gang med at lave screeningerne. Det er prioriteringer i sundhedsvæsnet, men det er superærgerligt, for vi har noget, der er relativt enkelt at gå til, og nu kan vi se, at det har en stor virkning, når vi gør det, siger hun.

Siden Ulla Haue Pedersen blev udskrevet i 2015, har hun lavet styrketræning og været i behandling, så hun i dag kan passe sit kontorjob.

- Heldigvis. For det var det primære mål at komme fuld tid tilbage på arbejdet, siger hun.

Men de mange sammenfald i ryggen har betydet, at når hun kommer hjem fra arbejde, skal hun hvile ryggen, inden hun kan lave noget andet. Når hun har støvsuget, må hun vente med at vaske gulvet til dagen efter, for det kniber lidt med de fysiske gøremål. Desuden er hun i dag hele 13 centimeter lavere, end før hendes sammenfald i ryggen.

- Jeg tror, at det havde gået bedre, hvis det var blevet opdaget noget før. Jeg fik scannet hjertet i 2013, hvor man efterfølgende har kunnet se nogle mindre sammenfald i ryggen, men det var man ikke opmærksom på dengang. Hvis jeg havde fået hjælp, havde jeg sandsynligvis kunnet undgå det store sammenfald i 2015, da jeg havde kunnet tage mine forholdsregler.

Hvad er knogleskørhed?