Undersøgelse: Halvdelen af kvindelige værnepligtige fortæller om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

Undersøgelsen kommer bare to år før, at værnepligten i Forvaret bliver ligestillet.

(Arkivfoto) 159 ud af 297 kvindelige værnepligtige svarer i en undersøgelse fra Forsvaret selv, at de har oplevet mindst et tilfælde af uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Mere end halvdelen af kvindelige værnepligtige svarer i en ny undersøgelse, at de har oplevet mindst et tilfælde af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i løbet af deres værnepligt.

Det viser en rapport fra Forsvaret selv, der netop er udkommet.

Kvinderne svarer, at det, de har oplevet mest, er, at der bliver talt nedsættende om mænd og kvinder, at de føler sig fravalgt til opgaver på grund af køn, og at de skulle overpræstere på grund af køn.

Oftest har det været en anden værnepligtig, der har udøvet den uønskede seksuelle opmærksomhed og chikane.

- Det er et tal, der er for højt, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

"Vi skal også nok blive bedre til at tage yderligere initiativer, end vi har gjort tidligere," siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). (Foto: © Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix)

De seneste år har der været flere historier om krænkelser i Forsvaret. Blandt andet er flere kvinder stået frem og fortalt om deres egne oplevelser.

Noget tyder på, at der ikke er blevet gjort nok. Hvad tænker du, det skyldes?

- Det tror jeg skyldes, at der ikke nødvendigvis har været helt så stor politisk opmærksomhed på det her spørgsmål historisk, som der er kommet nu, svarer Troels Lund Poulsen.

- Og derfor er det kun naturligt, at vi nu gør endnu mere, tilføjer han.

Minister: Forsvaret skal være en god og tryg arbejdsplads

Fra 2027 vil der være fuld ligestilling i værnepligten i Danmark. Det vil sige, at der formentlig vil være væsentlig flere kvinder, som vælger at trække i trøjen.

Og hvis der sidder kvinder og nu genovervejer en tid i Forsvaret, så har ministeren et budskab til dem.

- Jeg vil sige, at vi har den største opmærksomhed på, at Forsvaret skal være så god og tryg en arbejdsplads som overhovedet muligt.

- Det arbejder vi med også skal ske i fremtiden, og vi skal også nok blive bedre til at tage yderligere initiativer, end vi har gjort tidligere.

Fra politisk side er der blandt andet blevet nedsat et udvalg, der skal rådgive Forsvaret om emnet. Her sidder både repræsentanter fra Forsvaret og samfundet udenfor.

Særligt arbejdet her ser man hos foreningen Kvindelige Veteraner meget frem til, fortæller forkvinde Karen Philippa Larsen. Og allerede nu har man konkrete idéer med til bordet.

- Der skal være et stort fokus på støttemuligheder for de kvindelige værnepligtige. Det skal være helt tydeligt for dem, hvor de kan gå hen med de her oplevelser, og det skal være nemt for dem at søge støtte til at sige fra i situationerne.

Hos foreningen er man ikke overrasket over undersøgelsens fund, da det ifølge forkvinden matcher med det, som man i forvejen hører fra sine medlemmer.

Kvindelige Veteraner anerkender, at der nu bliver gjort en indsats i Forsvaret for at komme problemerne til livs. Men der er brug for en målrettet indsats frem mod 2027, så der i fremtiden også er flere kvinder, som vælger at blive, efter deres tid som værnepligtig er overstået, siger Karen Philippa Larsen.

Hvad vil det betyde, hvis tingene fortsætter som nu?

- Risikoen er, at kvinderne kommer til at føle sig som gæster på mændenes arbejdsplads og ikke ønsker at fortsætte efter endt værnepligt – eller at de ikke får en særlig positiv oplevelse med deres værnepligt.

'Værkstedshumoren' skal ud

Rapporten, der netop er blevet offentliggjort, har spurgt værnepligtige i både hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Mens der er forskel på tallene i de forskellige grene af Forsvaret, så svarer de værnepligtige, at det oftest har været en anden værnepligtig, der har udøvet den uønskede seksuelle opmærksomhed og chikane samt diskrimination, mobning, trusler om vold og vold.

Hos Værnepligtsrådet, der er er de værnepligtiges tillidsorganisation, mener man også, at tallet i undersøgelsen er alt for højt.

Rådet peger på, at det er et fælles ansvar at få nedbragt tallet og komme den uønskede opførsel til livs.

- Det er regimenterne og befalingsmændene, der sammen med de værnepligtige, skal ændre kulturen ved at få den kønskrænkende tale og værkstedshumoren ud og erstatte den med en inkluderende, moderne opførsel, siger rådsmedlem Emil Eir Frederiksen.

Også Emil Eir Frederiksen roser Forsvaret for allerede at have taget fat om problemet.

- Forsvaret har gjort supermeget for at ændre kulturen, og der er også sket fremskridt. Der er kommet handleplaner, som vi kan se virker. Men der skal stadig ske mere.

Synes du, at der bliver gjort nok?

- Der er tydeligvis ikke blevet gjort nok. Der er tydeligvis stadig en kultur, hvor det forekommer rigtig mange steder, at folk bliver krænket, og det er noget, der skal slås hårdere ned på.