Undervisere har mindre tid til de studerende: ´Man kan ikke spare sig til bedre kvalitet´

Hver underviser har ansvar for stadig flere elever og studerende på gymnasier, universiteter og professionshøjskoler.

(Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

Hvor mange undervisere er der behov for, når der kommer 5.000 flere elever? På gymnasierne har de sagt farvel til over 700 undervisere fra 2011 til 2017, mens elevtallet er steget. Fyringerne er taget til de seneste år.

Resultatet er ganske enkelt, at hver underviser skal tage sig af flere studerende.

Underviserne skal ligeledes løbe stærkere på landets universiteter og professionshøjskoler, der blandt andet uddanner sygeplejersker, lærere og pædagoger.

Begge store uddannelsesområder har fået tusindvis af flere studerende de senere år. Der er også ansat flere lærere i perioden, men slet ikke så det svarer til det voksende antal studerende.

Det viser en analyse, DR har lavet ud fra ud fra en række officielle statistikker.

Flere elever for hver underviser betyder forringelser, mener Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

- Man kan ikke spare sig frem til en bedre kvalitet. Universiteterne får ikke lov til at give den undervisning, som vi gerne vil, siger han.

Jesper Langergaard mener, at uddannelser bliver nedprioriteret, blandt andet fordi regeringen siden 2016 har sparet to procent om året på alle uddannelser, mens erhvervsuddannelserne slap for besparelserne i år.

Danske Gymnasier erkender, at undervisningen ikke er den samme som tidligere.

- Det er klart, at vi reducerer tilbuddet til eleverne. Lærerne kan ikke forny deres undervisning lige som tidligere. Lærerne kan ikke rette opgaver på samme måder som tidligere, siger næstformand for Danske Gymnasier, Jakob Thulesen Dahl.

Flere elever og færre undervisere på gymasier

Tynd kontakt mellem studerende og underviser

De studerende mærker på mange måder, at der er færre kræfter til undervisning, fortæller Lars Ulriksen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han forsker i formidling på uddannelser.

- Den enkelte studerende vil opleve i mindre grad at blive set. Kontakten mellem studerende og undervisere bliver tyndere, siger han.

Det er forskelligt, hvordan de enkelte uddannelser griber det an, når underviserne skal kunne overskue stadigt flere studerende. Udviklingen kan betyde større hold, mere selvstudie og mindre tid til feedback fra undervisere. Samtidig skal nogle studerende aflevere færre opgaver, fordi det tager tid at rette, forklarer Lars Ulriksen.

På mange uddannelser står de studerende i stedet for en større del af feedbacken selv og skal kommentere på hinandens afleveringer. Det kan der være meget læring i, men der er stadig behov for, at en underviser sikrer sig, at kvaliteten af de studerendes feedback er i orden.

- Peger debatten det rigtige sted hen? Er det rigtigt, hvad de studerende siger til hinanden, spørger Lars Ulriksen.

Studerende på universiteter ser underviseren mindre

De studerende kan også opleve, at det bliver sværere at blive del i et fagligt miljø, fordi underviseren ikke har ordentligt tid til dem, mener professoren. Nogle elever opgiver også deres uddannelse, hvis de ikke føler sig set.

Endelig betyder flere studerende per undervisere mere travlhed.

- Det bliver mere presset at gennemføre undervisningen. Sandsynligheden for, at der bliver udviklet ny undervisning, bliver mindre, siger professoren, som mener, at underviserne i større omfang føler, det er nødvendigt at genbruge undervisning.

S: Der er sparet på uddannelser i kernevelfærd

Næstformanden for Danske Gymnasier vil dog ikke tale om dårlig kvalitet. For gymnasierne gør alt, hvad de kan for at levere den bedste undervisning for de penge, som de får.

- Man kan trygt gå på gymnasiet, og unge får en lige så god studentereksamen i år som for fem år siden, men der er nogle tilbud i hjørnerne af studiet, som de ikke får, siger rektor, Jakob Thulesen Dahl.

Socialdemokratiet mener, der er sparet for meget på uddannelser og vil skrotte den årlige besparelse på to procent, som regeringen har indført. Det dur ikke, at mellemlange uddannelser, hvor man uddanner lærere, sygeplejersker og pædagoger, har færre ressourcer til undervisning per elev, påpeges det.

- De uddannelser skal sikre kernevelfærden: at tage sig af vores syge og uddanne den næste generation. De er grundstenen i vores velfærdssamfund, men uddannelserne er blevet stærkt forringet, siger uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).

Færre undervisere skal uddanne lærere, pædagoger og sygeplejersker

Det har på grund af ferie ikke været muligt at få en kommentar fra hverken forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) eller undervisningsminister Merete Riisager (LA).

DR har desuden forsøgt at få en kommentar fra undervisnings- og uddannelsesordførerne i både Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og også kontaktet partiernes pressetjenester. Ingen fra regeringspartierne har kunnet medvirke.

Dansk Folkeparti stemte som regeringens støtteparti for de årlige to procentbesparelser, men vil nu ikke længere spare, fordi uddannelserne er presset, og det overflødige fedt er skåret væk.

I første omgang bliver undervisningen dog ikke ringere, hvis der er kommet et par elever mere på hvert hold, mener uddannelsesordfører Jens Henrik Thulsesen Dahl (DF).

- Men det er klart, at hvis det bliver meget store hold, så bliver undervisernes kontakt til den enkelte studerende jo mindre. Der er en grænse for, hvor mange man med rimelighed kan undervise, siger han.

Facebook
Twitter