Undervisningsminister begræder at skolereform ikke har løftet eleverne: 'En selvstændig katastrofe'

Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke ændre meget ved folkeskolereformen trods manglende resultater.

Elevplaner er en af de få konkrete ting, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) peger på, at man kan fjerne igen. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Folkeskolereformen har ikke løftet elevernes faglighed, og det er utilfredsstillende.

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet.

- Det er, synes jeg, en selvstændig katastrofe, at så mange børn og unge forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at kunne klare sig i fremtiden, og det duer jo simpelthen ikke.

En ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at eleverne ikke er blevet bedre fagligt, selvom de har fået flere timer i blandt andet matematik og dansk.

SF: 'Et politisk makværk'

Alligevel har undervisningsministeren ikke tænkt sig at foretage de store ændringer.

- Det værste man næsten kan gøre som politiker, det er at lave en reform og så velvidende, at det faktisk tager år at implementere, så skynder man sig at lave en reform mere, fordi det ikke har virket endnu, siger hun.

Tidligere undersøgelser tyder på, at det tager mellem fem og 15 år at implementere store reformer, ifølge VIVE.

Derfor handler det i stedet om at give det tid og have is i maven, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun havde frygtet, at resultaterne ville se værre ud.

- I Danmark havde vi en ekstremt bumlet start på grund af lockouten, og min frygt var, at det gik endnu værre, end det vi kan se af de her tal.

SF mener derimod, at "reformen er noget politisk makværk".

- Nu er det på tide at lave politiske ændringer, så dagene bliver kortere, og man får lærere med mere tid til forberedelse, siger Jakob Mark, der er gruppeformand og undervisningsordfører hos SF.

SF stemte selv for reformen, da de var regeringsparti i 2013.

Den faglige forskel mellem de udfordrede elever og de andre elever er ikke blevet mindre af reformen - et af dens centrale mål. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © DR)

Hos Venstre er de også kritiske overfor reformen, som partiets undervisningsordfører Ellen Trane Nørby kalder et "socialdemokratisk prestigeprojekt, der ikke er lykkedes".

- Det betyder så ikke, at man skal kaste alt op igen. Nu skal vi have lavet de justeringer, der er behov for. Det handler blandt andet om at styrke det lokale engagement og friheden til forældre og lærere ude på de enkelte skoler, siger hun.

Venstre stemte ligeledes for reformen.

Vil kigge på inklusion

Undervisningsministeren understreger, at reformen skal have tid til at blive ordentligt indført på skolerne, men helt konkret peger hun på et par småjusteringer, der kan laves.

Blandt andet kan elevplaner og nogle af de digitale platforme, der "beslaglægger alt for meget af lærernes tid" fjernes, så der kan frigives mere tid til forberedelse og tid med eleverne.

Netop manglen på forberedelsestid er en af de ting, som folkeskolelærere landet rundt har kritiseret reformen for.

Men mens reformen kun skal ændres lidt, er det på tide at kigge på inklusionen i folkeskolen, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

Loven om inklusion blev indført i 2012, og formålet med den er, at børn med særlige udfordringer skal deltage i den almindelige undervisning med andre elever.

Men ministeren får respons fra både elever, forældre og lærere om, at det ikke går specielt godt med det.

- Det er til skade for de elever, der burde have fået en bedre støtte, men det er det altså også for resten af eleverne, der sidder i klassen. Vi har stillet lærerne en opgave, som er umulig at løse, og det dur simpelthen ikke.

- Det synes jeg jo godt, vi kan tage fat på med det samme, tilføjer hun.