Undskyld har du et øjeblik? Det er forår, facerne kommer på gaden for at hverve dig

Velgørenheds-organisationer tjener stadigt godt på folks dårlige samvittighed på gaden.

Gadehververe, også kaldet facere, fra organisationen Care (Arkivbillede) (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Vi har allesammen stået der med hænderne fulde af indkøb, blevet stoppet på gaden af en sælger og spurgt, om vi ikke har lyst til at støtte et godt formål.

Facere, som de hedder. Lidt undersat bliver de betalt for ansigt til ansigt at sælge dig et abonnement eller medlemsskab til en velgørende organisation.

Organisationerne Amnesty og Folkekirkens Nødhjælp, der bruger facere, understreger, at man tydeligt mærker, at med foråret og det gode vejr hverver man flere medlemmer.

- Ligesom så meget andet er det hård business. Vi ville ikke stå der, hvis det ikke virkede og gav medlemmer og indtægter. Og vi kan jo selvfølgelig mærke forskel på, om det er marts og sibirisk kulde, eller om det er ved at blive forår og lunt i vejret, siger Chris Stegemejer Roliggaard, projektleder face2face, Folkekirkens Nødhjælp.

Men det er en noget speciel forbrugersituation, man bogstaveligt står ansigt til ansigt med, forklarer Domen Bajde, professor i marketing og management ved SDU, der har forsket i vores forbrugeradfærd i forbindelse med velgørenhed:

Tvunget til at afvise et menneske

- Der er store forskelle på, hvor aggressive organisationerne er. Men face-to-face indsamling er en teknik og en situation, der sætter forbrugeren under pres. Vi bliver tvunget til at afvise et andet menneske, ikke bare en bannerannonce eller et telefonopkald, siger Domen Bajde.

Facing har siden 2014 været reguleret ved lov, og gennem et sæt etiske retningslinjer som indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO, udstikker:

- Vi regulerer løbende reglerne for faceres rettigheder og de etiske retningslinjer for god indsamlingsskik i samarbejde med Indsamlingsnævnet, siger generalsekretær i ISOBRO, Robert Hinnerskov.

Store indtægter

I Danmark er der ifølge ISOBRO 10-12 organisationer under dem, der hverver medlemmer på gaden. Det gælder eksempelvis CARE, UNICEF og Danmarks Naturfredningsforening.

Og der er mange, der gerne vil støtte et godt formål, når de bliver stoppet på gaden.

Ifølge en revisionsrapport, som Deloitte har lavet for ISOBRO, viser de seneste tal for udviklingen i medlemskontingenter en stigning på 364 millioner kroner svarende til 15 procent i perioden 2012-2016.

ISOBRO forklarer, at denne stigning inkluderer penge fra medlemskaber, der bliver hvervet på gaden, men gør opmærksom på, at stigningen også inkluderer gaver og kontingenter-indtægter tilkommet på anden vis.

- Der skal være et udbytte, organisationerne vil ophøre med det, hvis de ikke får et udbytte, siger Robert Hinnerskov.

Indtjeningen fra facere bliver ikke selvstændigt opgjort af ISOBRO, og de fleste organisationer, der har facere, vil ikke fortælle deres respektive tal til DR Nyheder.

- Da organisationerne begyndte med det, var det fordi, de ville nå nogle mennesker, som man ikke kunne nå gennem reklamer. Det virker stadig den dag i dag, siger Domen Bajde.

Én af de første organisationer herhjemme til at have facere, er Amnesty International. I 2017 fik de omkring 5.000 medlemskaber ved at hverve medlemmer på gaden, svarende til en indtægt på omkring en halv million kroner ifølge Metroxpress.

- Indtægten afhænger af, hvor længe medlemmet ønsker at støtte os. Det ønsker de heldigvis at gøre længe, så beløbet vil være højere. Også en del højere, forklarer Alf Qvistgaard, fundraising ansvarlig, Amnesty International.

Folkekirkens Nødhjælp fortæller, at også for dem kan det betale sig at hverve medlemmer og sprede budskabet gennem facing.

Kritiske danskere

ISOBRO's Robert Hinnerskov forklarer, at de organisationer, der har facere, gør meget internt mellem dem for at koordinere, hvor man er den givne dag, så man ikke står flere indsamlere fra forskellige organisationer på den samme gågade.

Og netop placeringen ofte i butiks- og shoppinggader er afgørende for, at man som forbruger føler sig skyldig og tilbøjelig til at hjælpe. Det mener sociolog og livstilsekspert, Eva Steensig:

- De står steder, hvor der opstår et proportionelt misforhold mellem, at man er i gang med at indkøb for flere hundrede kroner eller overflodsshopper, og at de beder om et beløb på 100 kroner. På sociolog-sprog hedder sådan noget aflad-dynamik, siger hun.

- Man bliver fanget i skyld og skam midt i en pinde-is og bliver præsenteret for alverdens ulyksaligheder. Men det virker jo og hurra for den gode sag. Det er en nationalhobby for danskerne at købe aflad: "Jeg gider ikke gøre noget ved det her problem, så jeg betaler dig for at gøre det," fortsætter Eva Steensig.

En undersøgelse, som YouGov har lavet for avisen Metroxpress tidligere i år, viste, at danskerne generelt finder facerne irriterende og påtrængende.

Robert Hinnerskov og ISOBRO medgiver, at der har været situationer, hvor facere er kommet til at gå over stregen.

- Det er meget, meget sjældent. Organisationerne er vældigt omhyggelige med at udvælge og træne dem, siger Robert Hinnerskov.

Mange kender til, at man forsøger at undgå at blive stoppet midt i sit gøremål, og netop derfor tvivler Eva Steensig på fremtiden for den slags indsamling.

- Det her er måske ikke en forretningsmodel, der holder for evigt i sin nuværende form, siger hun og fortsætter:

- Danskere er i forvejen ikke meget for unødig interaktion i det offentlige rum. Så det, at de kommer tæt på og bryder en intimsfære for at sælge en aflad, det er et lidt spøjst setup. Det er mere en tiggergang.

Face to face indsamling har foregået i hele Danmark gennem de sidste 18 år.

Facebook
Twitter