Ung nordjyde dømt i sag om krænkende onlinekatalog: Skal betale halvanden million i erstatning

I sidste uge tilstod en 25-årig mand sine forbrydelser. Nu har han fået sin dom.

Politiet mener, at der kan være tale om omkring 800 kvinder i kataloget, men det er indtil videre kun lykkedes at identificere cirka 600 af dem.

En 25-årig mand fra Aalborg er blevet idømt fem måneders betinget fængsel for at have hjulpet med at opsætte et

decideret
onlinekatalog med billeder af op mod 600 kvinder.

Foruden den betingede straf skal han betale erstatning til 329 kvinder. De skal hver have 5.000 kroner, hvilket samlet løber op i 1,6 millioner kroner.

Et af ofrene, som har krævet erstatning, er Michelle Santini. Hun er glad for, at hun nu kan sætte et foreløbigt punktum.

- Jeg er tilfreds med det, der var er at være tilfreds med, kan man sige. Jeg kunne godt have tænkt mig, at straffen var højere, og konsekveserne var værre.

- Det er rart at vide, at en lille del af sagen er slut. Det vigtigte er nu, at vi finder ham, der sidder med kataloget, så han også kan få en straf, siger hun med henvisning til bagmanden, der er på fri fod.

Se Michelle Santini fortælle her:

Straffen på de fem måneders betinget fængsel er helt i tråd med strafpåstanden fra

anklagemyndigheden
. Omvendt gik forsvareren efter 40-60 dages betinget fængsel.

Erstatningskravene fra de 329 kvinder gik fra 5.000-50.000 kroner. Men manden har ikke være anklaget for at have videredelt billederne, og under sagen har det ikke været fremlagt, hvilke billeder der lå i selve kataloget. Derfor har retten valgt at fastsætte erstatningsbeløbet til samtlige kvinder til 5.000 kroner.

Det er

uvist
, om manden vil anke straffen til landsretten.

Allerede i sidste uge erkendte manden sin rolle i sagen, som gik ud på at lave en slags indholdsfortegnelse til kataloget. Det gjorde han ved at indhente

screenshots
fra kvindernes
Facebook-profiler
, som han knyttede til mappen med billederne af kvinderne.

Specialanklager Mette Bendix, der har ført sagen, er glad for dommens præmisser.

- Jeg er naturligvis tilfreds med, at de har vurderet sagen som os og har lagt vægt på antallet af blufærdighedskrænkelser og det symptomatiske præg, som sagen har.

Ifølge politiet kan der være tale om omkring 800 kvinder i kataloget, men det er indtil videre kun lykkedes at identificere cirka 600 af dem.

Bagmand på fri fod

Den 25-årige mand er ikke manden bag kataloget. Han er blot en mindre brik i det store billede.

Bagmanden går under navnet "Uffe", og det er ifølge politiet ham, der står bag indhentningen af billederne. Han er i øjeblikket på fri fod.

Den 25-årige fortalte i retten i torsdags, at han mødte "Uffe" på internettet, og at han kun kender ham fra den digitale verden.

I det krypterede chatprogram Discord spurgte "Uffe", om der var nogen, der ville hjælpe med at identificere kvinderne fra kataloget.

"Uffe" havde allerede navnene på kvinderne, og det var så den 25-åriges opgave at indsamle flere oplysninger om kvinderne fra deres

Facebook-profiler
, fortalte manden i retten i torsdags.

- Der var nogle kvinder, hvor der simpelthen var så mange, der hed det samme, at de var uidentificerbare.

- Det var noget, jeg gjorde i min fritid, tilføjede han.

Han forklarede, at han ikke selv har haft adgang til kataloget. Den 25-årige fik navn, alder, hjemby - og fandt dem så på Facebook, hvor han tog

screenshot
fungerede som "præsentation" i kataloget.

- Det, han manglede, var et lille Facebook-billede for at identificere.

Han forklarede, at han fik tilsendt nøgenbilleder af 10-15 kvinder som betaling for indholdsfortegnelsen.

Tråde til New Zealand

De forurettede kvinder i sagen vidste ikke nødvendigvis, at de var blevet en del af en slags byttekatalog før slutningen af august sidste år. På det tidspunkt sendte Nordjyllands Politi et brev til kvindernes e-Boks, hvor det fremgik, at politiet var i gang med

efterforskningen
af en sag, der vedrører
uberettiget
videregivelse af nøgenbilleder.

Politiet havde på det tidspunkt kun adgang til indholdsfortegnelsen, men ikke indholdet i de enkelte mapper.

Onlinekataloget lå på en server i New Zealand. Andre kunne skaffe sig adgang til billeder af de forurettede kvinder ved at bytte med billeder af andre kvinder.

Også Nordsjællands Politi er en del af

efterforskningen
. Her meldte man i maj ud, at en 25-årig mand fra Nordsjælland er blevet sigtet for overtrædelse af tre
paragraffer
i straffeloven, som omhandler blufærdighedskrænkelse, udbredelse af pornografiske fotos og film med personer under 18 år samt
uberettiget
deling af billeder.

Også

NC3
, Rigspolitiets nationale center mod
cyberkriminalitet
, er en del af
efterforskningen
.

Artiklen er blevet opdateret klokken 12.25 med en reaktion fra en af de forurettede.

Facebook
Twitter