Ungdomshjem med sex, vold og narko

Odense Kommune griber ind mod ungdomsinstitution, hvor ledelsen har mistet grebet.

(© DR)

En tilsynsrapport fra Odense Kommune viser massive problemer med sex, vold og misbrug på ungdomsinstitutionen Seden Enggård.

Ifølge ansatte og forældre til de unge elever, er ledelsen tæt på at miste grebet om stedets elever.

Eleverne har ifølge TV2Fyn i en lang periode dyrket sex indbyrdes, udøvet grov vold imod hinanden og røget hash i flok.

Kommunen dukkede op

Seden Enggårds socialrådgiver indtil i sidste uge, Allan Dybro, har underrettet Odense kommune, der mødte op til et uanmeldt tilsyn.

I tilsynsrapporten bekræfter ledelsen narkoproblemerne og at de unge har sex med hinanden i strid med institutionens regler, og at en gruppe på 5-6 meget aggressive og voldelige unge mænd ikke har kunnet nås med pædagogiske midler.

Ledelsen leder nu efter endnu en ejendom, så de unge deles op i mindre grupper, og den løsning har kommunen accepteret.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk