Unge bruger timevis på mobilen: "Forældre må dæleme forstå, at det ikke er spildtid"

Men når mobilforbruget koster søvn og læring, så skal der gribes ind, siger forsker.

Unge mellem 15 og 19 år bruger hver dag en time mere på deres telefon end den gennemsnitlige dansker. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danske unge mellem 15 og 19 år bruger i gennemsnit to timer og 11 minutter på deres mobiltelefon hver eneste dag – ud over den tid, de taler i den.

Det er over en time mere, end den gennemsnitlige dansker bruger telefonen, viser tal fra Kantar Gallup, som står for de fleste målinger af danskernes medieforbrug.

For nogle unge er mobilforbruget endnu mere omfattende.

DR Nyheder bringer i dag en historie om 17-årige Emma Damgaard, der nogle dage bruger sin telefon otte timer.

Det er ikke et særsyn – snarere tværtimod – siger Søren Schultz Hansen, der er ekstern lektor og forsker i generationen af digitalt indfødte, der er vokset op med mobiltelefoner og sociale medier.

- Det er den måde, de unge er sammen på i dag. De er også sammen i skolen, til fodbold og i ungdomsklubben, men det sociale samvær fortsætter mere eller mindre døgnet rundt på mobiltelefonen, når de kommer hjem, siger han.

Facebook, Snapchat og Instagram

De sociale medier fungerer som underholdningskanaler, sociale søgemaskiner, adgang til lektiehjælp, platform for invitationer og festbilleder og har i høj grad overtaget sms'ens og telefonsamtalens funktion som primær kontaktkanal for de unge.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Facebook fortsat er det mest anvendte sociale medie i Danmark – også blandt de 15- til 18-årige.

Sidste år brugte 85 procent i dén aldersgruppe Facebook hver dag.

På andenpladsen ligger Snapchat, som 73 procent af de 15- til 18-årige brugte på daglig basis sidste år.

Indholdet på Snapchat er billeder og videoer, som typisk er mere spontane end på for eksempel Facebook, fordi brugerne på Snapchat ikke hænger på gamle opslag. De forsvinder nemlig igen.

For Emma Damgaards vedkommende er det især Snapchat, der trækker, og nogle dage sender hun mellem 800 og 1.000 snaps på en dag. Det koster søvn, fordi hun har svært ved at trække sig fra det sociale samvær på telefonen.

Skærmtid koster søvn

Emma Damgaard er bestemt ikke den eneste, der skærer ned på søvnen. Da den seneste udgave af den store undersøgelse af skolebørns sundhed og trivsel udkom i 2014, viste den, at skolebørn sover cirka én time mindre i døgnet end tidligere.

Ifølge en af forskerne bag undersøgelsen, professor emeritus Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, er der kun én forklaring: Skærmtid.

Dataindsamlingen til næste skolebørnsundersøgelse gik i gang tidligere i år, og forskeren forventer, at den igen vil vise, at skolebørn sover for lidt.

- I 1980'erne var det de færreste børn, der var morgentrætte, men i dag er det langt de fleste, der er trætte om morgenen, når de skal i skole, siger Bjørn Holstein.

Han påpeger, at det er sundhedsskadeligt at sove for lidt:

- Det er påvist, at for lidt søvn fordobler risikoen for smerter i hoved, mave og ryg, og at det fordobler risikoen for angst, depression og stress.

- Det er ikke spildtid

Ekstern lektor Søren Schultz Hansen understreger, at forældre har pligt til at tage det alvorligt, hvis mobilen koster søvn og går ud over skolen.

- Men forældre må dæleme også forstå, at det ikke er spildtid, når de unge dykker ned i telefonen. De har kvalitetstid med vennerne. Så når vi bekymrer os om, at de unge er så meget på de sociale medier, er det næsten det samme som at sige, at vi er bekymrede over, at de er sammen med deres venner, siger han.

Søren Schultz Hansen forklarer, at de unge føler sig forpligtede til at være tilgængelige på telefonen. For deres venner ved, at de hele tiden har telefonen inden for rækkevidde, og det bliver betragtet som direkte uhøfligt ikke at besvare en snap med det samme.

- Det svarer til, at du møder en person på gangen og siger noget til vedkommende, hvorefter personen så ignorerer dig, siger han.

Derfor foreslår Søren Schultz Hansen forældre at sætte sig ind i, hvad deres børn for eksempel laver på Snapchat. Og at forældrene forstår, at telefonen er de unges adgang til fællesskabet.

- Og når de har sat sig ind i det, så kan de sammen med den unge finde ud af, hvordan det begrænses på en hensigtsmæssig måde, så det ikke går ud over søvnen.

Vil ikke ekskluderes fra samtalen

Projektleder og oplægsholder ved Center for Digital Pædagogik Jonas Ravn er enig i, at mobiltelefonen har udvidet de unges muligheder kolossalt, men at det er vigtigt at finde en balance og erkende, at man vilgå glip af noget, uanset hvor hyppigt man tjekker opslag og fotos på Instagram, Facebook og Snapchat.

- Jeg mener ikke, at mobiltelefonen skal helt væk, men det er vigtigt at have zoner i hverdagen, hvor den ikke er med. For pauserne er nødvendige for at få ro og tid til refleksion, fordybelse og til at være sammen med andre fysisk, siger han.

Når Jonas Ravn holder oplæg på skoler, spørger han ofte eleverne, om de tror, deres liv ville være dårligere, hvis de skulle være offline en hel måned.

Et af de typiske svar lyder, at det faktisk ville være fedt, hvis en virus afskar alle fra internettet i en periode, fordi man så ville være sammen med hinanden på andre måder og bruge mere tid sammen i den fysiske verden.

- Men samtidig svarer de, at hvis det kun var deres egen telefon, der blev afkoblet, og det kun var dem selv, det gik ud over, så ville de gå til af stress og føle sig ekskluderet af samtalen, siger Jonas Ravn.

På jagt efter næste dopaminfix

En af dem, der er mere bekymret over unges omfattende mobilforbrug, er psykolog Morten Munthe Fenger, som blandt andet har skrevet bogen 'Når mobilen tager magten'.

Han påpeger, at smartphonen og sociale medier påvirker vores hjerner ved at udløse en belønning i form af signalstoffet dopamin, når vi tjekker telefonen eller føler os knyttet til et digitalt fællesskab.

Det bruger virksomhederne bag de digitale tjenester til at lokke folk til at vende tilbage og til at blive hængende.

- Det ødelægger opbygningen af et ellers sundt og robust belønningssystem i hjernen, siger Morten Munthe Fenger.

Han advarer om, at trangen til et dopaminfix kan komme til at styre hjernen i en grad, så det giver abstinenser at lægge mobilen fra sig.

Faktisk kan et overforbrug af mobiltelefonen ifølge Morten Munthe Fenger både påvirke de unges sundhed, trivsel, koncentrationsevne, læring, evne til at udvise empati samt sociale tilknytning.

- Vi har brug for fysisk berøring for at føle en tilknytning og ansvar for andre. Jo mere distance, jo mindre ansvar føler vi. Rigtige venner har fælles oplevelser og kerer sig reelt om hinanden. Men forstår dine følgere på de sociale medier dine følelser? Nej. Forstår de dine behov? Nej. Vil de hjælpe dig, hvis du har brug for det? Nej.

Facebook
Twitter