Unge cykelryttere advares mod 'finaleflasker'

Det er en glidebane, når unge cykelryttere bruger koffein og smertestillende midler for at præstere bedre i cykelløb, lyder det.

Brugen af finaleflasker har længe været kendt i den professionelle del af cykelsporten. (Foto: Jørgen Schytte © Scanpix)

Når benene er tunge og ømme sidst i løbet, bruger nogle unge cykelryttere helt ned til 13-års-alderen de såkaldte finaleflasker - en blanding af

koffein
og smertestillende midler, som kan give det sidste skub frem mod målstregen.

Brugen af finaleflasker har længe været kendt i den professionelle del af cykelsporten. Og nu er Danmarks Cykle Union, der består af mere end 300 klubber landet over, så blevet bekendt med, at brugen af finaleflasker finder sted også i ungdomsrækkerne.

Og det er problematisk, advarer Danmarks Cykle Union, som kalder det en glidebane.

- Man skal ikke tage piller midt i et cykelløb. Begynder man først at tage én slags piller, så er der ikke så langt til at tage den næste slags pille, som kan være ulovlig, siger formand for Distrikt Sjælland i Danmarks Cykle Union, Bo Belhage.

Og hos Anti

Doping
Danmark er der hos direktør Lone Hansen ingen tvivl om, at brugen af finaleflasker blandt unge er problematisk.

- Undersøgelser viser, at når de unge først har brugt midler til at fremme præstationen, som ikke baserer sig på træning og god kost, så er risikoen for at ty til ulovlige midler betydeligt større, siger direktør i Anti

Doping
Danmark, Lone Hansen.

Udbredt blandt professionelle

Blandt andet har den tidligere Team Sky-rytter Michael Barry fortalt om, hvordan det britiske mandskab, hvor også sidste års Tour de France-vinder, Chris Froome, kører, ofte har benyttet sig af det kraftigt smertelindrende stof Tramadol i de

afgørende
faser af løb.

Og en rundspørge, foretaget af dagbladet BT i Post Danmark Rundt-feltet i sommer, viste, at finaleflasker med både opkvikkende og smertelindrende midler er udbredt.

Forældre giver finaleflasker til deres børn

Og nu er Danmarks Cykle Union altså blevet bekendt med, at brugen af finaleflasker finder sted også i ungdomsrækkerne. I et tilfælde har forældre udleveret finaleflasker til deres barn på 13 år i forbindelse med et løb.

- Det er et helt forkert signal at sende til rytterne. Rytterne skal være gode, fordi de træner godt, fordi de spiser ordentligt og sundt. Piller er noget, man skal tage, hvis man er syg, ligger i sengen og har feber. Vi vil ikke se det i cykelløbene, siger Bo Belhage fra Danmarks Cykle Union.

Anti

Doping
Danmark har ikke undersøgt fænomenet i ungdomsrækkerne, men direktør Lone Hansen er klar over, at finaleflaskerne er udbredt også i ungdomssporten.

- Vi bliver kontaktet af forældre eller andre omkring de unge

ryttere
, som spørger til, om indholdet i finaleflaskerne er lovligt - og det kan være alt fra energistoffer til smertestillende præparater, siger hun.

Finaleflasker er ikke ulovlige

De milde smertestillende stoffer er ikke på listen over forbudte stoffer, men den udbredte brug får nu Danmarks Cykle Union til at skride ind.

- Det kan godt være, at det er lovligt, men det er bestemt ikke moralsk i orden. Det er et skråplan, det er en gråzone, som vi ikke vil se hos os, siger Bo Belhage.

Derfor har Danmarks Cykle Union nu sat et arbejde i gang sammen med blandt andet Anti

Doping
Danmark for at udvikle en fælles politik på området, som skal henvende sig til både de unge cykelryttere, men i lige så høj grad miljøet omkring dem.

- Det er jo ikke børnene, der har fundet på, at de skal have finaleflasker. Det er forældrene, det er miljøet omkring børnene. Og det betyder, at vi skal gå efter at påvirke strukturerne, der tillader de unge at bruge de her gråzone-midler, siger Bo Belhage.

Vigtigt at forbund går forrest

Linjen møder

opbakning
fra Anti
Doping
Danmark, som mener, at det er helt
afgørende
, at initiativet kommer fra Danmarks Cykle Union.

- Over for de unge er det vigtigt, at der bliver sendt et stærkt signal fra forbundet, som styrer det ypperste inden for sporten, siger direktør Lone Hansen.

Danmarks Cykle Union har kontaktet de klubber, hvor man har kendskab til brug af finaleflasker og indskærpet, at brugen af finaleflasker med smertestillende midler ikke må finde sted.

Facebook
Twitter