Den grimme tone belønner sig i kommentarsporet på sociale medier - for dem, der taler grimt.

For størstedelen af unge betyder tonen på sociale medier som Facebook nemlig, at de får mindre lyst til at ytre deres mening. Det viser en analyse foretaget af Epinion for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Her svarer flere end tre ud af fem unge i gruppen 16 til 25-årige, at de er helt eller delvist enige i, at tonen i samfundsdebatten online giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende.

- Unge bliver presset ud af grove og hadefulde kommentarer. Når det kommer til sociale medier, så vælger mange debatten fra. Det betyder, at unges stemme bliver mindre og ikke bliver hørt i mange af de processer, der foregår, siger Chris Borup Preuss, formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.

Debatten om hvorvidt Facebooks rolle i offentligheden er skadelig for brugerne, er i de seneste uger blusset op. Og den er længe ventet hos Dansk Ungdoms Fællesråd, som i lang tid har ønsket, at problemet blev taget op.

Det sker, efter at whistlebloweren Frances Haugen har lækket en lang række af Facebooks egne undersøgelser. Ifølge hende favoriserer Facebook indhold, der vækker stærke negative følelser, og får brugeren til at kommentere mere - især med vrede kommentarer.

I samarbejde med analysevirksomheden Epinion har DUF udarbejdet en rapport, som viser, hvor hårdt ungdommens stemme faktisk er ramt.

Flere end to ud af tre adspurgte i gruppen 16 til 25-årige er helt eller delvist enige i, at debatten online er præget af ekstreme holdninger.

Ifølge Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, udgør de vrede kommentarer potentielt en fare for demokratiet. Især hvis Facebooks algoritme fremmer dem, der er okay med en streng tone, men skubber folk ud, der ikke vil deltage på de hårde kår.

- Den grimme tone rykker ved demokratiet, og der sker en skævvridning, når Facebook skaber polarisering ud over rimelighedens grænser, siger Kasper Møller Hansen, der blandt andet forsker i holdningsdannelse og vælgeradfærd.

Chris Borup Preuss er ikke i tvivl om at de 600.000 unge medlemmer fordelt på 80 organisationer, som DUF repræsenterer, ikke bliver hørt så meget, som de burde.

Han mener, at det er et betydeligt problem, at tre ud af fem unge er helt eller delvist enige i, at tonen i samfundsdebatten online giver dem mindre lyst til at give deres mening til kende.

- Det er jo vildt, at så mange unge faktisk ikke har lyst til at deltage i den demokratiske samtale online. Det er ikke, fordi vi unge ikke har politiske holdninger eller drømme om fremtiden. Men mange føler, miljøet bliver så hadsk og giftigt online, at man ikke kan komme til orde. Der bliver man udskammet, siger han.

Og Kasper Møller Hansen forstår Chris Borup Preuss' bekymring om de sociale mediers betydning for demokratiet:

- Når unge holder sig tilbage, fordi tonen er skarp, så piller man ved fundamentet af vores demokrati i form af retten til at diskutere politisk. Det er så vigtigt i vores demokrati, at alle skal frem med deres holdninger, siger Kasper Møller Hansen.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Facebook. De er ikke vendt tilbage på henvendelsen.