Først den glade nyhed. På mange punkter er der ikke længere grund til at bekymre sig om de ældste elever i folkeskolen. Ungdommen har på mange måder forladt den klassiske risikoadfærd. Færre bryder loven, ryger og drikker sig i hegnet. De spiser endda sundere, fortæller forskere fra Center for Ungdomsforskning og Statens Institut for Folkesundhed.

- Når man kigger snævert på det, så ser det strålende ud med ungdommen i dag. På mange risikoparametre opfører de sig eksemplarisk, og dem der ikke gør, er en lille gruppe, konkluderer Noemi Katznelson, professor og centerleder for Center for Ungdomsforskning, som også peger på, at unge efter grundskolen uddanner sig som aldrig før.

Det er også blevet mere behageligt for mange at være i skolen, konstaterer Bjørn Holstein, som er professor emeritus på Statens Institut for Folkesundhed og i årevis har forsket i børns sundhed og trivsel.

- For 20 år siden var mobning meget udbredt. I dag sker det meget mindre. Skoler er opmærksomme på, at man skal arbejde med trivsel, så man får elever, som er mere glade og dygtige, siger han.

Flere børn har ondt i livet

Og så til bagsiden af medaljen.

På de indre linjer viser undersøgelser, at flere børn mistrives psykisk. Flere børn bliver behandlet hos psykiatere og får diagnoser som ADHD og angst.

Nye tal fra Landspatientregisteret, som P4 Digital har analyseret viser også en kraftig stigning i børn på hospitaler får stillet diagnoser som tics, hovedpine og migræne.

Susanne Munck Klansø, der er overlæge på Børnehovedpinecenteret på Herlev og Gentofte Hospital, oplever, at flere børn ikke magter at slå til. Omgivelsernes eller barnets egne krav overstiger, hvad børnene er i stand til psykisk og mentalt.

Samme billede ser professor Bjørn Holstein.

- Mange børn har psykiske problemer ved man fra de større undersøgelser, forklarer han.

Professoren bider mærke i, at udviklingen sker i en tid, hvor mange børn lever i familier tæt på sammenbrud og skilsmisser, og hvor flere familier er økonomisk trængte.

Samtidig er mange børn og unge suget ind i en onlineverden. Timer foran computer, tablet og smartphones går ud over søvn.

- Unge mennesker sover meget mindre nu end for en generation siden. Det er det rene gift for den mentale sundhed. Træthed udløser psykiske dårligdomme, siger han.

Piger suger krav til sig

Pigerne er i overtal, når man ser på, hvem der har det skidt psykisk, fortæller Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforsker.

- Pigerne har det også dårligere end drenge med at falde igennem, siger hun og peger på, at piger suger krav til sig og lettere føler sig utilstrækkelige.

Det er dog drengene, som i højere grad dropper ud af skolen og har sociale problemer. Men:

- De har det mindre skidt med det.

Muligheder kan være et pres

Når unge er så pressede at flere bliver syge, kan det hænge sammen med, at samfundet er blevet mere individualiseret, mener professor Noemi Katznelson.

- De unge har en masse muligheder, som de ikke tidligere har haft. Men når du fejler i individualiseringens tidsalder, så peger pilen i vidt omfang indad. Du føler, det var din skyld og at du ikke er god nok. Du havde alle muligheder, så hvorfor tog du dem ikke, siger hun og peger på, at man i højere grad tidligere også gav andre skylden, hvis livet ikke artede sig.

Ungdommen er meget opsplittet, når det drejer sig om at gribe og være begejstret for mulighederne, siger hun.

- Nogle unge føler, at de har enorme muligheder for at deltage og skabe deres eget liv, forklarer Noemi Katznelson. Men andre unge er bekymret over, hvilken uddannelse, plads og rolle de skal have i Danmark. Fælles for dem er, at de oplever, at ansvaret i høj grad er deres eget.