Skal man melde sig frivilligt til at modtage en fravalgt vaccine, så man kan komme afsted på eksempelvis en sommerferie eller et udvekslingsophold?

Eller gør man klogest i at vente, til det er ens tur i køen - og dermed risikere at få corona og døje med eventuelle senfølger?

Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, fraråder folk at tage imod vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er pillet ud af massevaccinationsprogrammet.

- Vi mener, at gevinsten nærmest ikke er eksisterende. Det er velbeskrevet, at der kan være nogle alvorlige bivirkninger, men der kan også være andre bivirkninger, som man først er ved at undersøge nu, siger Anders Beich, der er formand for DSAM.

Hos foreningen Danske Patienter frygter direktør Morten Freil, at udsigten til hurtigere vaccination får unge, kronisk syge til at takke ja, fordi de så kan tage hurtigere del i genåbningen.

- Jeg forstår godt behovet for at sætte tempoet op med vaccinerne, og ja - alle kan vælge at sige nej, men når du er kronisk syg og ikke kan tage del i genåbningen, vil du alt andet lige føle dig mere presset til at takke ja end den almindelige, raske dansker, siger Morten Freil.

Han så gerne, at politikerne i stedet rykkede de kronisk syge frem i køen til de godkendte vacciner fra Pfizer/BionTech og Moderna.

- Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at ingen følger sig presset til noget. Sagen er jo, at netop de syge, der er i øget risiko for alvorlig sygdom ved covid-19, vil være dem, som vurderes at have størst gavn af at blive vaccineret med et dårligere alternativ. På den måde forskelsbehandler vi syge og raske, siger Morten Freil.

Ungdommelig uovervindelighed eller tryghed?

Dr.dk har talt med tre unge fra den fynske hovedstad om, hvad de tænker om situationen.

De har alle opvejet fordele og ulemper ved at sige ja og nej, og de kommer - næppe overraskende - frem til vidt forskellige resultater.

Martin Sandgaard siger, at det handler meget om det mentale, når han vælger at takke ja.

- Det er hårdt at leve under alle de her restriktioner og gå rundt med både frygt og skyldfølelse i kroppen. Corona er meget inddæmmet af frygt. Man går og tænker 'hvad nu hvis', men for mig er det lige så vigtigt, at mit mentale helbred har det godt, og at jeg ikke skal testes og godkendes hele tiden for at kunne færdes i samfundet.

- Der er en masse overvejelser i forhold til det fysiske helbred, men jeg vil stadig tage en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Det er måske den ungdommelige uovervindelighed, men jeg går ud fra, at når vaccinen er godkendt i USA og andre steder i Europa, så er den relativt sikker at tage. Jeg forstår det sådan, at de fraråder den herhjemme, fordi de ikke ved nok om den endnu.

Peter Bjørn siger nej, og det er der flere grunde til.

- Min mor er læge, og det samme er min storebror. De har begge rådet mig til ikke at tage imod en vaccine, som eksperterne ikke anbefaler i massevaccinationsprogrammet. Det er afgørende for mit valg, for jeg synes ikke, jeg selv har de store forudsætninger til at vurdere konsekvenserne, siger Peter Bjørn.

- Jeg tænker, at eksperterne har styr på sagerne, så dem lytter jeg til. Selvfølgelig kan det give noget frihed, hvis man ikke skal rende og testes hele tiden, men jeg vil bare hellere testes, end løbe en risiko ved at lade mig vaccinere med de her.

Rikke Blomgreen er i tvivl.

Det er hun blandt andet, fordi hun hele tiden bliver bombarderet fra alle sider med forskellige holdninger til det her vigtige og potentielt livsændrende spørgsmål.

- Lægerne fraråder det. Andre taler om alle fordelene ved at blive vaccineret, hvor den vigtigste er, at man ikke længere risikerer at blive smittet og få senfølger. Jeg har bekendte, der døjer med mistet lugte- og smagssans og så videre. Det ønsker jeg selvfølgelig ikke at opleve, og derfor er det i sidste ende et spørgsmål om, hvor risikovillig, man er, siger Rikke Blomgreen.

- Jeg stoler meget på systemet, så hvis eksperterne ender med at sige, at vi bør tage vaccinen, selv om der er en risiko, er jeg nok tilbøjelig til at blive ja-siger. Jeg er bare stadig meget i tvivl.

'Pas på hinanden i den her snak'

Anton Pottegård fra Syddansk Universitet er professor i brug af lægemidler.

Og så er han som 34-årig selv i den allersidste vaccinationsgruppe, der lige nu først står til at være færdigvaccineret sidst i august, når det meste af sommerens sjov og muligheden for udlandsrejser er forbi.

Han siger, at man skal opveje med sig selv, hvad man egentlig ønsker at få ud af den hurtigere vaccination, hvis man er i tvivl om sit valg.

- Man skal vurdere, hvad der er af fordele og ulemper lige præcis for én selv ved at tage imod den fremskudte vaccination frem for at vente. Nogle vil få en reaktion, hvor de bliver sløje dagen efter vaccinationen, og så er der den omdiskuterede og meget lave risiko for nogle alvorlige blodpropper, siger Anton Pottegård og bemærker, at der er forsket meget i, hvem der er i risikogruppen.

- Det er der bare ikke kommet noget brugbart ud af. Samlet set må vi derfor sige, at alle nok er i risiko, siger han.

Når det kommer til fordelene, bliver det mere individuelt.

- Måske vil man gerne kunne tage sig af en bedstemor, der ikke vil eller kan vaccineres. Måske handler det om egentlig mistrivsel på grund af de sociale restriktioner. At de her vacciner er taget ud af massevaccinationsprogrammet betyder ikke, at de ikke kan være gavnlige for nogen grupper.

Og så har den unge professor en opfordring, når snakken falder på for og imod vaccinationer.

- Sørg nu for at passe på hinandens grænser. Det må og skal være et helt personligt valg, hvad man vil. Det er et utroligt personligt emne, og når man snakker om det her, bliver det hurtigt en snak om, hvordan man går og har det indeni, hvordan man har det med vacciner, hvad man er bange for, og i øvrigt hvad man måtte fejle, siger Anton Pottegård.