Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet

Flere partier og regeringen overvejer at ændre ordet fremmed på fremmedpasset.

Stadig flere personer i Danmark har et fremmedpas, fordi de hverken kan få et dansk pas eller et pas fra et andet land. Både flygtninge, familiesammenførte og unge, der har levet hele livet i Danmark kan have et fremmedpas.

Flere mennesker, der bor i Danmark, har ikke dansk pas, men et gråt pas, hvor der på forsiden med store bogstaver står fremmedpas og herunder aliens passport.

Men nu overvejer både Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og Enhedslisten om der ikke længere skal stå fremmed på passet, men et andet ord.

Fremmedpasset gives til personer, som hverken kan få et dansk pas eller et pas fra et andet land i verden. Det kan være flygtninge og familiesammenførte, der har været kort tid i landet, men det kan også være børn til flygtninge, der i dag er voksne og født og opvokset i Danmark.

DR har talt med ti unge i alderen 18-30 år, der er født i Danmark, og de bryder sig ikke om at blive kaldt fremmede på passet.

- Personligt føler jeg, at mit eget hjemland Danmark har fremmedgjort mig. Danmark har fået til at føle mig fremmed og forkert. Mit første sprog var dansk. Jeg føler mig dansk, men på papiret så er jeg noget andet, siger Anela Subo.

Hun er 18 år og har boet hele livet i Horsens, hvor hun går på Horsens Gymnasium og HF, men hun har et gråt fremmedpas, fordi hendes forældre flygtede fra krigen i Bosnien.

Tag hensyn til unges følelser

Radikale har flere gange foreslået, at det skulle være lettere for unge født og opvokset i Danmark at blive statsborgere, når de ikke har begået kriminalitet og bestået 9. klasse.

Men forslaget er stemt ned flere gange, så nu foreslår indfødsretsordfører Susan Kronborg (R), at folketinget indtil det måske engang bliver vedtaget, i det mindste dropper ordet fremmed i passet.

- Det ville være en let måde at tage hensyn til folks helt legitime følelser, hvor de i forvejen føler sig ekstremt fremmedgjorte, siger hun.

Enhedslisten støtter forslaget om at finde et andet ord end fremmed. Men:

- Jeg så hellere, at man lempede muligheden for at få statsborgerskab, så folk der har lovligt og permanent ophold ikke skal igennem den lange proces. Man kunne godt ændre på ordet fremmed i fremmedpasset, men det ændrer ikke, at det er et andet pas, som ikke giver de samme rettigheder, siger Peder Hvelplund.

Gouni Amanuel Al-Qas er født og opvokset i Aalborg og har et fremmedpas, fordi forældrene flygtede fra Irak. Hør ham fortælle om fremmedpasset.

Minister åben for at strege ordet fremmed

Integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) er lydhør over at bruge et andet ord end fremmed på passet.

- Hvis der er nogle, som har et genialt forslag, så kan vi godt se på det. Men de mennesker, der i dag har et fremmedpas, bliver jo ikke danske statsborgere af, at vi ændrer navnet på passet. Det vil fortsat ikke være et dansk pas, man har, siger Mattias Tesfaye.

Han peger på, at da tyrkerne kom til Danmark, blev de også kaldt fremmedarbejdere, men det blev senere ændret til gæstearbejdere.

Bliver ordet fremmed ændret, vil der være nogle omkostninger ved at trykke nye pas, og da passet er et rejsedokument, vil det stadig hedde ”aliens passport” på engelsk, fortæller ministeren.

- Man kan sagtens ændre ordet. Men følelsen af ikke at være fuldt ud en del af samfundet, ændres ikke ved at ændre nogle ord, mener Mattias Tesfaye, der ikke ønsker at lempe reglerne for statsborgerskab.

Konservative: Vi kan godt kalde dem noget andet end fremmede

De konservatives indfødsretsordfører Marcus Knuth har ikke tænkt over ordet fremmedpas, da DR ringer og fortæller, at unge født og opvokset i Danmark bliver stødt over at blive kaldt fremmede.

- Man går langt ned i detaljen, hvis man har boet her i 20 år og fået hele den danske service og velfærdspakke på trods af, at man stammer fra Irak eller Somalia, så burde man være taknemmelig i stedet for at gå og brokke sig.

Så de går ned i detaljen, fordi de er trætte af at blive kaldt fremmede og er født i Danmark og har boet her i måske 20 år?

- Nu udlægger du det sådan. Hvis man har fået hele den danske servicepakke, så synes jeg ikke, man skal brokke sig, men nærmere være taknemmelig. Hvilket ordlyd, der er på passet…for min skyld kunne man godt kalde det noget andet, men jeg ved ikke, hvad det skulle være, siger Marcus Knuth, som siger, at diskussion i virkeligheden handler om reglerne for dansk statsborgerskab.

Her går konservative ind for at stramme reglerne.

Højrefløj: Fremmede er det rigtige ord

Nye Borgerlige mener, at ordet fremmed på passet er helt fint.

- Fremmedpas er fordi du ikke er dansk statsborger. Det giver god mening. Jeg kan ikke se et problem i, at det hedder fremmedpas, siger indfødsretsordfører Mette Thiesen (NB).

Marie Krarup indfødsretsordfører fra Dansk Folkeparti mener også, at ordet fremmed er dækkende.

- De er fremmede, hvis deres forældre ikke har slået rødder i Danmark og ikke har en ret til at være her, er her midlertidigt og skal hjemsendes, så er Danmark ikke deres hjem og kan ikke blive det. De skal hjem til det land, som deres forældre kommer fra også selvom de ikke kender det.

Vil du også sende unge, der har boet i Danmark 20-25 år til det land, som deres forældre stammer fra, og som de unge måske ikke kender?

- Det kan man blive nødt til, hvis deres forældre har påtvunget os deres tilstedeværelse. Ellers kan man tage til et andet land og være der altid. Det vil åbne for fri indvandring, siger Marie Krarup (DF).