Unge fra udsatte boligområder er mindre kriminelle

Det gælder om at komme før banderne, siger Özcan Tecer, der hjælper unge i et udsat boligområde med at finde fritidsjob.

I det udsatte boligområde Karlemoseparken kan de unge få hjælp til at få et fritidsjob.

De unge i landets udsatte boligområder begår mindre kriminalitet.

Fra 2000 til 2015 faldt antallet af kriminelle mellem 16 og 20 år i de udsatte boligområder med over en fjerdedel, viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Dermed følger de den generelle tendens med faldende ungdomskriminalitet i hele landet.

Tallene gør Henrik Framvig, der er vicepolitiinspektør i Nationalt Forebyggelsescenter, glad, men ikke tilfreds.

For kriminaliteten er stadig omtrent 2,5 gange så høj i de udsatte boligområder som i resten af landet.

- Vi er ikke nede på et niveau, hvor vi bare læner os tilbage i stolen og siger, nu er det godt nok, siger han.

- Men det viser, at vores indsatser kører i den rigtige retning, og at vi skal intensivere dem endnu mere.

Fritidsjob til de unge

I Karlemoseparken, som er på regeringens liste over danske ghettoer, blæser efterårsvinden ned gennem den lange række af boligblokke.

Her er Özcan Tecer vokset op. Siden han som lille spillede fodbold med de andre børn i gården, har han set mange unge ryge ud i kriminalitet.

De seneste tre år har han med projektet Jobplaneten hjulpet kvarterets unge med at få et fritidsjob. Et af de mange tiltag i de udsatte boligområder, som både politiet og Center for Boligsocial Udvikling er sikre på virker.

Blandt andet fordi CFBU i en tidligere undersøgelse har slået fast, at unge med fritidsjob har større chance for at gennemføre en uddannelse.

De vælter ind af døren

Özcan Tecer, der har arbejdet med udsatte i unge i over 10 år, er heller ikke i tvivl om, at indsatsen virker.

- Helt bestemt, siger han og forklarer hvorfor:

- Vi giver allerede i en tidlig alder de unge et ansvar. De viser deres forældre, at de faktisk kan noget. Og som det vigtigste får de succesoplevelser ud af det.

Helt præcist har 213 unge fra Karlemoseparken fået et fritidsjob, siden projektet startede for tre år siden, og Özcan Tecer har aldrig haft problemer med at finde unge til projektet.

- De er væltet ind af døren fra dag ét, siger han.

De unge bliver tit motiveret af at få lov at tjene deres egne penge, så de kan gå i biografen med vennerne eller købe nogle af de ting, som andre unge måske ville få af deres forældre.

Det er netop en af grundene til, at 17-årige Abdala Yahya bad Jobplaneten om at finde et fritidsjob til ham. Han har først hjulpet til i en børnehave, og nu står han på gulvet i den lokale Rema 1000 og sætter varer på plads på hylderne.

- Jeg har mere til mig selv, så jeg behøver ikke hele tiden spørge mine forældre. Og det hjælper også dem, at de ikke behøver give mig penge hele tiden, siger han.

Det gælder om at komme før banderne

Abdala Yahya har aldrig lavet noget kriminelt, og det var heller ikke derfor han søgte om at få et fritidsjob.

- De fleste unge tænker ikke over det med kriminaliteten. De tænker ikke 'nå, jeg bliver kriminel', siger han.

Alligevel tror han, at fritidsjobbene er med til at holde kvarterets unge væk fra kriminalitet.

- Man skal møde på et bestemt tidspunkt, ens mobil er væk, man bliver mere voksen og ansvarlig, siger han.

De unge kan allerede få hjælp fra Jobplaneten, når de bliver 13 år. Senere skal det helst ikke være, forklarer Özcan Tecer.

- De unge får på det tidspunkt mange forskellige slags tilbud, siger han.

- Og hvis bandemiljøet har været der før os, så ved vi, hvilken retning det peger i.

Facebook
Twitter