Unge i 20'erne har udsigt til at blive 100 år, så hvorfor kan tanken om en høj pensionsalder virke så uoverkommelig?

Nye generationer holder sig friske længere, men vi skal indrette arbejdsmarkedet til de nye ældre, siger eksperter.

Studerende på Aalborg Universitet. Ifølge to eksperter i aldring har generationen, der er i tyverne i dag, udsigt til at leve markant længere - og bedre - end deres bedsteforældre. (arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

De, der er unge i dag, kommer til at være langt længere på arbejdsmarkedet end deres forældre og bedsteforældre.

Uretfærdigt? Måske.

Biologisk muligt? Afgjort!

For nutidens unge er langt mere langtidsholdbare end deres forfædre.

Sådan lyder konklusionen fra de eksperter, der forsker i aldring og den stigende levetid.

- De danskere, der i dag er 20 år, har udsigt til at blive 100 år. Det er et realistisk estimat, siger professor i aldring Rudi Westendorph fra Københavns Universitet.

- Det er det perspektiv, vi skal have for øje, når vi taler om, hvad pensionsalderen skal være.

I dag kom den såkaldte pensionskommission med en rapport, hvor man foreslår, at pensionsalderen skal stige langsommere end planlagt.

Man lægger op til, at nutidens 18-årige kan gå på pension i en alder af 72,5 år, hvilket er to år tidligere, end hvad der ellers er lagt op til. Og det glæder fagbevægelsen.

- Stigningen i pensionsalderen skal dæmpes, hvis der fortsat skal være opbakning i befolkningen, siger Lizette Risgaard, formand for LO til Politiken.

- Det er i forvejen svært for unge at se ind i en pensionsalder over 70 år, siger hun.

'Aldrig gået bedre'

Men baggrunden er egentlig en god nyhed, siger forskere. Vi levere længere og bedre end nogensinde før.

- Det har aldrig været bedre! Men I journalister gider ikke høre gode nyheder. I vil have drama, griner Rudi Westendorp, professor på Center for Sund Aldring, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Samme glade toner kommer fra professor Kaare Christensen, centerleder for Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet:

- Det kan ikke være menneskeheden største problem, at vi lever længere. Det har jeg svært ved at se.

- At vores gamle opskrift, på hvordan vi fordeler arbejdet, så ikke længere dur, og vi skal finde nye måder - det må på en eller anden måde være til at finde ud af, siger han.

For hvis man trænger til gode nyheder, skal man bare tale med en forsker i aldring. Så vil man få at vide, at danskernes middellevetid i gennemsnit er steget med 2-3 år for hvert årti.

Og det er ikke nødvendigvis de sure år med demens og kateter, der bliver flere af, lyder budskabet.

- Der er en tendens til at tro, at når du bliver gammel, så aftager dine mentale evner tilsvarende, og det er ikke sandt, siger Rudi Westendorp.

- Danske sundhedsdata viser, at over de seneste 15 år er risikoen for at udvikle demens, reduceret med en tredjedel, siger han.

- Vi lever længere, og vores hjerner og kroppe holder sig friske længere. Det er mærkeligt at sige det, når der er krig i Europa, men det har aldrig gået bedre, siger han.

Årsagen er at blandt andet øget velfærd og viden om sundhed.

- Vi bliver født sundere, vi vokser op i et bedre organiseret samfund med bedre mad, lægehjælp og mindre forurening, siger han.

Du kan indtaste din fødselsdag i beregneren nedenfor og se, hvor lang tid du har tilbage på arbejdsmarkedet, hvad din pensionsalder vil være, og hvornår du kan gøre det.

Beregneren er lavet på baggrund af kommissionens anbefalinger.

Pres for højere pensionsalder

Der er stadigvæk risikofaktorer eller ulykker, der kan gøre et liv kort, men generelt er tendensen, at vi lever længere og bedre liv.

- Hvis du begynder at drikke og ryge som ind i helvede, så ødelægger du dit liv på 40-50 år, men det er der generelt ikke så mange, der gør, siger Rudi Westendorp.

Ifølge professor Kaare Christensen har nutidens unge gode odds for at gå alderdommen i møde i topform.

- Vi ved ikke, hvordan de, der er 18 år i dag, har det, når de bliver 70 år, siger han.

- Men mit gæt er da, at fremtidens ældre vil være fysisk og intellektuelt bedre kørende i flere generationer frem, og på den måde kunne klare sig, siger Kaare Christensen.

Derfor er debatten om en højere pensionsalder uundgåelig, mener han.

- Vi skal jo ikke lade dem mellem 25 og 60 år passe hele butikken, siger han.

- Allerede nu er hver fjerde dansker over 60 år. Den gruppe bliver endnu større, og vi kan ikke parkere det hele hos dem, der så også lige skal have sat næste generation i verden og få den godt på vej, siger han.

25 procent af alle danskere er i dag over 60 år, og en del af dem er gået på pension. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Biologisk er der ingen grund er til, at dagens 20-årige går på pension i en alder af 65 år, som det tidligere var normen, siger Rudi Westendorph.

- Det er selvfølgelig individuelt, men som gruppe burde deres kroppe og deres hjerner være i bedre form end deres forældre og bedsteforældre, og derfor kan vi forvente at de holder længere.

Så de burde være i stand til at holde et årti længere?

- Ja!

To årtier?

- Ja! Hvis du ser på levealderen, så holder de i gennemsnit to årtier længere, så 5 eller 10 år længere på arbejdsmarkedet burde være muligt.

Vi sammenligner med vores egne bedsteforældre

Men hvorfor kan det så for mange virke uoverskueligt at skulle forsætte på arbejdsmarkedet til man er 70-75 år?

Ifølge Rudi Westendorph skyldes det, at vores hjerner spiller os et puds.

- Vi kigger på vores egen familie, når vi forsøger at forestille os, hvordan vores egen alderdom bliver. Så tror vi, at det er sådan, det er at blive gammel. Nej, det var fortiden. Vi glemmer, at der måske er gået tre generationer, og at det er sket en utrolig udvikling, siger han.

En anden fejl, vi begår, er, at vi tror, at vores nuværende arbejdssituationen fortsætter som i dag, indtil vi skal på pension, siger Kaare Christensen.

- Hvis du går 50 år tilbage, ville ingen kunne forudsige den måde, vi arbejder på i dag. Tænk på, at internettet kom i mellemtiden, og hvad det har betydet for vores måde at arbejde på. Så for en 20-årig i dag er det utroligt svært at sidde og gætte på, om man stadig kan arbejde som 70-årig, siger han.

Han tror, at vi bliver nødt til at ændre arbejdslivet, så der er plads til alle.

- Dels så vi ikke brænder ud for tidligt, men også så vi kan tilpasse jobs, så de passer til de ældre.

- Vi ved, at når man er kommet op i arbejdslivet, så trives man generelt bedre, når man kan bruge sin erfaring og selv bestemme tempoet. Så kan man holde virkelig længe, siger han.

Derfor er der også behov for at tilpasse job, hvor det typisk handler om hastighed og styrke.

- På universitet er det nærmest ikke til at få folk til at gå på pension, fordi man selv kan bestemme tempoet, men hvis du er slagteriarbejder eller rengøringsassistent, så kan du i dag risikere at blive skiftet ud, hvis du ikke kan holde kadencen, siger han.

Råd: Skift bane

Hvis fremtidens ældre skal arbejde længere, er der også behov for at gøre alvor af den meget snak om work/life-balance, siger Rudi Westendorp.

- Vores hjerne og kroppe er bedre, vi arbejder kortere tid om ugen end nogensinde før, og alligevel føler flere og flere sig stressede, siger han.

- Så handler det ikke om biologi, men om hvordan vi har indrettet vores liv, og hvad vi forventer af os selv og hinanden, siger han.

Da han kom til Danmark fra Holland, slog det ham, at danskerne skelner meget skarpt mellem arbejde og privatliv. Med høje forventninger til begge dele.

- Man forventer, det skal være totalt adskilt, og at begge dele skal fungere optimalt, siger han. Men det er ikke realitisk, mener han.

- Som ikke-dansker tror jeg, at man bliver nødt til at genoverveje, om man skal skelne så skarpt, siger han.

Selv er han 63 år og forventer ikke at arbejde, som han gør nu, frem til pensionen.

- Jeg tror ikke, at jeg vil blive ved med at arbejde, som jeg gør nu. Måske vil jeg lave et skift, og måske ligger her en form for opskrift, siger han og tilføjer:

- Folk har en tendens til at blive i den samme bane for lang tid og brænde ud.