Unge kæmper i Katowice for et ungepanel: 'Vi har rigtig meget at bidrage med'

Amalie og Monika er taget til klimatopmøde med en mission: At sikre unge indflydelse på, hvordan fremtidens klimapolitik bliver udformet.

Amalie, 26, og Monika, 25, har brugt klimatopmødet i Polen på at overbevise politikerne om, at unge skal høres, når verdens klimafremtid bliver besluttet.

De to er Danmarks ungedelegerede ved COP24. Og selvom deres stemmer måske let kunne drukne i havet af meninger og ønsker fra de 30.000 COP-deltagere fra hele verden, så er der en person, der hører dem: Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Amalie og Monika ønsker sig helt konkret et klimapanel for unge. Og da Lars Christian Lilleholt hører om det, beslutter han at mødes med de to. De er nemlig alle enige om, at unge skal leve med klimaforandringerne længst, og derfor skal de også have noget at skulle have sagt.

I videoen ovenfor kan du følge Amalie og Monika på deres mission ved COP24.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk