Unge kalder alle politikere: Vi vil ikke tabes på gulvet

En genstartspakke skal hjælpe 480.000 unge ud af coronakrisen, foreslår flere organisationer.

Tusindvis af glade unge fra Københavns Universitet kort inden det omstridte uddannelsesloft blev afskaffet. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Vi skal undgå, at det er ungdommen, som kommer til at tage efterslæbet af corona.

Sådan lyder budskabet i en genstartspakke, som en række studerende fra blandt andet Danske Studerendes Fællesråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Erhvervsskolernes Elevorganisation præsenterer. I alt repræsenterer de 480.000 unge.

- Hvis ikke der bliver gjort noget, er det os, som kommer til at stå med høj ledighed og ringere indkomst, siger Johan Hedegaard, der er formand for de Danske Studerendes Fællesråd.

De i alt 15 organisationer kommer med fem forslag, som de gerne vil have politikerne til at overveje.

Nedenfor kan du læse de fem forslag og eksperters bud på, om de er særligt relaterede til corona, og om de vil sætte gang i økonomien.

1

Byg flere ungdomsboliger - og skab lærepladser imens

På grund af mangel på studie- og ungdomsboliger i og omkring studiebyer ønsker de unge, at der bliver investeret massivt i ungdomsboliger. De mener, der er brug for betalelige, bæredygtige boliger til ungdommen.

Ifølge økonomiforsker Bo Sandemann Rasmussen vil det forslag ikke kunne sætte særligt meget skub i samfundsøkonomien.

- Bygge- og anlægssektoren er ikke så hårdt ramt af corona. Det kan være et ønske, men det er slet ikke muligt, det kan lade sig gøre, fordi der slet ikke er folk til det, siger han.

2

Indfør midlertidigt uddannelsestillæg

I genstartspakken foreslås et tillæg, som skal gives til elever, studerende og lærlinge over 16 år, som har en hårdtramt pengepung. Idéen er, at tillægget vil medvirke til øget købekraft og sætte gang i forbruget og økonomien.

Og det forslag kan være gavnligt for samfundsøkonomien, siger Bo Sandemann Rasmussen.

- Hvis man skal ud og give nogen nogle penge for at sætte gang i forbruget, så er de unge en af de grupper, man vil tro, vil kunne bidrage mest, fordi de i forvejen ikke har så meget.

Men om det altsammen kommer til at hjælpe økonomien her og nu er ikke garanteret, siger han.

- Man kan ikke garantere, at de ikke sparer lidt op eller spreder pengene ud over en længere periode.

3

Bekæmp ungdomsarbejdsløshed

Tredje punkt handler om, at Folketinget skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte lærlinge og nyuddannede. Det kan for eksempel ske ved at indgå nogle rabataftaler.

Ifølge viceinstitutleder for Forskning ved Danmark Pædagogiske Universitet Christian Christrup Kjeldsen er ungdomsarbejdsløshed et problem, vi har, uagtet hvordan konjunkturen har været i samfundet.

- Lige meget hvor godt eller skidt det går, er arbejdsløsheden cirka 2,5 gange højere ved unge end resten af befolkningen i et europæisk perspektiv.

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen siger, at det ikke entydigt er en god idé at begunstige en gruppe frem for en anden.

- Hvis du gør noget særligt for de nyuddannede, vil der bare være nogle andre, som bliver ladt tilbage på perronen.

Christian Christrup Kjeldsen siger, at arbejdsløshedsproblematikken relaterer sig til coronasituationen.

- Det er dem, som i forvejen har svært ved at få fodfæste, der får det endnu sværere.

4

En grøn transportcheck

Med en check skal det være billigere for alle elever, lærlinge og studerende over 16 år at tage den kollektive transport. Det kan for eksempel være gavnligt, hvis man bor i en anden by, end den man går i skole eller studerer i.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen tror at en rabatordning kan få en betydning.

- For mange i den gruppe betyder faste udgifter som bolig og transport meget. Og hvis du har en økonomi, hvor du hele tiden kører til kanten, betyder de der ekstra penge meget.

- Det er ikke nødvendigvis et stort beløb, men jeg tror, det kan mærkes for rigtig mange, også hvis man følger det over en længere periode, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

5

Flyt unge på kanten af samfundet i uddannelse

Sidste punkt appellerer til at afskaffe brugerbetaling på al uddannelse, øge antallet af studiepladser og sende flere penge til undervisningskontakt som fx studievejledning.

Til spørgsmålet om øget brugerbetaling vurderer Christian Christrup Kjeldsen, at det ikke er det, som kommer til at flytte de unge i uddannelse, men at der er andre mere afgørende faktorer.

- Det at kunne få en ordentlig studiebolig, man har råd til at betale, så man er med fra studiestart, betyder noget for valg af uddannelse.

Bo Sandemann Rasmussen siger, at det forslag ikke er meget anderledes end at give de unge penge direkte.

- Det er lidt det samme som det midlertidige tillæg, og man er nødt til at se på, hvad formålet er.

- Men også om det er det rigtige at gøre i forhold til at få gang i økonomien, og om behovet er til stede, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Facebook
Twitter