Unge kræver handling ovenpå FN's klimarapport: 'Vi som forbrugere har et kæmpe ansvar'

Det er de yngre generationer, der kommer til at leve med konsekvenserne af klimaforandringerne.

Flere organisationer råber i dag efter mere klimahandling. Andre minder om forbrugeres ansvar for at mindske deres CO2-aftryk. (Foto: Grafik: Katrine Holst Nielsen)

Nogle områder vil få problemer med cykloner, skovbrande og tørke. Andre med regn og oversvømmelser. Og havene vil stige op til flere meter.

Fremtidsudsigterne ser gravalvorlige ud i FN’s store klimarapport, som udkom mandag.

Det bliver de kommende generationer, der skal leve med konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi har derfor spurgt en række ungdomsorganisationer, hvad de tænker om rapporten.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: 'Vi kommer til at presse på overfor regeringen'

Ifølge Frederik Vad Nielsen skal SDU hjælpe kreativiteten på vej hos regeringen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Rapporten er "frygtindgydende og skrækindjagende", siger Frederik Vad Nielsen, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Konklusionerne i rapporten gør ham mest af alt vred.

- Det er mine børn og børnebørn, der kommer til at leve med konsekvenserne i 2100. Det er virkelig, virkelig skræmmende, siger han.

DSU vil bruge rapporten til at presse deres moderparti, som også udgør regeringen, til mere handling.

- Vi kan bruge den til at presse endnu mere for, at regeringen holder sine løfter om, at vi skal i mål med 70-procentsmålsætningen i 2030. Presse på for, at vi bliver mere konkrete - også de steder, det gør ondt, siger Frederik Vad Nielsen.

Har I været gode nok til at råbe regeringen op indtil videre?

- Jeg synes faktisk, at regeringen har nået en hel del. Men det er ikke nok.

Men vil I presse mere på?

- Vi kommer til at være meget mere offensive på konkrete løsningsforslag. Der er ikke brug for mere frygt, der er brug for gode ideer og løsninger. Fordi vi synes ikke, kreativiteten er specielt stor, siger han.

Extinction Rebellion: 'Vi skal sætte vores kroppe i vejen'

Ida Dalsgaard Nicolaisen lænket fast til en byggemaskine på Lærkesletten på Amager Fælled. (Foto: Frej Pries Schmedes © Frej Pries Schmedes)

Ida Dalsgaard Nicolaisen er del af bevægelsen Extinction Rebellion, som godt nok ikke kun er for unge. Hun håber, at dagens alarmerende klimarapport vil få folk på gaden.

- Jeg håber, det vil vække borgerne. Det er nødvendigt med et oprør, det er ikke nok med almindelige demonstrationer, siger Ida Dalsgaard Nicolaisen.

'Oprøret', som den globale bevægelse Extinction Rebellion praktiserer, har tidligere været i form af civil ulydighed for eksempel ved at blokere veje, lige som de har afbrudt et møde i folketingssalen.

Politiet fjerner medlemmer af Extinction Rebellion, som blokerer trafikken i indre København i september 2020. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Ida Dalsgaard Nicolaisen håber ikke, at folk bliver handlingslammede af de nedslående fremtidsudsigter.

- Det, jeg læser i rapporten, er, at hver en grad betyder noget, og ethvert naturområde, der reddes, betyder noget. Det giver mig kraft til at kæmpe videre, siger hun.

Gør I selv nok?

- Jeg gør ikke nok, fordi vi står stadig i den situation, vi gør. Som menneskehed gør vi ikke nok. Men vi bliver nødt til at presse politikere, industri og banker til handling ved at sætte vores kroppe i vejen for vækstsamfundets ødelæggelse af naturen. Det er vores ansvar overfor livet på jorden.

Den Grønne Studenterbevægelse: 'Det skaber en enorm harme'

Medicinstuderende og aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse Helena Udsen mener, det er vigtigt, at FN's klimarapport i dag indtager alle verdens overskrifter.

Men dybest set er hun også træt af at skulle læse nedslående kendsgerninger om klimaet endnu engang.

- Det, den (FN's klimarapport, red.) gør ved mig og ved vores aktivistfællesskab, er, at den skaber en enorm harme over, at vi igen skal se de her rapporter blive fremlagt, og alvoren er stadig ikke gået op for politikerne, siger hun og tilføjer

- Rapporten kommer lige oven på en sommer, hvor der har været massive oversvømmelser i Europa, i Canada er hele byer brændt ned, og nu ligger der et samlet tilgængeligt vidensgrundlag. Det skal have en betydning, siger Helena Udsen.

Hun appellerer til, at rapporten bruges som løftestang til at gennemføre politik. Lokalt, nationalt, internationalt og i virksomhederne.

- Det er afgørende, at vi forstår, at klimaforandringerne ikke bare påvirker ét område. Transport, sundhed, landbrug, det hele er hængt op på klimaet, og vi er nødt til at gennemføre omstillingen nu, siger hun.

SF Ungdom: 'Vi skal være bange'

Anna Amalie Kühne Kjær håber, at dét, at klimaforandringerne har vist sig kraft af oversvømmelser i Nordeuropa henover sommeren, får politikerne til at handle.

Anna Amalie Kühne Kjær, forkvinde for SF Ungdom, håber, at dagens offentliggørelse kan fungere som et wake up call for politikerne.

- Jeg synes da, vi skal være bange. Jeg er virkelig bange. Jeg håber ikke, det handlingslammer folk, men man skal være bange, siger hun.

Hun vil ikke være med til at vente på, at teknologien løser klimaproblemerne, som regeringen satser på med deres “hockeystav”.

- Jeg håber, klimaministeren tænker, han har rigtig, rigtig travlt.

Men Anna Amalie Kühne Kjær synes selv, det er et svært spørgsmål, da hun skal svare på, hvor SFU mener, det er vigtigst at sætte ind.

- Vi skal bare få vores CO2-udslip ned hurtigst muligt. SkatCO2, færre skal flyve, mindre kød. Det er de store virksomheder, der skal tage sig sammen, siger hun.

Venstres Ungdom: Forbrugere har stort ansvar

Klima-, miljø- og transportordfører i Venstres Ungdom, Martin Voergaard, vil tage dagens klimarapport med til moderpartiet og håber, de vil “stramme skruen og gå forrest”.

Klima-, miljø- og transportordfører i Venstres Ungdom, Martin Voergaard, synes, at klimaminister Dan Jørgensen (S) skal “stoppe med at tage på verdensturné og fortælle om, hvor fantastisk Danmark gør det” og i stedet gøre mere for klimakampen.

Selv er han lun på én konkret løsning, nemlig at man skal udtage lavbundsjord. Det er moser og våde enge, der udleder en masse CO2, når de drænes af landbruget.

- Regeringen har lykkes med nogle langsigtede mål, men vi skal ind på den kortsigtede bane, siger Martin Voergaard.

Hvordan?

- Blandt andet med lavbundsjord, som jeg nævnte tidligere.

Derudover vil han ikke lægge alt ansvar på politikernes skuldre.

- Når man peger på politikerne og regeringen, peger fire fingre tilbage på en selv. Vi som forbrugere har et kæmpe ansvar, for at det ser ud, som det gør i dag. Det kan man ikke negligere, siger Martin Voergaard.

Facebook
Twitter