Unge kriminelle skulle vaske brandbiler og fjerne graffiti: Men kun 16 fik lynstraf i 2019

Flere partier bag nyt ungdomskriminalitetsnævn er oprørte.

Meningen med Ungdomskriminalitetsnævnet var blandt andet, at unge kriminelle hurtigt skulle ud og lave samfundsnyttigt arbejde, men sådan ender det sjældent. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Unge kriminelle skulle lynhurtigt mærke konsekvens og sendes ud for at vaske brandbiler, feje fortove eller rydde op efter det hærværk, de selv havde begået.

Det var politikernes helt klare krav til det ungdomskriminalitetsnævn, der nu har ét år på bagen.

Men kun i 16 ud af 470 sager i 2019 er en ung kriminel blevet tildelt netop den type straf, viser en aktindsigt.

Det får nu en række af partierne bag aftalen om Ungdomskriminalitetsnævnet til at råbe op og kræve, at justitsminister Nick Hækkerup (S) kommer på banen.

- Det virker som et ekstremt lavt tal, og som om de her ungenævn i realiteten er en syltekrukke. Intentionen var at reagere hurtigt, men det er gået i vasken, og det er helt og aldeles uacceptabelt, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

I stedet for en straksreaktion har Ungdomskriminalitetsnævnet i langt de fleste tilfælde fastsat et såkaldt forbedringsforløb for de unge. Det kan blandt andet indebære, at de får en kontaktperson, ophold i en ungdomsklub eller en form for familiebehandling.

Minister: Det er for lidt

Men når meningen med nævnet var, at de unge på en nytænkende måde skulle hjælpes ud af en kriminel løbebane med en opdragende og hurtigt afviklet straf, går det ikke med så få straksreaktioner, mener retsordfører Naser Khader (K).

- Vi sendte flere politiske signaler og budskaber om, at det er den vej, vi gerne vil gå. De unge skal mærke konsekvensen straks og skulle gøre noget samfundsnyttigt. Derfor undrer det her mig.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man efterlever den lovgivning og de politiske ønsker, der blev sendt. Jeg kan huske en del skepsis hos dem, der arbejdede med den her slags sager (før nævnet blev besluttet, red.), så det handler også om vilje til at gå den her vej, siger Naser Khader.

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, er på samme linje og kræver svar fra justitsministeren.

- Det her lyder meget alarmerende, og det er stik imod intentionerne. Vi må afkræve et svar fra ministeren på, hvorfor billedet ser sådan ud. Jeg håber da så sandelig, at han også vil reagere på disse tal, siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erklærer sig også overrasket over de få straksreaktioner og vil arbejde for, at de i højere grad bliver brugt.

- Målet med straksreaktioner var, at de unge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet umiddelbart skal mærke, at det har en konsekvens. Straksreaktionerne var værktøjet til det. Derfor er det her for lidt.

- Men jeg tror, at man skal se det her som en ny, stor reform, hvor man lige skal vænne sig til de værktøjer, man nu har fået i hænderne, siger Nick Hækkerup.

Indsats er i gang

Det var den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der stod i spidsen for indførelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet. Han brugte igen og igen straksreaktionerne som et bærende argument:

Det har ikke været muligt at få Ungdomskriminalitetsnævnet til at forklare, hvorfor der tildeles så få straksreaktioner, når det netop var politikernes intentioner.

Ifølge Anton Rasmussen, der er børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune og kommunalt medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet, kan årsagen være, at sagerne ganske enkelt ikke har det omfang, politikerne havde forestillet sig.

- Det er ofte unge, der er kendt i kommunerne, og så opstår der en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet. Men der er en indsats i gang allerede. Så er der ikke umiddelbart et grundlag for at tildele en straksreaktion.

- Den her forestilling om, at det er ukendte børn og unge, der kommer ind i Ungdomskriminalitetsnævnet, har ikke passet helt, siger han.

Anton Rasmussen har selv været involveret i over ti sager i Ungdomskriminalitetsnævnet - i alle tilfælde var den unge kendt af det kommunale system i forvejen.

- Der har måske allerede været en indsats i familien, de unge har været anbragt eller haft en kontaktperson. Så får de et tilbagefald, men i de sager har det ikke givet mening at lave en straksreaktion. Det har bedre nyttet at skalere op i den eksisterende indsats, siger han.

Kort før nytår kom en række advokater med et nødråb, fordi de mente, at det nye nævn kunne give bagslag for mange unge. Enten fordi de i forvejen er anbragte uden for hjemmet eller har diagnoser.

I advokaternes øjne er der alt for ofte tale om en udskamningsproces uden formål.

Kommuner: Et langt sejt træk

Det er også Anton Rasmussens oplevelse, at der i de fleste tilfælde slet ikke er brug for lynhurtigt at reagere over for de unge.

- Det er typisk unge, der ikke kan styre deres følelser og kommer i en trængt situation. De får fat i en kniv eller truer nogen på livet via telefon. Det er alvorlig kriminalitet, og der skal reageres på det, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at det er dybt kriminelle unge.

- Det, der skal til, er, at man lærer at styre sig som ung og indser, at nogle ting er forkerte. At man får en forståelse af andre mennesker og selvindsigt, så man kan regulere sig selv, når man bliver vred. Det får man ikke nødvendigvis ved at skulle lave et eller andet surt arbejde, fordi man har lavet noget dumt, siger Anton Rasmussen.

Men den køber Dansk Folkepartis Peter Skaarup ikke. Han holder fast i, at hurtig konsekvens er vejen frem.

- Hvis man mærker på dagen eller dagen efter, at det, man har lavet, nu betyder, at man mærker samfundets reaktion, føler de unge på en helt anden måde, at det vil vi ikke finde os i. Så har det også en opdragende effekt, og det er vigtigt over for den her gruppe.

Men kan de her tal ikke bare være et udtryk for, at hver sag behandles individuelt, og at det ikke i de enkelte tilfælde giver mening med en straksreaktion?

- Ideelt set er det godt, hvis tallet for, hvor mange man har igennem systemet, er meget lavt, men da vi nu ved, at der desværre finder en del kriminalitet sted begået af unge under den kriminelle lavalder, er det nødvendigt at få de her tal væsentligt højere op, siger Peter Skaarup.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal evalueres i løbet af 2020.