Unge med fodlænke klarer ungdomsuddannelsen bedre end unge i fængsel

Unge, der afsoner en straf med fodlænke, gennemfører langt oftere en ungdomsuddannelse end de, der har siddet i fængsel.

Siden 2006 har unge, der er dømt til kortere fængselsstraffe, haft mulighed for at vælge at afsone med en fodlænke som denne, i stedet for at komme i fængsel. Det har betydet, at flere fuldfører en ungdomsuddannelse, viser ny forskning. (Foto: Jens Thaysen © Scanpix)

Unge, der begår kriminalitet og får en fængselsdom, har markant bedre chancer for at få et svendebrev eller en studenterhue, hvis de afsoner straffen med fodlænke på, end hvis de ryger i fængsel.

Det viser forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aalborg Universitet. Her har man fulgt to grupper af unge, der har afsonet straffe med henholdsvis fodlænke og i fængsel, efter at have begået den samme type forbrydelser.

Og når de, der afsoner med fodlænke, klarer sig bedre efterfølgende, så handler det blandt andet om, at et fængselsophold er en rigtig dårlig ting at have på sit cv.

- De fleste af os har det sådan, at dem der har siddet i fængsel, må have en skidt karakter. Det, at man har afsonet med fodlænke, er et mindre negativt signal at sende til omgivelserne, siger Signe Hald Andersen, der er projektchef og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

60 procent af de unge, der har afsonet deres straf med en fodlænke, har gennemført en ungdomsuddannelse tre år efter, at deres straf er overstået. Det er kun tilfældet for 42 procent af dem, der har siddet i fængsel.

Tidligere fængselsinspektør: Fodlænke bør være hovedregel

De nye tal maner til eftertanke hos Bodil Philip, forhenværende fængselsinspektør på Statsfængslet i Ringe, der haft med unge kriminelle at gøre i årtier.

- Den absolutte hovedregel burde være, at man afsoner i hjemmet. Der er dog nogle, der ikke kan, fordi de ikke kan følge de regler, der er, siger hun.

I 2006 fik de unge, der skal afsone en straf på højest tre måneder, muligheden for at vælge en fodlænke i stedet for en afsoning i fængslet. Siden da er ordningen udvidet til at omfatte straffe på op til seks måneder.

- Den skade, vi forvolder, ved at sætte folk ind i fængslet, er helt ude af proportion med den forbrydelse, de har begået, siger Bodil Philip.

Livet kan fortsætte

Når man afsoner en straf med en fodlænke, kan man på mange punkter fortsætte sit hidtidige liv. Man skal være hjemme, når man ikke er i skole eller på arbejde. Og man bliver hyppigt testet for alkohol og stoffer, som man ikke må indtage under afsoningen.

Og de faste regler kan være med til at give den disciplin, som de unge afsonere har brug for, for at kunne fuldføre en ungdomsuddannelse, mener Signe Hald Andersen.

- Man kunne forestille sig, at det er lettere at videreføre den her stramme strukturering efter man har afsluttet sin fodlænkeafsoning, siger hun.

Derudover kommer de unge, der afsoner med fodlænke, heller ikke i det ’dårlige selskab’, som der er meget af i fængslerne.

- Man har måske fået nye kriminelle venner, der er med til at holde en på det kriminelle spor. Man har mistet forbindelsen til de gode venner og til den gode familie, der kan hjælpe en videre. Og man har fået det her stempel af at sidde i fængsel. Og alle de her ting er fraværende ved en fodlænkeafsoning, siger Signe Hald Andersen.

Signe Hald Andersen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, har fulgt to grupper af unge, der har afsonet fængselsstraffe - indenfor og udenfor fængslernes mure. (© dr)