Unge med handicap forskelsbehandles i uddannelsessystemet

Mange unge med fysiske eller psykiske handicap oplever, at kommunerne ser bort fra deres uddannelsesønsker.

Maria Ditlevsen har ADHD og drømmer om at arbejde med landbrug. Men hendes kommune har bestemt, at hun skal gå på en skole, hun ikke kan lide.

Når unge med handicap skal tage sig en ungdomsuddannelse, er mulighederne begrænsede.

En af uddannelsesmulighederne er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), og ifølge loven skal kommunen tage de unges ønsker med i betragtning, men mange unge oplever, at kommunerne ikke lytter.

Flere foreninger og handicaporganisationer, som DR Nyheder har været i kontakt med, kender problemet og mener, at er der tale om forskelsbehandling af unge med særlige behov.

10-15 henvendelser om ugen

I foreningen Ligeværd, der kæmper for folk med særlige behov, får de ugentligt mellem 10 og 15 henvendelser fra unge og deres forældre, der er utilfredse med deres STU-tilbud.

Og ifølge sekretariatschef i Ligeværd, Esben Kullberg, har unge med særlige behov ringere uddannelsesmuligheder end andre unge.

- Jeg ser i høj grad, at det her er en forskelsbehandling. Jeg tror ikke, nogen ville kunne komme af sted med at gøre det her på andre uddannelsesområder uden at blive ramt af en kæmpe storm af protester.

Fra landbrug til klasseundervisning

Maria Ditlevsen er 18 år gammel og har epilepsi, ADHD og indlæringsvanskeligheder. Derfor har hun hele sin skolegang gået i specialklasse eller -skole, og er en af de unge, der har behov for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Hun er fra Them i Silkeborg Kommune, og i foråret 2018 besluttede kommunen, at hun skulle igennem et afklaringsforløb for at vurdere, om hun er i målgruppen for et STU-tilbud.

Maria Ditlevsen vil gerne have en landbrugsuddannelse, og derfor fik hun lov at gå i et år på Havredal Praktiske Uddannelser i Viborg Kommune. Det var en meget positiv oplevelse for Maria, fortæller hendes mor, Lisa Vilhelmsen.

- Maria har udviklet sig meget på Havredal, både fagligt, men også socialt. Hun har ikke haft venner før, og det har hun fået på Havredal.

Men efter afklaringsforløbet på Havredal valgte Silkeborg Kommune imidlertid, at Maria Ditlevsen skulle gå på Silkeborgs kommunale tilbud, der er præget af stillesiddende klasseundervisning. På Havredal kan Maria være mere aktiv og passe dyr.

Bliver ikke set og forstået

Og ifølge Lisa Vilhelmsen passer hverken de fysiske rammer eller undervisningen på den nye uddannelse til datterens behov.

- Hun trives ikke. Hun oplever ikke at blive set og forstået. Hun bliver bedt om at sidde musestille på en stol, når hun har ADHD. Det er fysisk umuligt.

Maria Ditlevsen selv savner at være aktiv i skoletiden, og hun er ikke glad for den undervisning, hun får i Silkeborg.

- Det eneste jeg kan lide, der hvor jeg går nu, det er pauserne. Der kan jeg være aktiv og fri.

Allerede efter knap halvanden måned på den nye skole blev Maria sygemeldt med stress, og hendes mor har nu anket kommunens beslutning.

Forening: Klar forskelsbehandling

Det er svært at sætte tal på, præcis hvor mange unge med særlige behov, der oplever, at de ikke kan vælge deres egen uddannelse. Men i Undervisningsministeriets egen evaluering af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse fra 2017 svarede 21 pct. af forældre til unge på en STU, at de ikke fik det tilbud, de ønskede.

I 2017 gik 6.239 unge på et STU-tilbud, og det svarer derfor til, at lidt over 1.300 af dem gik på et STU-tilbud, de ikke havde ønsket.

Maria Ditlevsen håber på at kunne genoptage sin landbrugsuddannelse og få glæden ved at gå i skole tilbage igen.

- Jeg savner grisene. Jeg savner at kunne være en glad Maria, som jeg var engang.

Esben Kullberg fra Ligeværd vurderer, at der er tale om klar forskelsbehandling af unge med særlige behov, når de ikke kan vælge egen uddannelse, og han er overbevist om, at det ikke ville gå i det ordinære uddannelsessystem.

- Jeg tror ikke, der er nogen andre unge mennesker, der ville finde sig i, at der var nogen, der på den måde bestemte præcis, hvor de skulle tage deres uddannelse.

Desuden mener han, at de unges retskrav på en ungdomsuddannelse ikke har nogen værdi, hvis kommunerne ser stort på de unges ønsker.

KL: De unge er hjerteblod

I Kommunernes Landsforening mener man, at kommunerne gør alt, hvad de kan for at give alle unge med særlige behov den rigtige uddannelse. Kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole i KL, Peter Pannula Toft, mener, at de unges retskrav på en ungdomsuddannelse stadig har stor værdi.

- Det retskrav er rigtig meget værd, og vi arbejder stenhårdt i kommunerne for at hjælpe hver eneste ung med at lykkes. De her unge er kommunalt hjerteblod.

Men trods afvisning af kritikken, er Peter Pannula Toft interesseret i at se på ændringer af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for at tage mere hensyn til de unges forskellige behov.

- Jeg synes, vi har en god og fornuftig ramme. Jeg kunne dog godt se for mig en snak med regeringen og ministeren om, om vi i virkeligheden har en fleksibel nok særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, når nu vi netop ved, at vores unge er meget forskellige.

Silkeborg Kommune har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder, men siger i et skriftligt svar, at 'selv om vi så vidt muligt forsøger at opfylde de unges og deres forældres ønsker om en drømmeuddannelse, vil der være sager, hvor de unge bliver skuffede, og vores afgørelser kan synes uretfærdige'.