Unge med handicap må ikke selv vælge uddannelse

Autismeforeningen får en henvendelse om dagen, fordi unge handicappede presses ind i kommunale uddannelsestilbud mod deres vilje.

Ludvig Schou på 19 år får ikke lov til at læse den uddannelse, han gerne vil læse.

Ludvig Schou er 19 år og autist. Han troede i sommer, han skulle starte på en ud af to drømmeuddannelser, han havde fundet sammen med sine forældre. Men Helsingør Kommune valgte at overhøre Ludvig Schous ønsker og henviste ham i stedet til deres eget uddannelsestilbud for unge med handicap.

Men der vil Ludvig Schou ikke være.

- Det var fuldstændigt åndet. De fleste, der var der, sad bare og kiggede ind i en computerskærm hele tiden, forklarer han til Efterforskerne på P1

Så efter at have besøgt stedet takkede han nej til kommunens tilbud og går nu derhjemme. Det er han og hans forældre dybt frustrerede over.

- Kommunens tilbud bærer meget præg af at beskytte dem, der går der. Det er måske nogle autister, der har brug for, men det har Ludvig ikke. Han er udadvendt, taler flydende engelsk og elsker at være sammen med andre mennesker, siger Jacob Schou, far til Ludvig Schou.

Kommunen har det sidste ord

Ludvig Schou kan ikke gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse og har derfor ret til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - kaldet STU. Den type uddannelse udbydes af en bred vifte af offentlige og private aktører.

Ifølge loven skal kommunen tage hensyn til de unges ønsker, når de tilrettelægger uddannelsen. Men den har det sidste ord, når det gælder, hvilken af de mange STU-uddannelser unge med handicap ender på. Og Helsingør Kommune har vurderet, at deres eget tilbud til autister er mere egnet til Ludvig Schou end de STU-uddannelser, han selv og forældrene har peget på.

- Nu er det sådan, at vi via lovgivningen har fået en pligt til at træffe den afgørelse. Og jeg er helt sikker på, at Ludvig Schou kunne blive rigtig glad for det tilbud, vi har til ham, for det rummer mange muligheder, siger Stella Hansen, direktør i Helsingør Kommune.

I FN's Handicapkonvention, som Danmark har underskrevet, står der, at “Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre.”

Men hvor andre unge frit kan vælge ungdomsuddannelse, så er det ikke virkeligheden for mange handicappede.

Udbredt problem

Ludvig Schous frustrationer over Helsingør Kommune er nemlig langt fra et enestestående tilfælde, siger Heidi Thamsestrum, formand for Landsforeningen Autisme.

- Vi ser det stort set over hele landet, at kommunerne kun vil henvise til deres egne tilbud. Og kommunernes tilbud er ofte de mest skrabede og ensrettede, hvor de unge næsten ikke har lyst til at komme, siger hun til Efterforskerne på P1.

Hun fortæller, at foreningen fra årsskiftet og frem til før påske har fået 84 henvendelser om unges problemer med frit valg af ungdomsuddannelse. Det svarer til næsten en henvendelse per dag.

- Det sidste års tid er det tilbud blev kraftigt forringet, fordi kommunerne i stigende grad henviser til deres egne tilbud, siger Heidi Thamestrup.

Det individuelle ensrettes

Ifølge hende er hele ideen med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) ved at blive undergravet af kommunerne.

- Oprindeligt var STU’en en fantastisk ting, der gjorde, at de her mennesker, der før fik en pension og kom hjem at sidde, hvor der ikke blev krævet noget af dem, i stedet fik lov at komme ud og vise, at de faktisk kan bruges til noget og få nogle kammerater og et rigtigt liv, siger Heidi Thamestrup:

- STU skal være særligt tilrettelagt og individuel, men det er der simpelthen ikke nogen af de kommunale tilbud, jeg kender til, der lever op til, lyder det.

Ministeren er ikke tilfreds

Undervisningsminister Merete Riisager kritiserer kommunernes adfærd.

- Hver kommune skal lave et individuelt tilbud, som passer til den enkelte - man må ikke være for rigid, siger hun til Efterforskerne på P1.

Hun afventer i øjeblikket en evaluering af den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, før hun vil tage stilling til, hvordan problemet kan komme til livs. Men signalet til kommunerne er klart:

- Det er afgørende for et samfund som det danske, at vi kan levere uddannelse til unge med handicaps, forklarer hun.

Kommunernes Landsforening har ikke fundet en repræsentant, der vil stille op til interview.

Facebook
Twitter