- Det var da forfærdeligt! Hvor er det synd for dig!

Denne reaktion bliver unge, som har mistet en far eller mor, ofte mødt med. Men unge, hvis forældre er alvorligt syge, har i mindre grad omverdens interesse.

Det er konklusionen fra et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, der er lavet for foreningen Børn, Unge og Sorg. Forskingsprojektet sætter fokus på, at det er lige så hårdt at være pårørende, som det er at være efterladt for unge mellem 13 og 19 år.

- De unge med svært syge forældre er lige så psykologisk belastede som de unge efterladte. Det overrasker os lidt, fordi den gruppe unge ikke nyder så stor opmærksomhed, som dem, der er efterladte, siger Ditte Winther-Lindqvist, der er lektor i udviklingspsykologi og står bag undersøgelsen til DR Nyheder.

De unge, hvis forældre er alvorligt syge, er ifølge Ditte Winther-Lindqvist ramt på flere områder. De er naturligvis bange for at miste deres forældre, men de er også ramt praktisk i forhold til de mange rutiner i hjemmet, som bliver anderledes under en svær sygdom, der kræver meget hjælp.

Derudover kan der ske ændringer i rollerne mellem både forældre og børn samt store og mindre søskende, hvilket gør, at de unge kan få et stort ansvar for hele familien.

Vigtigt med hjælp fra skolen

Det er især svært for de unge med syge forældre at fokusere på skolegangen, fortæller Ditte Winther-Lindqvist:

- De får mere fravær, har svært ved at koncentrere sig og nå at lave alle deres lektier. Det med at klare sig godt i skolen ligger som en kæmpe dyne over deres hverdagsliv.

Derfor efterspørger Ditte Winther-Lindqvist mere fokus fra skolernes side på de unge, der er pårørende til syge forældre. Hjælp fra skolen kan for eksempel komme i form af give de unge lov til at have lidt mere fravær eller udsætte nogle afleveringer.