Unge: Nej tak til lavere valgretsalder

Kun få elever i de ældste klasser har lavere valgretsalder som hjertesag. Men det igangværende skolevalg skærper interessen for demokratiet.

Til Skolevalg 2017 var der partilederdebat i Landstingssalen. Mange unge er glade for, at deres stemme først er afgørende, når de fylder 18 år. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2017) (Foto: © Nikolai Linares, Scanpix)

I næste uge skal eleverne i 8.-10. klasse stemme til Folketinget. Men mange elever er glade for, at det drejer sig om skolevalg, og deres stemmer derfor er vejledende - ikke gyldige.

Som en del af Skolevalget skulle eleverne vælge, hvilke mærkesager, de gik op i. Kun én ud af 50 elever pegede på, at det var en mærkesag at sænke valgretsalderen til 16 år.

Samme tendens ser man i andre undersøgelse, fortæller Johannes Andersen, valgforsker og lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Spørger man de 16-17-årige, er de massivt imod at sænke valgretsalderen. Få synes, de skal stemme tidligere. Politik er ikke noget, som de interesserer sig for, fortæller han og peger på, at der er få aktive i ungdomspartierne.

Skolevalget skal gerne skærpe interessen for demokratiet, forklarer Johannes Andersen.

- Ens ansvarlighed vokser, når man får mulighed for at stemme, siger han.

I næste uge skal elever i 8.-10. klasse stemme ved Skolevalget 2017 (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2017) (Foto: © Nikolai Linares, Scanpix)

Ingen elever ville stemme tidligere

På 77 skoler har ikke en eneste elev foretrukket mærkesagen at sænke valgretsalderen til 16 år. Det gælder blandt andet for Fredericia Realskole.

- Jeg er ikke klar til at stemme endnu. Jeg er ikke så tryg ved det. Jeg ved ikke så meget om partierne, siger Freja Aaris fra 8. klasse.

Hun er dog blevet mere interesseret i politik og demokrati under skolevalget, hvor elever blandet andet har skulle argumentere for deres mærkesager. Når hun bliver 18 år, vil hun stemme og ikke gemme sine holdninger væk.

- Det er vigtigt at stemme. Jeg skal mere ud med min mening og stå inde for de ting, som jeg selv synes er rigtigt og forkert, siger hun.

Elever på Haahrs Skole vil have indflydelse

Der findes dog også enkelte skoler, hvor mange elever har ønsket mere demokratisk indflydelse. På Haahr Skole i Svendborg har lavere valgretsalder været én af de mest populære mærkesager.

- Når man er 16 år, er man gammel nok til at betale skat og blive straffet, men man er ikke gammel nok til at bestemme straffen, eller hvad skattepengene går til, siger Jasmina Dalum Christensen fra 8. klasse, som gerne vil bruge sin stemme til at få højere SU, bedre vilkår for studerende og ældre på plejehjem.

Mikkel Reihnholdt mener, det er vigtigt, at unge får mere indflydelse på Christiansborg.

- De 16-årige har en anden synsvinkel og ser andre ting, end de 30-40 årige, siger han.

Begge elever synes, at skolevalget har været et spændende forløb og ved næsten, hvem de skal stemme på i næste uge, når der er valg.

- Det har været et fedt forløb. Man får dannet sine egne meninger, siger Jasmina Dalum Christensen.