Unge om råd til minister: Nej tak til andres perfekte billeder

I dag har ti unge afleveret ni gode råd til et bedre liv til sundhedsministeren.

Mindre Instagram og mere fællesskab er reaktionen fra Marie Højer Mathiesen, Freja Jensen og Alvilda Vester fra 2.x på Christianshavns Gymnasium om de ni anbefalinger til et bedre ungdomsliv, som er afleveret til sundhedsministeren i dag. Foto: DR (Foto: Christine Hyldal)

Puttemiddage, grænseoverskridende nomineringer og ufrivillig deling af billeder af andre.

Flere og flere unge kæmper med psykisk mistrivsel, og præstationskulturen klæber til den enkelte.

Derfor har et panel bestående af 10 udvalgte unge mellem 20 og 27 år i dag præsenteret ni råd til sundhedsministeren. Meningen er, at rådene skal forbedre den psykiske trivsel blandt unge.

Vi er dykket ned i tre af de ni anbefalinger og talt med Ungepanelet og tre elever på Christianshavns Gymnasium om dem.

Panel: Behov for debat om digital dannelse

Punktet om digital dannelse er vigtig, fordi vi lever i en tid, hvor sociale medier fylder mere og mere, lyder budskabet fra Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd og medlem af Ungepanelet.

- Der er et helt grundlæggende behov for, at vi har en debat blandt os unge om, hvem det er, vi ønsker at være over for hinanden i det digitale rum, som er anderledes, men vi trods alt mødes og interagerer med hinanden, siger hun.

Hun peger på hævnporno og ufrivillig delinger af billeder, som områder der skal debatteres.

Panelet anbefaler, at der etableres et korps af rollemodeller, som skal informere og debattere den måde, som sociale medier påvirker unge på: De skal være smukke og fulde af succes.

Elever: Let at blive ked af andres perfekte billeder

Det billede genkender Marie Højer Mathiesen, Freja Jensen og Alvilda Vester fra 2.x på Christianshavns Gymnasium i København. De mener alle, at det er en god anbefaling, for det er så let at blive påvirket af sociale medier, siger de.

Marie Højer Mathiesen. Foto: DR

- Man kan let blive stresset, presset eller ked af det, når man ser billeder af folk, der er meget smukke, siger Marie Højer Mathiesen, der med jævne mellemrum sletter sin Instagram-app.

- Jeg kan godt komme i dårligt humør af at se på andres perfekte liv, siger hun.

Alvilda Vester har helt droppet Instagram.

- Jeg har slettet min konto. Når jeg var på Instagram, sad jeg tilbage med en følelse af, jeg ikke blev i bedre humør, end jeg var, jeg gik ind på Insta, siger hun.

- Og så synes jeg også, at det er lidt træls, når andre begynder at tage billeder. Vi sidder jo lige og hygger os. Det kan godt være lidt stressende at være i, for måske vil man lige sætte håret, inden det billede skal tages og lægges på Instagram. Det bliver lidt opstillet og underligt, når man begynder at tænke over det.

Panel: Flere kropstyper i reklamer, tak

Flere af rådene handler om kropsidealer. Det skyldes blandt andet, at mange unge er utilfredse med deres kroppe, siger Sana Mahin Doost fra Ungepanelet. Og det er et problem, der ifølge hende bliver forstærket af mediernes og reklamebranchens fremstilling af idealkroppen.

Derfor foreslår panelet, at der fremover skiltes med, at reklamer er retoucheret, hvis de optræder på de kommunale reklamepladser, og at pjecer henvendt til børn og unge ikke retoucheres og indeholder flere kropstyper.

- Vi skal tale meget mere om, at man ikke behøver at være perfekt i forhold til det snævre modelideal, siger Sana Mahin Doost.

Panelet anbefaler konkret, at børn og unge har brug for at lære deres egen krop at kende uden, at de hele tiden skal forholde sig til nogle urealistiske kropsidealer om, hvordan de bør se ud. Derfor bør alle kommuner inddrage børn i arbejdet med retningslinier om, hvordan man eksponerer et mangfoldigt kropsideal der, hvor børn og unge færdes.

Elever: Fællesskab bliver presset af kropsidealer

Og det er da også en god idé, mener Freja, Marie og Alvilda.

- Men det kan godt være svært for nogen at komme ud og sige: Sådan skal du have det, siger Marie Højer Mathiesen.

- Jeg tror mere på det, hvis det er almindelige unge som os selv, der skal være forbilleder.

Freja og Alvilda peger på, at hvis eleverne i en klasse er trygge ved hinanden, er der større chance for, at man ikke føler, at man som 13-årig bør ligne en filmstjerne på 26 år.

Freja Jensen. Foto: DR

- Når man er de der 13-15 år, kører det hele oppe i hovedet på en. Jeg ville ønske, at jeg kunne have sagt til mig sig, da jeg var i den alder: Ro på Alvilda, det skal nok gå, siger Alvilda Vester.

For et fællesskab kan blive presset af idealer udefra - for eksempel smukke kroppe, mener de.

I Alvildas klasse i folkeskolen gav de nogen gange hinanden massage i timerne.

- På den måde fik vi skabt et rum, hvor vi var trygge ved hinanden. Det betød, at det blev nemmere at tale med folk i stedet for om dem, siger hun.

- Måske kan folk være endnu smukkere end alle mulige kropsidealer, når de for eksempel vejer fem kilo mere og er fem centimeter lavere end tynde modeller, siger Marie Højer Mathiesen.

Panel: Respekter individuelle grænser

Panelets efterlysning af større respekt for individuelle grænser handler blandt andet om hævnporno, puttemiddage på gymnasier såvel som helt grelle eksempler på voldtægt.

- Det handler om, at man skal have langt større respekt for de individuelle grænser, siger Sana Mahin Doost, der efterlyser en debat om samtykke i bred forstand.

- Man skal ikke sige skældsord, man skal ikke tage billeder mod folks vilje eller sende og dele ting uden andres samtykke, siger hun.

Elever om grænser: Pigerne skulle være sexede

Det er super vigtigt at kunne sætte sine egne grænser, mener Marie, Freja og Alvilda.

Men det kan være svært - for nogen gange presser man hinanden.

Marie Højer Mathiesen brugte de første tre måneder i 1.g på Ordrup Gymnasium, derefter skiftede hun til Christianshavn.

- Jeg oplevede, at drengene havde et helt andet billede af piger på Ordrup Gymnasium. Pigerne var sådan nogle, der skulle være smukke og sexede. Her på Christianshavns Gymnasium har vi heller ingen puttefester. Det er mere stille og roligt her, og vi er mere lige, siger hun.

Alvilda Vester. Foto: DR

Alvilda Vester siger:

- Mange ved ikke, hvad der skal til at skabe et godt fællesskab. Hvis man ikke er i et godt fællesskab, kan det være svært at sige: Det her er over min grænse.

Sundhedsministeren: Vi skal se flere med fregner og mere akne

Blandt andet panelets forslag om, hvorvidt billeder henvendt til børn og unge bør være retoucheret, er et enormt relevant spørgsmål, lyder det fra sundhedsministeren.

Hun bebuder, at hun vil kigge nærmere på blandt andet pjecerne fra sit eget ministerium.

Hun ønsker flere pjecer med unge med eksempelvis fregner eller akne.

-Hvis vi ikke viser det, er der rigtig mange unge, der tænker, at de er helt unaturlige, og det er vi nødt til at forholde os til, siger ministeren.

Mens et forslag om uredigerede billeder i pjecer er et område, hvor man kan gribe ind med konkret lovgivning, er det straks sværere, når det kommer til at ændre de unges kropsidealer, siger ministeren.

Hun henviser til, at mere end 60 procent af de unge piger ønsker at lave om på deres kroppe. En tendens, som hun kalder bekymrende.

- Det er ikke noget, vi løser fra den ene dag til den anden, men det er noget, vi bliver nødt til at tage en debat om, siger hun.

Panelets anbefalinger

  • 1. Der skal skabes frirum til børn og unge, hvor der ikke skal præsteres

  • 2. Unge med psykisk mistrivsel skal have let adgang til hjælp

  • 3. Børn, unge og deres nære omgivelser skal have digital dannelse

  • 4. Medierne skal tage ansvar for fair formidling

  • 5. Eksponeringen af fiktive kropsidealer skal begrænses

  • 6. Den naturlige krop skal synliggøres

  • 7. Nye initiativer skal understøtte et mere mangfoldigt kropsideal

  • 8. Viden om køn og seksualitet skal øges i befolkningen

  • 9. Respekten for individuelle grænser skal styrkes

Facebook
Twitter