Unge piger vil omskæres

Unge danske piger får i større og større stil opereret kønslæberne mindre af kosmetiske grunde. Overlæge er stærkt bekymret over udviklingen.

Lægerne advarer mod den nye trend. Operation af kønslæberne kan give fysiske skader og nedsætte evnen til seksuel nydelse.

En udenlandsk trend har fået tag i unge danske piger, der i stigende grad henvender sig til plastikkirurgiske klinikker. Ønsket er at få lavet kønslæberne mindre af kosmetiske årsager.

Farligt og grotesk, advarer lægerne. Operationen kan medføre

kroniske
fysiske skader og nedsætte pigernes evne til seksuel nydelse.

I vejen for g-strengstrusser

Alligevel oplever gynækologer og sexologer i det offentlige sygehusvæsen et stadigt stigende antal unge piger, der bliver henvist fra deres egen læge, fordi pigerne synes, deres kønslæber er for grimme, er for lange eller sidder i vejen, når de går i g-strengs-trusser, stramme bukser, cykler, dyrker sport eller sex.

Og trenden rammer piger helt ned til 14-års alderen, skriver Ekstra Bladet.

'Simpelthen omskæring'

Ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Amts Sygehus, Charlotte Wilken-Jensen, er oprørt over udviklingen:

- Der er kun én eneste grund til at operere en piges kønslæber - og det er ved kræft. Det er kvindens billede af sig selv, der er noget galt med. Derfor er det en forfærdelig udvikling, som jeg vil kalde en lemlæstelse af pigerne. Det er simpelthen omskæring. Vi kender ikke de skader, de bliver påført. Men vi ved, at der kan komme infektioner, arvæv og smerter, hvor der skulle være lystfølelse, siger Charlotte Wilken-Jensen til Ekstra Bladet.

ExternalContent

Facebook
Twitter