Unge skal have sværere ved at skaffe nikotinposer og mangler viden, mener ekspert

Ifølge førende tobaksforsker er det særligt information om nikotin, de unge mangler.

Unge eksperimenterer med nikotinposer ved blandt andet at sætte dem ind under forhuden og skubbe dem op i vagina eller endetarmen.

Det er næsten en uundgåelig naturlov, at vi mennesker skal eksperimentere og gøre mindre kloge ting i løbet af vores ungdom. Og for det meste går det heldigvis godt alligevel.

Men når det kommer til unges eksperimenter og omgang med nikotinposer og lignende produkter, er der alligevel grund til stoppe op og være bekymret.

Det mener blandt andre Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet og en af landets mest erfarne eksperter på området.

Udmeldingen kommer, efter DR i dag kan fortælle, at særligt unge brugere af nikotinposer eksperimenterer med produkterne, ved blandt andet at sætte dem ind under forhuden og skubbe dem op i vagina eller endetarmen.

- Man gør jo mange dumme ting, når man er ung, og oftest slipper man godt fra det. Problemet er her, at vi har at gøre med et ekstremt afhængighedsskabende produkt, så konsekvenserne kan følge en resten livet.

Derfor mener hun, at det skal være sværere at få fingrene i nikotinposer og lignende produkter - og samtidig har særligt unge brug for meget mere information om konsekvenserne ved at krænge poserne op under overlæben.

(Foto: grafik: Morten Fogde Christemsen © DR Nyheder)

Nikotin kan skade unge hjerner

Nikotinposer indeholder ikke tobak. Men, som navnet afslører, indeholder de nikotin. Og det er dette stof, som også findes i cigaretter, der gør produkterne problematiske.

Alligevel bruger 19-årige Ditte Greve selv poserne med nikotin. I hendes omgangskreds bliver der også eksperimentet med nikotinposerne, som sammen med lignende produkter hos de fleste blot går under navnet ”snus.”

- Snus er ikke noget, der overhovedet bliver set som farligt på samme måde, som cigaretter gør, fortæller hun.

Ditte Greve bruger selv nikotinposer og har også prøvet at bruge flere poser snus på én gang. (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen © DR Nórdjylland)

Ditte Greve har set eksempler på at hendes venner har eksperimenteret ved at bruge mange nikotinposer på én gang. Men også ved at placere poserne forskellige steder på kroppen. For eksempel under øjenlågene, i sår eller ved at stoppe dem op intime steder.

- Man kan måske godt begynde at kede sig. Hvis man tager rigtig meget snus, mister man effekten, og så kan det lige pludselig ikke blive vildt nok, siger hun.

Når man bliver udsat for nikotin i den tidlige ungdom, kan man have en øget risiko for at få kognitive skade. Det kan eksempelvis være problemer med hukommelsen, opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD samt risiko for at udvikle angst og depression.

Det siger professor Charlotta Pisinger, som fortæller, at forskning peger på, at nikotin i særdeleshed kan være skadeligt for unge hjerner, der endnu ikke er færdigudviklede.

- Jo yngre man er, desto højere er risikoen, og der er også meget højere risiko for at blive afhængig af nikotinen, jo yngre man er, når man begynder, siger hun.

Eksperimenterer med store mængder nikotin

De seneste år er der sket en kraftig stigning i antallet af unge, der bruger nikotinposer og andre snuslignende produkter.

Alene hos drengene på danske gymnasier er forbruget femdoblet i perioden fra 2014 til 2019. Og samtidig med at de runde bøtter med nikotinposer har fundet vej ned i lommerne hos mange, bliver der skabt en afhængighed.

Lige præcis dét hører sundhedskonsulent i Hjørring Kommune, Charlotte Rømer, også fra de unge, hun til dagligt har kontakt med.

- Vi ved, at når de først har prøvet det et par gange, så er afhængigheden allerede skabt. Og så vil de have mere og mere, siger hun.

- Når jeg taler med unge, siger de, at de har brug for at få det her stof, fordi de ellers ikke føler, de kan vågne, sove eller spille en god fodboldkamp. Og så er de ude på en glidebane, for så er det selvmedicinering.

Nikotinposer, tyggetobak og snus kan nemt forveksles med hinanden. I grafikken kan du se forskellen på de forskellige produkter.

En række unge, DR har talt med, fortæller, at de også eksperimenterer med stærke snuslignende produkter, som kan købes på nettet. Andre stopper mange poser op under overlæben på samme tid. De fortællinger bakkes op af eksperter og fagfolk på området.

Ved at eksperimentere på disse måder kan man få en stor mængde nikotin i kroppen på en gang. Eksempelvis kan én enkelt af poserne købt på nettet indeholde lige så meget nikotin som op mod 10 cigaretter, fortæller Charlotta Pisinger.

- Det er klart, at når man tager en nikotinpose, som har et nikotinindhold, der svarer til 10 cigaretter, så har man for det første en høj risiko for at få en nikotinforgiftning. Men man udvikler også en massiv nikotinafhængighed, som er uhyre vanskelig at komme ud af igen.

Både Ditte Greve og hendes venner har prøvet noget lignende, når de er kommet til at tage for meget.

- Man får det varmt, får koldsved og så bliver man nødt til at brække sig. Det sker tit. Der sker så tit, at det næsten er normalt. Jeg kender en, som brækkede sig ud ad vinduet på skolen.

Unge skal oplyses - og have svær adgang til produkterne

En del af løsningen på problemet omkring de unge brugere er ifølge Charlotta Pisinger, at de skal oplyses bedre om risikoen ved at bruge nikotinposer. Men det er ikke gjort alene med bedre information.

- Som samfund skal vi sørge for, at de unge generelt ikke har adgang til produkterne – eller i hvert fald så svær adgang som overhovedet muligt.

Desuden langer hun særligt ud efter prisen, der kan være helt nede omkring 30 kroner for en bøtte, og markedsføringen af produkterne, der tilsyneladelse er målrettet unge mennesker.

- Æskerne er smarte, og de markedsføres ofte med, at de for eksempel smager af jordbær, lime eller lakrids, som de unge virkelig godt kan lide.

- Man skal heller ikke undervurdere, at der her produkter er utrolig billige. En dåse nikotinposer er ofte billigere end at gå ned og købe en pose vingummi. Det er jo meget bekymrende, siger Charlotta Pisinger.

Facebook
Twitter