Unge tænker rigtig meget på karaktererne: - Det er nærmest helt absurd

Elever har for meget fokus på præstationer og eksamensresultater, mener forskere.

Eleverne er meget iinstrumentelle og strategiske i skolen. De har fokus på hvilke fag, det kan betale sig at gå op i lige nu, forklarer professor bag ny undersøgelse. (arkivfoto) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

- På den ene side synes jeg, det er rart at få karakterer og vide, hvor man står henne i forhold til det faglige. Men det kan også blive for meget, når det handler om at være bedst hele tiden.

Sådan lyder det fra Laura Christensen fra Aalborg.

Hun skal begynde på universitetet efter sommerferien og har oplevet, hvordan karaktererne på godt og ondt har spillet en stor rolle gennem hendes skoletid.

Laura Christensen begynder efter sommerferien på et studie i filosofi på Aalborg Universitet. (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)

- Jeg vil sige, at det for de fleste fylder ret meget. Jeg har oplevet klasser, hvor det er nærmest helt absurd, og at folk bare gentager hinanden for at komme til og få et ord indført, siger hun.

Den oplevelse står Laura Christensen ikke alene med.

Generelt er der blandt unge kommet mere fokus på høje karakterer og det at præstere på ungdomsuddannelser, fastslår forskere i en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning (Cefu) på Aalborg Universitet.

- Præstation fylder rigtig meget på ungdomsuddannelserne, og det fylder i overvejende grad på en dårlig og en negativ måde, siger professor Noemi Katznelson til DR Nyheder.

Hun er leder af Cefu og en af forskerne bag undersøgelsen, som Jyllands-Posten skriver om i dag

Hun mener, at præstationskulturen står i vejen for elevernes læring, og det går ud over deres egen nysgerrighed og evne til blot at fordybe sig i et fag, fordi eleverne finder det interessant.

Nedenfor kan du læse forklaringer fra de unge selv for, hvorfor karaktererne fylder det meste i gymnasiet eller på handelsskolen. Udtalelserne er uddrag fra rapporten.

  • Pige, 3.g, hhx: Altså, du rækker ikke hånden op, fordi du er interesseret og gerne vil deltage. Så rækker du hånden op, fordi du vil præstere og vise læreren, at du er god.

  • Dreng, 1.g, stx: Jeg tror virkelig især i folkeskolen og her i gymnasiet, der kan det virkelig være en fysisk kæberasler at få en dårlig karakter, fordi du ligesom spejler dig i din karakter, hvilket selvfølgelig er, altså det er forkert, men man kan ikke lade være med at gøre det.

  • Pige, 2.g, stx: Men personligt synes jeg faktisk, at karakterer nogle gange godt kan forhindre, at man får stillet alle de spørgsmål, man har, fordi man også bliver vurderet på en mundtlig karakter.

  • Dreng, hhx: Det handler i princippet kun om, hvilken karakter du får, ikk’? Og det er det eneste, man tænker på. Vores lærer fortæller os det hver gang: ’Nu er der tre uger tilbage. De her karakterer I får her, dem skal I bruge resten af livet. Giv den nu en skalle’.

  • Pige stx: Jeg synes bare tit, at sådan folk rækker hånden op for at sige noget for at kunne få en god karakter. Ja, hvor man godt kan blive sådan: ’Altså, du bliver ikke klogere af det der, du gør det jo kun for at få en god karakter’. Men sådan er det jo.

  • Dreng, hhx: Altså, du kan godt sidde musestille, og så bare to uger før de giver karakterer, så slår du bare til

  • Pige 2.g, stx: Altså, jeg tænker, at karakterer sådan er et spil på en eller anden måde, ikk´, og det meget forskelligt sådan fra lærer til lærer, ikk´. Jeg føler nogle gange, at det ikke handler så meget om det man siger, men mere om hvordan man får det sagt, og hvordan man aflæser hver lærer, ikke. Og nogle gange så synes jeg ikke, at man kan sige det, man inderst inde gerne vil sige, fordi hvad så hvis læreren tænker, ja men det er ikke godt nok. (Kilde: rapporten 'Karakterbogen'.

Strategiske elever

- Eleverne bliver meget instrumentelle og strategiske i skolen. De har fokus på hvilke fag, det kan betale sig at gå op i lige nu, forklarer Noemi Katznelson.

Og så lærer de, hvordan de skal aflæse deres lærer, påpeger hun.

- Vi skal også lære at blive strategiske i skolen og prøve at regne den ud, men det skal ikke være det dominerende. Der skal også være plads til, at man lader sig rive med af at et fag er super interessant, siger hun.

Ifølge Noemi Katznelson står den nuværende karakterskala blandt andet i vejen for, at eleverne går op i skolen uden at tænke på at få de højeste karakterer. Derfor lyder anbefalingen, at karakterskalaen skal udvides, så der er flere midterkarakterer.

- Den skaber en meget instrumental tilgang til undervisningen. Karaktererne er også kommet til at betyde meget for lærerne, fordi de gerne vil bruge dem til at sige til eleverne, at de skal tage sig sammen. De kommer til at motivere gennem karakterer.

- Når det sker for meget, kommer lærerne til at skubbe med på den kultur, så eleverne kun bliver interesseret i det, de skal op til eksamen i, siger Noemi Katznelson.

Facebook
Twitter