Unge vil have atomkraft ind i klimadebatten efter 37 års 'radioaktiv tavshed'

Emnet fylder på dagsordenen, når politikerne deltager i paneldebatter på ungdomsuddannelser. I Aarhus har en gruppe unge dannet en forening, der siger "ja tak" til kernekraft.

Johan Christian Sollid (t.v.) er forperson for foreningen "Atomkraft - ja tak", som har cirka 1.000 medlemmer. Mads Bunch Larsen er medlem af bestyrelsen. De har blandt andet brugt 12.500 kroner på 9.000 lakridser med foreningens logo på. (Foto: © Troels Esmarch)

Den røde, smilende sol på den gule baggrund, som mange nok kan se for sit indre, er skiftet ud med en lyseblå atomkerne, der også smiler.

Omkring den suser tre elektroner.

De to logoer ligner hinanden en del, men der er en helt afgørende forskel i den tekst, der fortæller, hvad figurens budskab er: "ja tak" eller "nej tak" til atomkraft.

Den lyseblå atomkerne vender vi tilbage til om lidt.

Ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder er klima og miljø de vigtigste emner for vælgere mellem 18 og 31 år ved det forestående folketingsvalg, og det mærker politikerne, når de tager plads på scenen og deltager i paneldebatter på gymnasierne.

Der er 226.000 førstegangsvælgere, og nogle af dem sad forleden på stolerækkerne, da der netop var valgdebat på Marselisborg Gymnasium i Aarhus. Her blev der snakket om for og imod brug af atomkraft i Danmark.

11 politikere deltog i paneldebatten på Marselisborg Gymnasium forleden. Foto: Per Fløng.

Med i panelet af politikere var blandt andre Tobias Grotkjær Elmstrøm, der er østjysk spidskandidat for Moderaterne. Han er ikke overrasket over, at emnet bliver bragt op nu, for de unge har meget fokus på, hvordan man løser klimakrisen.

- Derfor er vi politikere nødt til også at tænke kernekraft ind i debatten, fordi det fylder hos de unge, siger Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Radikales Katrine Robsøe siger, at de unge er interesserede i alt, hvad der kan bringe os i en grønnere retning, og hun anerkender, at atomkraft fungerer for andre lande - det er bare ikke en løsning i Danmark, hvor vi bør satse på vind- og solenergi.

Dermed er hun uenig med Liberal Alliance, der ligesom Nye Borgerlige går fuldt ind for atomkraft. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, siger, at det er hans klare oplevelse, at både de unge, men også befolkningen generelt, har en mere fordomsfri tilgang til emnet i dag, end det var tilfældet tidligere.

- Og det er positivt. Hvis kernekraft kan bidrage til den grønne omstilling, som jo haster, er det kun godt, siger Alex Vanopslagh.

Drop skræmmebilledet fra 70'erne

Det bringer os tilbage til det lyseblå, smilende atom og folkene bag det.

"Brug hjernen - split kernen", står der i toppen af den hjemmeside, som en gruppe unge østjyder har lavet.

Gruppen dannede i 2020 foreningen "Atomkraft - ja tak", og formålet at "bidrage til en fordomsfri og evidensbaseret debat om klima- og energipolitik", som der står på dens hjemmeside.

Den har nu omkring 1.000 medlemmer, som betaler 25 kroner om måneden for at være med i fællesskabet, men foreningen er helt uafhængig og udelukkende drevet af frivillige med en holdning til kernekraft som et supplement til vedvarende energi.

Johan Christian Sollid, forperson i foreningen "Atomkraft - ja tak". (Foto: © Troels Esmarch)

I spidsen står Johan Christian Sollid, som mener, at der tidligere er blevet skabt et skræmmebillede, der har resulteret i frygt hos befolkningen, når snakken falder på atomkraft.

Den frygt hører efter hans opfattelse en anden tid til, og der er brug for at handle nu, hvis der skal skrues op for den grønne omstilling, der er så nødvendig, mener han.

- Jeg forstår fuldt ud, at folk, der er ældre end mig, kan være bange for alt, hvad der handler om atomkraft. For mange, der har oplevet den kolde krig, rimer atomkraft på atomvåben, og det gør folk utrygge, siger 25-årige Johan Christian Sollid.

- Jeg har ikke selv oplevet det, og mit forhold er derfor et andet. Vi har en klima- og energikrise, som kalder på, at vi gør noget nu og her, og vi mener i vores forening, at atomkraft er en vigtig del af løsningen. Sammen med vind, sol og vandkraft, naturligvis. Man bør ikke på forhånd udelukke én af de grønneste og mest CO-neutrale og bæredygtige energikilder, siger den unge forperson.

- Vi vil kort sagt gerne investere i nogle energikilder, som vi selv kan styre, og som ikke er afhængig af, at der sidder en despot ovre østpå og skruer på en gashane.

Sammen med de andre i foreningen har Johan Christian Sollid fået fremstillet T-shirts, muleposer, klistermærker, kaffekopper og ikke mindst 9.000 små lakridsposer med foreningens logo, som helt bevidst er et remake af det førnævnte "Atomkraft - nej tak"-logo fra 70'erne.

- Det griber jo ens blik, for man tænker helt automatisk: "Hey - stod der ikke engang "nej tak" dér? Det er frækt og provokerende, så det virker, mener Mads Bunch Larsen, der er medlem af bestyrelsen.

Solmærket fra 1975, der taler imod atomkraft, og det smilende atom fra 2020.

De unge klimaaktivister fortæller, at det for dem handler om at sikre, at deres fremtidige børn og børnebørn også kommer til at leve i en tryg verden.

- Men er det en tryg verden, hvis vi pludselig skal have kernekraftværker her i Danmark?

- Jamen, nogen tænker måske på atomulykken i Tjernobyl. Jeg mener bare ikke, det kan sammenlignes med moderne atomkraft og kernekraftværkerne i dag. Det er som at sammenligne sikkerheden i en gammel bil uden airbag og seler med en helt ny Tesla. Det kan man ikke.

Foreningen "Atomkraft - ja tak" blev dannet i 2020. Der er omkring 1.000 medlemmer. (Foto: © Troels Esmarch)

Unge efterspørger viden

På Aarhus Universitet mærker Gorm Bruun Andresen, der er lektor i energiplanlægning, at et stigende antal elever viser interesse for at søge viden om atomkraft som et alternativ til vedvarende energi.

Det er unge helt ned til ottende klasse, der laver projektopgaver, og på samme måde er der de seneste år kommet flere henvendelser fra "meningsdannere og journalister".

- Det er klart et populært emne. Også hos mine studerende her på universitetet. Klimakrisen er så stort et problem, at atomkraft for mange virker som en del af løsningen. Jeg tror, det handler om, at konsekvenserne ved klimaforandringer er så store og langtrækkende, mens uheld ved atomkraftværker trods alt er lokale og noget, der på et tidspunkt går over igen. Det er simpelthen en mindre alvorlig apokalypse, siger Gorm Bruun Andresen.

Han synes ikke, det er en god idé med atomkraft i Danmark. Det er bedre at holde snuden i sol- og vindsporet.

- Når det er noget, vi er gode til, og det faktisk også er den billigste løsning, virker det fjollet at vælge en dyrere løsning, vi ikke er gode til. Det kan være anderledes for andre lande, der ikke har øvet sig i at stille vindmøller op i 50 år.

Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet.

Valgforsker og professor i Statskundskab på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, bekræfter, at der er en stigende interesse for atomkraft særligt blandt de unge.

Han og forskerkollegerne undersøger altid, hvad der rører sig under en valgkamp, og hvilke emner, der bliver snakket om i befolkningen.

- Det er ret usædvanligt, at atomkraft er kommet på tale nu. Vi havde nogle protestbevægelser sidst i 70'erne og starten af 80'erne, hvor atomkraft var meget oppe i tiden, hvor det sluttede med, at man valgte ikke at gå den vej i Danmark, siger Kasper Møller Hansen.

Det var i marts 1985, at et flertal i Folketinget besluttede, at atomkraft skulle udgå af energiplanlægningen herhjemme. Blandt andet fordi, det rejste store spørgsmål om håndtering af det atomaffald, der blev skabt.

Den folkelige modstand sejrede og blev afgørende dengang.

- Nu er emnet så kommet op igen. Vi ser eksempelvis, at Nye Borgerlige og Liberal Alliance kører med en meget pro-atomkraft dagsorden, og det tager de unge til sig. Det her er et emne, der har vundet hævd i valgkampen, siger Kasper Møller Hansen, og påpeger, at det er naturligt, at man tager det her spørgsmål op, når vi står midt i en energikrise.

- Men kan det påvirke noget ved valget, hvordan politikerne forholder sig til det her?

- Det er i hvert fald et sted, hvor der er et klart skel mellem dem, der går ind for det og dem, der ikke gør. Det, der skiller vælgerne, er emner, hvor partierne er uenige. Her er der virkelig et spørgsmål, hvor der er meget klar uenighed mellem de politiske partier.

I denne explainer-video kan du blive klogere på atomkraft og klimakrisen: