Ungepanel om udspil til ny voldtægtslov: Håber, den kan gøre os bedre til at snakke sammen

Tre unge vurderer her forslaget til en ændring i loven om voldtægt.

Forslaget til en ny voldtægtslov er landet. Mens politikerne diskuterer, om det nye forslag er godt nok, så har vi bedt tre unge komme med deres vurdering af Straffelovrådets forslag.

For en ting er, hvordan en ny lov kan være med til at sikre, at voldtægtsmænd ikke går fri i retten. En anden ting er, hvordan man forstår loven, og hvad den betyder, når lysten til sex melder sig. Det diskuterer Lukas Emil Steffensen på 18, Sigrid Westerling på 17 og Celina Holst på 17 år, her.

På en skala fra 0 til sex

Celina: Selvfølgelig skal sex være frivilligt. Derfor fortjener det nye lovforslag en 6'er. Men jeg kan også godt se, at det stadig er kompliceret. Hvis en sag om voldtægt ender i retten, er det fortsat ord mod ord. Det er svært at undgå.

Lukas: Jeg er enig. Det er vigtigt, at der kommer den her lovændring. Det handler om, at sex er noget, man skal kunne takke ja eller nej til - lige så let, som man kan takke ja eller nej til en kop kaffe. Man skal jo ikke have kaffe, bare fordi man ikke siger nej.

Celina: Ja, den nuværende lov lægger ikke op til, at vi skal starte en samtale. Sex og voldtægt er nærmest et tabu, men vi bliver nødt til at tage snakken.

Frivillighed er simpelt - men alligevel svært

Sigrid: Når vi tager ud for at tale med andre unge som Sexualister, så oplever vi, at rigtig mange piger faktisk frygter at blive voldtaget, mens drenge er bange for at blive anklaget for voldtægt. Det er simpelthen en enormt stor usikkerhed omkring, hvordan man sikrer, at alle er ok.

Celina: Især drengene er bange for, at de læser en piges signaler forkert. Ikke mindst hvis voldtægt ikke længere skal forstås som trusler og tvang. Men det betyder ikke, at det er dårligt med en ny lov. Den vil gøre, at man er nødt til at være mere opmærksom, og så er man nok mere tilbøjelig til at spørge: 'Hey, er du ok med det her?'

Sigrid: Det er bare stadig tabubelagt, at spørge om samtykke inden sex - bare det at finde ud af, hvad for nogle ord man skal bruge... Men det er altså ikke et turn-off at spørge: 'Er du cool med det her nu?'

Det behøver jo ikke være: 'Skal vi have sex nu?' Det er lidt mærkeligt! Men: 'Føler du dig tilpas, er det cool nok, er det fedt det her?', er jo godt nok. Så kan man få et ja eller nej.

Det er så simpelt, men alligevel så pisse svært at gøre.

Lukas: Jeg var engang sammen med en pige, jeg havde mødt på Tinder. Vi lå og kyssede lidt og så spurgte jeg, om hun havde lyst. Hun sagde ja, men hun krøllede sig nærmeste sammen. Jeg spurgte to gange, men selvom hun sagde ja begge gange, så sagde hendes kropssprog altså nej. Så stoppede vi. Og jeg er glad for, at jeg ikke kun lyttede til det, hun sagde med ord. Det kræver faktisk nogle balls, at sige 'nej'. Man kan simpelthen blive bange for, at det bliver akavet bagefter.

  • Celina er 17 år og går i gymnasiet. (© dr)
  • Sigrid er 17 år og går i gymnasiet. (© dr)
  • Lukas er 18 år og går på HF. (© dr)
1 / 3

Ansvaret ligger hos begge parter

Lukas: Begge parter har et ansvar for, at sex er frivilligt. Men det er jo ofte mænd, der bliver anklaget for voldtægt. Så som mand synes jeg, at jeg har et stort ansvar for at sikre mig, at alt er ok ved lige at spørge en ekstra gang og mærke, om der er et tydeligt kropsligt samtykke.

Celina: Ja, alle har et ansvar for, at der er frivillighed. Jeg føler også, at man selv har et ansvar for at sige fra. Det er virkelig svært at afkode, hvis man siger ja, men mener nej - men det kan jo også være, man har sagt ja og så ombestemmer sig. Man er nødt til at sige, hvordan man har det.

Man må ikke lade være, selvom man er bange for at ødelægge noget i forholdet eller venskabet.

Sigrid: Sex er en fælles ting, man gør sammen, så man har et lige stort ansvar. Men det er slet ikke nemt, og det er heller ikke normen. Det er et kæmpe tabu at tale om. Men den kultur skal altså ændres.

Celina: Ja, jeg håber, at en ny lov kan være med til at starte samtalen.