Unicef: Mange børn skal slet ikke til Danmark

I stedet for adoption bør man mange gange overveje, om børnene ikke får et bedre liv i deres nærområder.

Forældrene får det indtryk, at deres børn vil komme tilbage en dag og at de vil kunne følge deres udvikling i Danmark. Men det sker ikke. (Foto: fra Dokumentaren Adoptionens Pris © TV2)

Hvis adoption af børn fra andre lande ikke skal ende i tragedier, er vi nødt til at fokusere på, at adoption altid skal være i barnets tarv og ingen andres.

Det siger generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen i P1 Morgen efter TV2 dokumentaren Adoptionens Pris, som blev vist mandag aften.

- Er adoption i barnets interesse eller er det ikke i barnets interesse? Det er det eneste, der skal afgøre, om der skal finde adoption sted eller ej. Ikke om det er forældrenes, ikke om det er regeringens, ikke om det er i børnehjemmets eller adoptionsbureauets interesse, siger Steen M. Andersen.

Ender i tragedie

I filmen ser vi, hvordan de hiv-syge forældre modvilligt bliver overtalt til at bortadoptere deres to børn på to og fire år mod løfter om, at de vil kunne følge børnenes udvikling i Danmark.

Men særligt den ældste pige Masho viser sig ikke at kunne knytte sig til de danske forældre, og derfor ender familielivet som et mareridt og Masho sendes til sidst på børnehjem.

- I det her tilfælde er der ingen tvivl om, at adoption ikke var i barnets interesse, siger Steen M. Andersen.

Lad barnet blive i nærområdet

Steen M. Andersen understreger, at mange adopterede børn kommer ind i gode, kærlige familier, hvor det går godt.

Men i mange tilfælde bør man undersøge, om det ikke hellere er i barnets interesse, hvis det slet ikke skal bo i så fremmed et land som Danmark.

- Man bør først se på, om der er andre, der kan tage sig af barnet i nærområdet, inden man vælger at bortadoptere til et helt andet land. Det kan enten være i den udvidede familie eller en plejefamilie, eller det kan være adoption inden for landets grænser, så barnet ikke også udsættes for kultursammenstød, siger Steen M. Andersen.

Kultursammenstødet bliver særligt tydeligt i Adoptionens pris, fordi det ser ud som om forældrene får det indtryk, at deres børn bare skal passes af nogle andre, som vil sørge godt for dem og give dem en uddannelse, men at de vil komme hjem til Etiopien igen.

Løftebrud

Men løftet om at de vil få lov til at følge børnenes udvikling bliver ikke holdt, og i det hele taget ser det ud til, at de ikke har vidst præcist, hvad de gik ind til, da de sagde ja til bortadoption.

Det har fået flere politikere til at tale om menneskehandel og rejser spørgsmålet om, hvorvidt der på nogen måde var økonomiske interesser indblandet i adoptionssagen.

- Ifølge den såkaldte Haager-konvention må der ikke være økonomiske interesser i adoption. Så ud over de omkostninger der er til fly og formidling, må der ikke være et overskud på bundlinien. Men Etiopien har ikke tilsluttet sig konventionen, derfor var skal de private bureauer, der arbejder i Etiopien være endnu mere på vagt, end de ellers skal, siger Steen M. Andersen.

Har du erfaringer med adoption, som du gerne vil dele? Så skriv til DR Nyheder på

Facebook
Twitter